Skældt ud af kunde: Palle vil gerne holde åbent i helligdagene, men må ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For 20 år siden var Bogense ikke en turistby, og derfor må købmand Palle Andersen ikke holde åbent i helligdagene. Det går ud over både indbyggere, turister og madspildet.
I Kristi Himmelfartsferien forrige år, måtte Meny i Bogense holde lukket. De blev en kunde så sur over, at personen overfusede købmand Palle Andersen.
Selvom reaktionen var voldsom, kan Palle Andersen godt forstå kundens frustration.
- Når man kommer til en turistby, så forventer turisterne, at der er åbent, og de kan ikke forstå det, når der ikke er, siger Palle Andersen.
Det er nemlig ikke med købmandens gode vilje, at han holder fri i helligdagene.
For over 20 år siden, mente byrådet i Bogense ikke at byen var en turistby, og derfor søgte man ikke en dispensation for lukkeloven. Det betyder at butikkerne den dag i dag ikke må holde åbent i ferietiden.
Butikker må ikke holde åbent på helligdage - nu håber borgmester på forandring
Lukkeloven gør, at butikker i Bogense ikke må holde åbent på helligdage.
Når turister på helligdage lægger vejen forbi Bogense, bliver de mødt af lukkede butikker i byen på Nordfyn.
Det gør man, fordi byrådet for over 20 år siden ikke mente, at byen var en turistby, og derfor søgte man ikke om en dispensation for lukkeloven, så man kunne holde butikkerne åbne i ferietid.
Men nu håber Nordfyn Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), at beslutningen fra 1990'erne kan blive omgjort, så butikkerne igen kan betjene byens turister. I forbindelse med folketingets åbning forleden, havde Morten Andersen bragt emnet på bane.
Fire fynskvalgte politikere, Jan Johansen (S), Victoria Velasquez (EL), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Erling Bonnesen (V) gav alle udtryk for, at der burde gøres noget ved problemet.
- Jeg har naturligivis taget de fire folketingspolitikere på ordet og skrevet til dem i dag for at komme med nogle uddybende bemærkninger og kommentarer om, hvad det er for en problemstilling, vi står med, siger Morten Andersen.
Konkret ønsker man, at butikkerne får lov at holde åbent i det omfang, de ønsker på helligdagene.
Efterspørgsel fra butikker
Problemet har tidligere påkaldt sig opmærksomhed - også fra Christiansborg, men endnu er der ikke sket ændringer på området.
Borgmesteren hæfter sig ved, at de fynskvalgte politikere spænder bredt, hvis man kigger på politiske fløje.
- Jeg er glad for, at der er politikere fra så forskellige partier, som tilfældet er her, der klart giver udtryk for, at her er en ting, der bør kunne løses.
Tror du så, det bliver løst nu?
- Det håber jeg, for det er det, vores turistliv og handelsliv har efterspurgt, at vi som kommune sætter os i spidsen for at løse, siger Morten Andersen.
Noget der naturligvis går ud over omsætningen for byens butikker. Men for Meny i Bogense har det også andre konsekvenser
- Når vi holder lukket, så får vi et stort spild på varer med kort holdbarhed som for eksempel brød, mælk, kød og pålæg, fortæller købmanden.
Palle Andersen vurderer, at butikkens madspil vil falde markant, hvis de får lov at holde åbent i helligdagene.
Ingen dagligvare til sejlere
Sagen om lukkedagene er igen aktuel efter at Nordfyns borgmester Morten Andersen (V) forleden bragte emnet på banen i forbindelse med folketingets åbning.
Her var flere fynskvalgte folketingspolitikere åbne over for, at loven skal ændres, så butikkerne kan holde åbent.
I helligdagene er byens indbyggere nødt til at køre uden for Bogense for at handle dagligvarer, men det er ikke en mulighed for de mange sejlere, der ligger til Bogense, som har Fyns største marina.
Hos Bogense Handelstandsforening tror man endnu ikke på, at reglerne bliver ændret, men ligesom borgmesteren og købmanden, håber man på nye åbningstider fremover.
- For byen som helhed betyder det rigtig meget, og jo mere der er åbent, jo bedre er det bare, det ser vi lige meget, hvornår det er, siger Per Maegaard, der er formand for Bogense Handelstandsforening.
DF'er vil sende signal: Smider valgplakater ud inden valgkamp
Lokalpolitiker vil sætte fokus på klimaet ved at sende sine 1.000 valgplakater til genbrug. Men det kan være en dårlig idé, mener valgforsker.
En stor stak valgplakater står klar hjemme hos René Dyrberg Jørgensen (DF), byrådspolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ikke klar til lygtepælene, men derimod til en tur på genbrugspladsen.
Plakaterne har han fra det seneste valg, og selvom de allerede er produceret, mener DF'eren, at der er noget at vinde for klimaet ved ikke at hænge dem op.
- Du tager jo din dieselbil og kører ud og hænger valgplakaterne op, så kører du rundt i valgperioden og ser, om de hænger rigtigt. Der bruger du også diesel og tid. Så skal du også ud og tage dem med ned. Der bruger du også diesel, siger René Dyrberg Jørgensen.
Respekt for beslutningen
Spørger man seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kaare Press-Kristensen, er klimagevinsten dog forsvindende lille.
Plakaterne er fremstillet i plastmaterialet PP, og den samlede CO2-udledning i produktionen var cirka 1,4 ton CO2, svarende til 10.000 kilometer i en personbil.
- Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet, siger Kaare Press-Kristensen.
Men René Jørgensen mener alligevel, at der er en mening med det.
- Det er jo besparelsen og signalværdien i, at man viser, at man godt tør gøre det, og så få nogle andre til at tænke: Nå ja, det kunne da være, jeg måske skulle prøve det, siger han.
Seniorrådgiveren har da også respekt for DF-politikerens beslutning.
- Det er fedt, at han er blevet klogere, siden han fik dem produceret. Det er altid godt, når nogen sætter fokus på klimaet og forsøger at gøre noget, siger Kaare Press-Kristensen.
Kan påvirke valget negativt
Selvom det måske kan være med til at sætte mere fokus på klimaet, kan de manglende plakater også betyde mindre fokus på René Dyrberg Jørgensen under valgkampen.
Det fortæller valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til TV 2 Fyn.
- Der er risiko for, at han bliver glemt i valgkampen og ikke får så mange personlige stemmer, som han ellers ville have fået, siger han.
Ifølge valgforskeren spiller plakaterne da også en rolle på flere punkter. For det første er de med til at gøre borgerne opmærksomme på, at der er valg.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, siger han.
Kasper Møller Hansen tvivler på, at der er mange, der vil følge eksemplet med ikke at hænge plakater op i gadebilledet.
- Det, der egentlig bare vil ske, er, at de få kandidater, der vælger at give platformen videre til alle andre, risikerer at blive glemt og få færre stemmer, siger Kasper Møller Hansen, der heller ikke mener, at det er muligt at indhente det manglende på sociale medier, hvor konkurrencen også er hård.
Valgplakaterne til kommunalvalget må hænges op fra lørdag den 23. oktober klokken 12. Plakater, strips og andre ophængningsmaterialer skal senest være fjernet igen 24. november klokken 23.59.
Kommunalvalget er 16. november.