Mette Frederiksen stiller op i fynsk politik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved valget den 16. november vil man i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne sætte et kryds ved Mette Frederiksen.
Om seks uger skal landet atter stemme til kommunalvalget, og i Faaborg-Midtfyn er der mindst ét ganske genkendeligt navn for mange på stemmesedlen.
Den tredje kandidat på Socialdemokratiets opstillingsliste er nemlig Mette Frederiksen.
Tit er hun blevet forvekslet med Danmarks statsminister med det samme navn, men det er dog ikke dén Mette Frederiksen, der pludselig skifter landspolitik ud med kommunalpolitik.
Borgmesters håndtering af letbane-strid møder kritik:
- Den her åbenhed skal på banen nu
En strid mellem Odense Letbane og entreprenørfirmaet Comsa kan få store økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, og det får byrådsmedlem Araz Khan og Venstre til at rejse kritik. De mener ikke, borgmesteren har været åben nok om konflikten.
Opdatering
Artiklen er opdateret med reaktioner fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), som i første omgang havde afvist at kommentere på historien.
I weekenden kom det frem, at Odense Letbane er havnet i en økonomisk strid med Comsa, der er hovedentreprenør på projektet.
Det spanske entreprenørfirma har rejst et "væsentligt ekstrakrav", og det kan have store konsekvenser for letbanens budget. Kravet er nemlig større, end de reserver Odense Letbane har sat til side.
Det får nu byrådsmedlem Araz Khan (V) og Venstre til at rejse kritik af borgmester Peter Rahbæk Juel (S). De mener ikke, at borgmesteren har informeret ordenligt om de problematikker, letbanen står over for.
- Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at det er jer medier, der skal bringe oplysningerne, og det er jer, der skal finde frem til det her, i stedet for at man allesammen har været informeret som byens ledelse. Jeg synes, den her åbenhed skal på banen nu, siger Araz Khan til TV 2 FYN.
Tid til revidering
Araz Khan mener, at de økonomiske problemer med letbanen, vil få store konsekvenser for andre områder i Odense Kommune.
- Hver eneste krone man overskrider de her reserver med, skal i stedet findes inden for indeværende budget. Og det betyder, at pengene skal tages fra nogle andre, siger Araz Khan.
Han har længe været imod at indlede en anden fase af letbaneprojektet. Med den nye oplysninger om økonomiske problemer opfrodrer han derfor andre politikere til at tage stilling til projektets fremtid.
- Det her gør bare yderligere, at os 29 politikere, der sidder i Odense byråd bør og skal spørge sig selv, om ikke man skal tage stilling til det her nu. Så når borgerne går til valg, så vælger de ud fra, om man vil have en etape to eller ej. For det fylder meget hos odenseanerne, fortæller Araz Khan.
Tiltro til letbanen
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) afviser fuldstændig angrebet fra Venstre, som han kalder "grundløse beskyldninger".
- Jeg er på lige fod med økonomiudvalget, hvor Venstre også er repræsenteret, orienteret om, at Odense Letbane forventer at holde sig inden for budget og tidsplan. Det er alene Odense Letbane, der har ansvaret for at orientere politikere og offentlighed om relevante aspekter at letbanebyggeriet, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Han understreger, at han har fuld tillid til Odense Letbanes kommunikation og information til kommunens Økonomiudvalg.
- Jeg har tillid til, at de informerer os, når det er nødvendig, og hvis der er udfordringer af en karakter, der er relevant for Økonomiudvalget at kende til. Ligesom de har gjort gennem hele anlægsfasen. Derfor vil jeg opfordre Venstre til at holde hovedet koldt - også selvom kommunalvalgkampen er gået i blodet, siger borgmesteren.
- Så vidt jeg ved, hedder hun ikke Haugaard til mellemnavn, siger lokalpolitikeren, der i sit valgmateriale derfor kalder sig Mette H. Frederiksen.
Skolekammerat eller statsminister
Det er fjerde gang, at 44-årige Mette Frederiksen stiller op til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun blev første gang valgt ind i 2010, men opnåede ikke genvalg i 2017. Nu prøver hun igen.
- Jeg stiller op, fordi jeg har mere på hjertet og godt kan lide at påvirke mit lokalsamfund. Vi har nogle udfordringer i kommunen, som jeg gerne vil være med til at løse, fortæller Mette Frederiksen.
Blå bog
Mette Haugaard Frederiksen
44 år
Bosat i Ringe
Chefkonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune
Har to børn på 16 og 18 år
Da Mette Frederiksen første gang blev valgt ind for 11 år siden, hed statsministeren ikke Mette Frederiksen. Hvorvidt det bliver en fordel for lokalpolitikeren, at navnet nu er mere kendt, tvivler hun på.
- Men der er selvfølgelig en navnegenkendelighed. Det, at man genkender et navn, har betydning, når man skal stemme lokalt, men det er uanset, om det er en gammel skolekammerat eller Mette Frederiksen, siger hun.
What?
Ulrik Kjær, der forsker i kommunalvalg på Syddansk Universitet, frygter heller ikke, at der opstår forvirring i de faaborg-midtfynske stemmebokse.
'Velfærdsprocent' næsten i mål: Kommune får lov at hæve skatten igen
Indenrigs- og Boligministeriet har givet Odense Kommune lov at hæve skatten med 0,06 procentpoint.
For fem år siden besluttede et flertal i byrådet i Odense, at kommuneskatten skulle stige for at skaffe omkring 300 millioner kroner ekstra til børn og ældre i kommunen.
Planen var at hæve kommuneskatten fra 24,5 procent til 25,5 procent - også kaldet velfærdsprocenten.
Og den stigning er Odense Kommune nu snublende tæt på, efter Indenrigs- og Boligministeriet har givet kommunen lov til at hæve skatten med 0,06 procentpoint.
Efter stigninger i 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 og med en planlagte stigning i 2022, når kommuneskatten op på 25,49 procent.
- Det betyder, at vi med den planlagte velfærdsprocent kan forbedre forholdene for handicappede, og vi kan styrke indsatsen i forhold til, at vi i folkeskolen sørger for at få alle med. Derudover har vi en ambition om at få gæstekokke ud på byens plejehjem fire gange om måneden. Det når vi i mål med i den her omgang, siger Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense Kommune.
Mangler 0,01 procentpoint
Det står ikke kommunerne frit for at hæve kommuneskatterne, og det er derfor, man har måttet søge om tilladelse ved Indenrigs- og Boligministeriet. I aftalen for kommunernes økonomi mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der afsat en pulje på 50 millioner kroner.
Den kan kommunerne søge om andel i til at hæve skatterne. Odense Kommune var allerede garanteret at få lov til en stigning på 0,04 procentpoint, fordi man har fjernet dækningsafgiften for erhvervsejendomme.
Det skal pengene gå til
Pengene fra den planlagte skattestigning i 2022 er allerede prioriteret blandt forligspartierne.
13,0 mio. i 2022 (stigende til 13,4 i 2025) går til ’at videreføre og bygge ovenpå relevante indsatser, der styrker folkeskolens arbejde med inklusion’.
1,0 mio. går til specialskolerne - Enghaveskolen og Nørrebjergskolen får altså 500.000 hver.
1,5 mio. sættes af til at gæstekokke fire gange om måneden besøger byens plejehjem.
De resterende midler – 3,2 mio. i 2022 stigende til 3,3 i 2025 – placeres i en velfærdspulje under Økonomiudvalget, der skal udmøntes indenfor handicapområdet på bagkant af det Handicaptopmøde, der skal afholdes i 2022.
Odense Kommune havde søgt om at hæve skatten med 0,07 procentpoint for i år at kunne nå op på den fulde velfærdsprocent. Så vidt strækker tilladelsen sig dog ikke, og derfor vil man prøve igen til næste år, varsler borgmesteren.
- Vi er snublende tæt på at nå i mål. Vi lavede en aftale om at hæve skatten med én procent, og den aftale holder vi selvfølgelig, siger Peter Rahbæk Juel.
Søger igen næste år
At man ikke fik lov til at hæve med de fulde 0,07 procentpoint betyder, at kommunen næste år igen søger - dog ikke om mere end det resterende 0,01 procentpoint, forsikrer borgmesteren.
- Det er det, aftalen indeholder, så det er det, vi gør nu, siger han.
Det var et rødt flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, der i 2016 indgik aftalen om velfærdsprocenten.
Samlet set giver skattestigningen kommunen en merindtægt i skat i 2022 på 18,7 millioner kroner. Den resterende 0,01 procentpoint svarer til omkring tre millioner kroner.
- Det var noget andet, hvis hun var en helt ny kandidat. Jeg tror, at folk i Faaborg-Midtfyn er kommet sig over sammenfaldet, men der kan selvfølgelig være nogen i stemmelokalet, der ser navnet og tænker: "what", siger Ulrik Kjær.
Under coronapandemien har mange fået en holdning til landets statsminister, men end ikke det, tror Ulrik Kjær kan blive en ulempe eller fordel for den fynske Mette Frederiksen.
- Hvis hun var ny, jo måske, men ikke nu, siger valgforskeren.
Faaborg-Midtfyn skal som resten af landet stemme den 16. november.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her