Butikker må ikke holde åbent på helligdage - nu håber borgmester på forandring
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lukkeloven gør, at butikker i Bogense ikke må holde åbent på helligdage.
Når turister på helligdage lægger vejen forbi Bogense, bliver de mødt af lukkede butikker i byen på Nordfyn.
Det gør man, fordi byrådet for over 20 år siden ikke mente, at byen var en turistby, og derfor søgte man ikke om en dispensation for lukkeloven, så man kunne holde butikkerne åbne i ferietid.
Men nu håber Nordfyn Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), at beslutningen fra 1990'erne kan blive omgjort, så butikkerne igen kan betjene byens turister. I forbindelse med folketingets åbning forleden, havde Morten Andersen bragt emnet på bane.
Her er Fyns ønskeliste - se, hvad politikerne vil give
En række fynske kommunalpolitikere sendte spørgsmål og ønsker til de fynske landspolitikerne på Christiansborg. Flere af ønskerne fik positiv tilkendegivelse fra folketingspolitikerne.
I forbindelse med tirsdagens åbning af Folketinget havde TV 2 Fyn bedt en række fynske kommunalpolitikere om at stille et spørgsmål til de fynskvalgte folketingspolitikere på Christiansborg.
På den måde kunne de fynske kommunalpolitikere komme med ønsker til, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre bedre på Fyn i det kommende folketingsår.
Herunder har TV 2 Fyn i kronologisk rækkefølge samlet spørgsmålene fra Fyn og svarene fra Christiansborg:
Flere penge til det specialiserede område
Et af ønskerne fra både Lea Haahr (SF) fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Mette Kristensen (V) fra Svendborg var bedre vilkår og flere penge til det specialiserede område.
Ifølge Mai Mercado (K) handler det dog ikke om flere penge, men om at prioritere bedre i kommunerne.
- Jeg savner omvendt fra kommunalpolitikerne, at de tager opgaven på sig. Jeg har som tidligere socialminister mange gange oplevet, hvordan der er familier, som har behov for hjælp, og som ikke har fået den hjælp, de havde krav på, siger Mai Mercado (K).
- I finanslovsforslaget er der sat flere penge af, men jeg vil give Mai Mercado ret i, at der bliver brugt rigtig mange penge - over 50 milliarder kroner sidste år - så det er et enormt udgiftstungt område, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Hjælp til flere sosu’er
Peter Hansted (S) fra Ærø spurgte, hvad de fynskvalgte folketingsmedlemmer kan gøre for at hjælpe kommunerne med at rekruttere social- og sundhedsassistenter.
- Jeg vil opfordre regeringen til at se på den kortlægning af sosu-området, som vi lavede i 2018, fordi der er udfordringer. Vi skal have fundet de ømme tæer. Med kortlægningen ligger en del af svaret, siger Jane Heitmann (V).
- Det er klart noget, vi har fokus på. Det handler om penge som en del af løsningen, men det handler også om at få de unge mennesker ind. Jeg er ikke sikker på, at vi kan gøre så meget nationalt, siger Dan Jørgensen (S).
- Vi skal gøre jobbene attraktive - både ved at give bedre lønninger og ved at vise mere tillid til de ansatte, siger Karsten Hønge (SF).
Rigere natur til havs
Borgmester Johannes Lundsfryd (S) fra Middelfart spurgte, hvad Christiansborg vil gøre for at sikre større biodiversitet og rigere natur til havs.
- Jeg vil sende den tilbage til Johannes og sige: Rigtig meget kan han gøre selv i sin kommune. Hvad der handler om skov og om at udlægge områder, er hans egen opgave, siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
- Men jeg er enig med ham i, at vi skal kigge på vandmiljøet. Lillebælt skal vi tage en dagsorden om herovre, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der ikke på stående fod har bud på, hvad der konkret skal gøres.
Fjern kommunal medfinansiering
Assens’ borgmester, Søren Steen Andersen (V), spurgte, hvorfor hans kommune skal betale 12 millioner kroner om året til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Han vil hellere bruge pengene på velfærd.
- Det er jeg fuldstændig klar til at gøre noget ved, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der også sidder i byrådet i Assens.
- Den anden side af medaljen, som vi desværre ser, er, at nogle kommuner, som har mange ældre borgere, lige pludselig står med en situation, hvor de skal betale en større del af regningen end andre kommuner. Det rammer skævt, og vi er bekymrede for måden, det er på i dag, siger Victoria Velasquez fra Enhedslisten, der vil lægge stemmer til at afskaffe systemet.
Lukkeloven driller turistbyen Bogense
Borgmester Morten Andersen (V) fra Nordfyns Kommune spurgte, hvordan turistbyen Bogense kan komme uden om lukkeloven, som gør, at turisterne bliver mødt af lukkede butiksdøre.
- Det lyder skørt, siger Jan Johansen (S).
- Det skal de selvfølgelig have lov til, fastslår han.
- Det er helt galt. Det skal vi have gjort noget ved, tilføjer Erling Bonnesen (V).
- Vi skal huske på, hvad lukkeloven er til for, og det er for at beskytte medarbejderne mod at skulle arbejde hele tiden, så de kan holde fri en gang imellem, siger Victoria Velasquez fra Enhedslisten, der dog er klar til at kigge på det konkrete eksempel i Bogense.
Kompensation til lystfiskere
Borgmester Tonni Hansen (SF) fra Langeland spurgte, om langelandske fiskere kan blive kompenseret, når et nyt forslag fra EU vil begrænse fiskeriet af torsk i Østersøen.
- Vi vil give fiskeriministeren alle de kræfter med, vi overhovedet kan for, at vi kan få slået i bordet og givet nogle bedre kvoter, siger Erling Bonnesen (V).
- Det er ikke noget, EU burde blande sig i, siger Victoria Velasquez.
Erling Bonnesen forsvarer dog EU-samarbejdet ved, at der er mange lande omkring Østersøen, og hvis man ikke aftaler indbyrdes, hvor mange torsk der må fanges, risikerer det at gå helt galt.
Fire fynskvalgte politikere, Jan Johansen (S), Victoria Velasquez (EL), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Erling Bonnesen (V) gav alle udtryk for, at der burde gøres noget ved problemet.
- Jeg har naturligivis taget de fire folketingspolitikere på ordet og skrevet til dem i dag for at komme med nogle uddybende bemærkninger og kommentarer om, hvad det er for en problemstilling, vi står med, siger Morten Andersen.
Konkret ønsker man, at butikkerne får lov at holde åbent i det omfang, de ønsker på helligdagene.
Efterspørgsel fra butikker
Problemet har tidligere påkaldt sig opmærksomhed - også fra Christiansborg, men endnu er der ikke sket ændringer på området.
Borgmesteren hæfter sig ved, at de fynskvalgte politikere spænder bredt, hvis man kigger på politiske fløje.
- Jeg er glad for, at der er politikere fra så forskellige partier, som tilfældet er her, der klart giver udtryk for, at her er en ting, der bør kunne løses.
Tror du så, det bliver løst nu?
- Det håber jeg, for det er det, vores turistliv og handelsliv har efterspurgt, at vi som kommune sætter os i spidsen for at løse, siger Morten Andersen.
Mette Frederiksen stiller op i fynsk politik
Ved valget den 16. november vil man i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne sætte et kryds ved Mette Frederiksen.
Om seks uger skal landet atter stemme til kommunalvalget, og i Faaborg-Midtfyn er der mindst ét ganske genkendeligt navn for mange på stemmesedlen.
Den tredje kandidat på Socialdemokratiets opstillingsliste er nemlig Mette Frederiksen.
Tit er hun blevet forvekslet med Danmarks statsminister med det samme navn, men det er dog ikke dén Mette Frederiksen, der pludselig skifter landspolitik ud med kommunalpolitik.
- Så vidt jeg ved, hedder hun ikke Haugaard til mellemnavn, siger lokalpolitikeren, der i sit valgmateriale derfor kalder sig Mette H. Frederiksen.
Skolekammerat eller statsminister
Det er fjerde gang, at 44-årige Mette Frederiksen stiller op til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun blev første gang valgt ind i 2010, men opnåede ikke genvalg i 2017. Nu prøver hun igen.
- Jeg stiller op, fordi jeg har mere på hjertet og godt kan lide at påvirke mit lokalsamfund. Vi har nogle udfordringer i kommunen, som jeg gerne vil være med til at løse, fortæller Mette Frederiksen.
Blå bog
Mette Haugaard Frederiksen
44 år
Bosat i Ringe
Chefkonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune
Har to børn på 16 og 18 år
Da Mette Frederiksen første gang blev valgt ind for 11 år siden, hed statsministeren ikke Mette Frederiksen. Hvorvidt det bliver en fordel for lokalpolitikeren, at navnet nu er mere kendt, tvivler hun på.
- Men der er selvfølgelig en navnegenkendelighed. Det, at man genkender et navn, har betydning, når man skal stemme lokalt, men det er uanset, om det er en gammel skolekammerat eller Mette Frederiksen, siger hun.
What?
Ulrik Kjær, der forsker i kommunalvalg på Syddansk Universitet, frygter heller ikke, at der opstår forvirring i de faaborg-midtfynske stemmebokse.
- Det var noget andet, hvis hun var en helt ny kandidat. Jeg tror, at folk i Faaborg-Midtfyn er kommet sig over sammenfaldet, men der kan selvfølgelig være nogen i stemmelokalet, der ser navnet og tænker: "what", siger Ulrik Kjær.
Under coronapandemien har mange fået en holdning til landets statsminister, men end ikke det, tror Ulrik Kjær kan blive en ulempe eller fordel for den fynske Mette Frederiksen.
- Hvis hun var ny, jo måske, men ikke nu, siger valgforskeren.
Faaborg-Midtfyn skal som resten af landet stemme den 16. november.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.