Nu vil Killerup være borgmester: Som EU-direktør med store armbevægelser efterlod han blodrødt regnskab
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Johnny Killerup vil gerne være borgmester i Odense og dermed politisk ansvarlig for et årligt budget på knap 13 milliarder kroner. TV 2 Fyn har undersøgt, hvordan han tidligere forvaltet offentlige midler.
Investerings- og iværksætterrådgiveren Johnny Killerup, som blev smidt ud af Venstre i Odense for knap to uger siden, er i medierne blevet beskrevet som en mand med succes efter 25 år i udlandet.
Det er dog ikke alt, hvad erhvervsmanden har rørt ved, der er blevet til guld.
Siden Johnny Killerup i 1993 forlod byrådet i Odense, har han tilbragt en stor del af tiden som lobbyist i Bruxelles. De sidste tre år i Belgien fra 2007-2009 som direktør for det Syddanske EU-kontor.
Kronprinsen i Odense gjorde comeback - så blev han smidt ud for at ville være konge
For 28 år siden forlod Johnny Killerup politik, da han gik efter topposten i Venstre i Odense. Nu er han smidt ud af partiet for at gå efter borgmesterposten.
Det har været nogle hektiske dage og uger for politiker Johnny Killerup.
En fredag aften luftede venstremanden tankerne om at gå efter borgmesterposten i Odense, selv om by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) er valgt som partiets spidskandidat.
To dage senere blev han som konsekvens heraf smidt ud af partiet, han havde været medlem af i 33 år.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke er ked af det. Det er mærkeligt at opleve. Der er ingen, der ringer og siger: Det var dumt sagt. Nu dæmper du retorikken. Ingen dialog. Ingen advarsel eller sanktioner, siger Johnny Killerup.
Vælgerforening: Respekter medlemsdemokratiet
Efter 28 års fravær i odenseansk politik gjorde Johnny Killerup comeback i år ved at være blandt de opstillede kandidater på Venstres liste. Han håber - fortsat - på at blive valgt til kommunalvalget i november.
Men det bliver ikke for Venstre.
Vælgerforeningen i Venstre slår fast, at Johnny Killerups handlinger ikke er forenelige med medlemsdemokratiet og værdierne i Venstre.
Se hele portrættet:
Afviser borgmesterkandidatur
Johnny Killerup mener dog ikke, at han er gået imod medlemsdemokratiet.
- Jeg har aldrig anfægtet, at Christoffer Lilleholt er borgmesterkandidat. Jeg har aldrig kaldt mig borgmesterkandidat. Men hvis vælgerne, et flertal i befolkningen og et flertal i byrådet siger: Nu skal vi i en anden retning. Så er jeg absolut parat til at påtage mig ansvaret, forklarer Johnny Killerup.
Det er ikke første gang, at Johnny Killerup er involveret i intern uro og stridigheder i Venstre i Odense.
Lilleholt, Løkke og Pind
I 1989 blev han som 23-årig valgt til Odense Byråd, og den unge venstremand blev hurtigt en af partiets mest fremtrædende politikere i byen, han var vokset op i.
- Lars Christian Lilleholt kom på journalisthøjskolen, og så manglede de en afløser. Så spurgte han, om jeg havde lyst til at stille op til byrådet. Der havde jeg været medlem af Venstres Ungdom i fire måneder. Lige pludselig stod jeg på en byrådsliste, og lige pludselig sad jeg i byrådet. Det gik stærkt, fortæller Johnny Killerup.
Det ændrede sig dog. En hård og intern strid om magten i partiet fik ham til helt at forlade politik efter fire år i byrådet.
Da Venstres kronprins sagde farvel
Da Johnny Killerup kom ind i odenseansk politik, havde Venstre i Odense gennem årtier været ledet og domineret af rådmand Lennart Larson.
- Det lå i kortene, at Johnny Killerup skulle overtage efter Lennart Larson ved valget i 1993, siger TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Så let gik det dog ikke.
Venstre i Odense blev delt i to fløje, der støttede enten Johnny Killerup eller Lennart Larson, og det endte i en intern strid og uro i partiet.
- Lennart Larson besluttede så at tage fire år mere. Så blev Johnny Killerup sur, og han forlod politik, siger forklarer Jesper Buch.
Dermed ændrede Johnny Killerups liv og karriere sig drastisk, og han stod ikke længere foran en potentiel gloværdig politisk karriere med en borgmesterpost, en plads i Folketinget eller en ministerpost.
Har du fortrudt, at du forlod politik dengang?
- Jeg sad i VU’s forretningsudvalg med Søren Pind, og jeg så Lars Løkke og Lars Christian Lilleholt blive ministre og statsministre og andet. Det var dem, jeg havde arbejdet sammen med. Jeg kom i byrådet før de fleste af dem. Jeg fortryder ikke, men der har været øjeblikke, hvor jeg tænkte, hvad det kunne have været endt med, siger Johnny Killerup.
Tre hurtige spørgsmål til Johnny Killerup
Hvad fik dig tilbage i politik?
- Coronakrisen gjorde det ikke bedre: frustrationerne, uenigheden. Minksagen gjorde virkelig ondt - helt ind i benet. Min søde hustru sagde: Nu holder du mund, ellers går du ind i politik.
Har du en drøm om at blive borgmester?
- Jeg har altid sagt, at hvis man ikke går efter guldet og komme så langt frem i bussen som muligt, har man så nok ambitioner, drivkraft og energi? Jeg tror ikke, succes opgøres i titler. Jeg tror, man viser det med resultater, og så tror jeg, titlerne kommer af sig selv. Dette har ikke været et spørgsmål, om jeg skulle være borgmester. Men hvis der er et flertal, der peger på mig, er jeg ikke bange for det ansvar.
Hvorfor sagde du, at du ville være borgmester, når du tidligere har sagt, du støtter Christoffer Lilleholt?
- Man har en spidskandidat. Han repræsenterer partiet i forhandlinger og formulerer politikken udadtil og taler med medierne. Jeg svarede på et hypotetisk spørgsmål. Jeg svarede, som det er: Jeg stiller ikke op for at få næstflest eller syvendeflest stemmer. Jeg går efter at få flest stemmer. Der tror jeg stadig på et demokrati. Vi har sideordnet opstilling. Så må vi revurdere situationen, hvis der er blåt-liberalt flertal, og et markant flertal af Venstres vælgere peger på, at vi skal i en anden retning.
Flyttede til USA
I stedet for brugte han de næste årtier af sit liv på en karriere i udlandet, blandt andet som lobbyist i Belgien og som økonomisk rådgiver i USA, hvor han samlet set har boet i 25 år.
Hans børn blev født i Belgien og bor i dag i USA. Han blev skilt for seks år siden, og i 2019 vendte han tilbage til Danmark og Odense, hvor han i august blev gift for anden gang.
Nu er den 55-årige eks-venstremand igen med til at skabe overskrifter i de fynske nyhedsmedier.
Erhvervsmand: Kun plads til én konge i Venstre
Der har været delte meninger i erhvervslivet om Johnny Killerups dramatiske farvel til Venstre.
- Jeg begræder ikke hans eksklusion. Der er ikke plads til to konger i samme organisation. Når Johnny Killerup går ind i den organisation og siger, at han vil have topposten, må der reageres, og så skal han vippes ud, når der demokratisk er valgt en anden leder, siger Poul Strandmark, der er formand for Dansk Industri på Fyn.
- Det er et kæmpe tab for Venstre og enormt klodset håndteret af partiet. Jeg er sikker på, at Johnny nok skal komme sig, komme ind i byrådet og sætte en positiv vækstdagsorden, der vil skabe arbejdspladser og dynamik til gavn for velstand og velfærd for Odenses borgere, siger Erling Daell, der er arving til den fynske Harald Nyborg-koncern, herblandt Jem & Fix.
Hverken by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt eller Peter Jarlsten, der er formand for Venstre Odense City, har ønsket at kommentere ekskluderingen af Johnny Killerup.
Kamp om borgmesterpost: Mærkelige ting kan ske
Johnny Killerup vil en af de nærmeste dage afsløre, hvad der så skal ske, nu hvor han efter 33 år som venstremand ikke længere repræsenterer partiet. Dagene som Venstres kronprins i Odense er dog forbi.
- Jeg er ikke færdig i politik. Fyens Stiftstidende kalder mig kaospilot, og andre kalder mig kaosbomben. Det må jeg tage på mig. Jeg glæder mig til at gøre en forskel, siger han.
Kan du stadig blive borgmester, selv om du ikke er en del af Venstre?
- Jeg tror stadig på, at mærkelige ting kan ske. Små flertal på midten kan flytte mange ting. Jeg er ikke skuffet, hvis jeg ikke bliver rådmand eller borgmester. Jeg vil ind og gøre en forskel og skabe nogle resultater, afslutter Johnny Killerup.
TV 2 Fyn har talt med politikere og erhvervsfolk, som har fulgt Johnny Killerup. Nogle mere tæt end andre.
De fleste af dem har ikke ønsket at stå frem, men fælles for dem er, at de kan beskrive en mand med store armbevægelser. Nogle med den tilføjelse, at han ikke altid er i stand til at overskue, hvad han selv sætter i gang.
- Jeg husker ham som en dynamisk leder. Men der var nogle projekter, han ikke havde styr på og som forløb anderledes end forventet, siger Assens Kommunes tidligere borgmester, Finn Brunse (S), som sad i bestyrelsen for Det syddanske EU-kontor i 2009.
Den daværende formand for bestyrelsen på EU-kontoret, tidligere Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V), kan godt genkende det med de store armbevægelser, men tilføjer så:
- Jeg kender først og fremmest Johnny Killerup som dygtig og yderst kompetent. En person, som virkelig har skaffet mange penge hjem til Syddanmark.
Regionspolitikeren Karsten Uno Petersen (S), som i dag er næstformand for EU-kontoret, er noget mere kritisk, når han skal beskrive den tidligere direktør.
- Det Syddanske EU-kontor var i 2009 kommet ind i så alvorlige vanskeligheder, at hvis ikke vi havde grebet ind og gennemført en genopretningsplan, så var det lukket, siger han.
Forlod jobbet i 2009
Johnny Killerup havde i 2009 været i Bruxelles i sammenlagt 15 år, da han frivilligt forlod jobbet som direktør for Det Syddanske EU-kontor efter kun to et halvt års ansættelse.
Samme år var der budgetteret med et overskud på 91.000 kroner.
Da årsregnskabet kom, var det blodrødt med et underskud på 6,5 millioner. Ved udgangen af 2009 var egenkapitalen negativ med et minus på 7,2 millioner kroner.
I årsrapporten kan man læse, at der blandt andet var tale om for høje driftsomkostninger på omkring 1,5 millioner kroner. Der var manglende gældsposter fra året før, som belastede regnskabet med cirka to millioner kroner. Desuden var der ikke foretaget reguleringer af afsluttede EU-projekter med to millioner kroner "primært på grund af dårlig projektledelse og ekstraordinære projektudgifter".
- Det er meget alvorligt, og det er meget utilfredsstillende. Jeg ved, at jeg ikke kun taler på egne vegne, men også på bestyrelsens, sagde den nye direktør, Ghita Wolf Andreasen, til Jydske Vestkysten i 2010.
Ghita Wolf Andreasen havde i sommeren 2009 overtaget posten som administrerende direktør i Bruxelles, fordi Johnny Killerup tidligere samme år var rejst til USA for at oprette en lokalafdeling af EU-kontoret i USA med sig selv som ny direktør.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Ghita Wolf Andreasen til at bidrage med mere detaljerede oplysninger om de økonomiske problemer. Det har hun ikke ønsket. Ghita Wolf Andreasen søgte nye udfordringer og forlod kontoret i 2011.
Jonny Killerup siger i dag, at man ikke kan tørre det dårlig resultat af på ham.
- Jeg havde forladt kontoret i 2009 (for at starte op i USA, red.) og var derfor kun ansvarlig for 2007 og 2008-regnskabet. Det sidste regnskab med mig som direktør var i balance.
- Hvem har så ansvaret for 2009-regnskabet?
- Jeg skal ikke stå ved håndvasken, men det har altid været sådan, at når man får en ny direktion, så rydder man op for eventuelle udestående og usikkerhedsmomenter, så man kan tage tabet en gang for alle og starte på en frisk, siger Johnny Killerup.
Forhistorien om Killerup
Historien om Johnny Killerup og hans aktiviteter som EU-lobbyist begyndte i midten af 90'erne som chef for KL's kontor i Bruxelles.
Tre år senere blev han direktør for EU Vest, som bestod af Ribe Amt plus fire vestjyske kommuner.
Smidt ud af Venstre: Tidligere kronprins har sin politiske fremtid på plads
Johnny Killerup vil på fredag melde ud om sin politiske fremtid. På et pressemøde fredag klokken 14.00,vil han fortælle om sine planer.
Det er kun otte dage siden, at Johnny Killerup blev ekskluderet fra Venstre i Odense. Og allerede på fredag vil han melde ud som sine fremtidige politiske planer. Han vil endnu ikke fortælle, om han kommer til at stille op for et eksisterende parti, eller om han vil lave sin egen liste.
- Jeg bliver ikke alene. Jeg stiller op sammen med andre kandidater. Det vigtige har været, at der var den rigtige kultur, fremfor den rigtige struktur. Der skal være plads til ambitioner og til utraditionelle måder at føre valgkamp på, siger Johnny Killerup.
Inviterer til pressemøde
Johnny Killerup var opstillet som nummer fem på Venstres liste i Odense. Men i forbindelse med et interview på TV 2 Fyn sagde han, at hvis omstændighederne var til det, så ville han gerne være borgmester. Det skulle han ikke have sagt, for det betød, at bestyrelsen i Venstre i Odense City ekskluderede ham for partiskadelig virksomhed og for at være illoyal.
Nu inviterer Johnny Killerup til pressemøde på fredag klokken 14.00. Her vil han afsløre, hvordan og med hvem, han vil stille op til kommunalvalget den 16. november. Selv siger han, at det har været en lettelse at være blevet ekskluderet af Venstre.
- Jeg er ikke ude på at spænde ben for andre. Jeg har liberalt blod i mig, så jeg ønsker kun godt for det liberale Danmark, men jeg er lettet, og det giver mig mere frihed og fleksibilitet, samtidig med at jeg får mere plads, siger Johnny Killerup.
Valgbutikken flytter
Egentlig skulle Johnny Killerup have åbnet sin valgbutik i Kongensgade 48, men efter eksklusionen af Venstre er lejemålet også røget sig en tur.
I stedet har Johnny Killerup nu fundet en anden adresse til sin valgbutik. Han vil endnu ikke ud med, hvor den slår dørene op, da han endnu ikke har fået nøglerne endnu. Johnny Killerup fortæller, at den nye valgbutik kommer til at ligge i midten af Odense. Hvor det er, vil han afsløre, når han holder pressemøde på fredag klokken 14.00.
Tidligere har både Konservative og Nye Borgerlige afvist muligheden for, at Johnny Killerup kunne stille op for deres partier til kommunalvalget.
Hos Liberal Alliance i Odense afviser spidskandidat Gustav Aakerlund, at Johnny Killerup stiller op for LA til det kommende valg.
I 2006 kom kommunesammenlægningen, og det Syddanske EU-kontor blev oprettet ved en sammenlægning af EU-kontorerne for Fyns Amt og Sønderjyllands Amt samt erhvervsudviklingskontoret EU Vest.
Johnny Killerup havde vist sig at være i stand til at skaffe rigtig mange penge hjem til syddanske virksomheder og institutioner, og da året skiftede til 2007 blev han administrerede direktør for det nye Bruxelles-kontor.
I dag siger han:
- Jeg er ekstremt stolt af mit virke i Bruxelles. De knap 12 år i EU Vest og som chef for Det Syddanske EU-kontor formåede vi at skaffe projekter til de syddanske virksomheder og institutioner for over 100 millioner kroner.
Under hans ledelse de følgende to år blev der oprettet kontorer ude i verden. Først i Kina i 2007 og i USA i 2009.
Samme år som kontoret åbnede i USA, begyndte det at gå op for bestyrelsen, at økonomien var ved at køre af sporet.
Bestyrelsen og den nye direktør iværksatte derfor en tre-årig genopretningsplan. Blandt andet blev der skåret 40 procent i løn- og driftsudgifterne og det blev vedtaget, at kontorerne i udlandet skulle lukke.
- Der var nogle projekter, der gik helt galt og der var manglende styring, siger Karsten Uno Petersen.
Det afvises dog fuldstændigt af Johnny Killerup, som i øvrigt heller ikke har meget til overs for årsrapporten fra samme år.
- Man henviser (i årsrapporten, red.) til nogle projekter, der er startet i 2007 og 2008. Man vælger så regnskabsteknisk at periodisere nogle potentielle risici på en anden måde. EU-projekter løber typisk over tre-fire år, og man kan ikke styre projekter tre-fire år frem i tiden. Derfor er man nødt til at tilpasse indtægter og udgifter løbende, siger Johnny Killerup.
Anklager om nepotisme
Jonny Killerup købte hus i Arizona i april 2009, hvor han var kommet i gang med opstarten af USA-initiativet.
Kontoret blev placeret i hans daværende amerikansk-fødte hustrus hjemby Phoenix, hvor Killerup i forvejen havde netværk og kontakter.
Samme år begyndte der at komme antydninger om nepotisme omkring hans tid på EU-kontoret i Bruxelles.
Venstre-kandidat står frem med konkrete beskyldninger:
- Killerup har været decideret illoyal flere gange
Johnny Killerup har ifølge Venstre-kandidat kritiseret rådmand Christoffer Lilleholt åbent ved flere lejligheder.
Fredag i sidste uge udtalte politikeren Johnny Killerup til TV 2 Fyn, at han var klar til at iklæde sig borgmesterkæden i tilfælde af, at han fik flere personlige stemmer ved kommunalvalget end Venstres spidskandidat Christoffer Lilleholt.
Det fik politikeren smidt ud af partiet, og nu viser det sig, at det ikke er første gang, at Johnny Killerup har optrådt uforeneligt med Venstre i Odense. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Venstres tredje mand på opstillingslisten, Nicolai Busch Bæhrenz.
- Jeg har set gentagne gange, at det har taget overhånd, og han har været decideret illoyal. Ikke bare for vores spids Christoffer (borgmesterkandidat Christoffer Lilleholt, red.), men også for os som hold, siger byrådskandidaten Nicolai Busch Bæhrenz (V) i et opsigtsvækkende interview til TV 2 Fyn.
Sagens hovedperson Johnny Killerup afviser fortsat over for TV 2 Fyn, at han er illoyal mod Venstre.
- Lad mig starte med at sige, at Nicolai er en dygtig og ung politiker. At han bliver sendt i byen af den etablerede kerne, er en del af gamet, siger Johnny Killerup.
Senest tirsdag i forrige uge overhørte den unge byrådskandidat, at det nu ekskluderede Venstremedlem afslørede partiets forhandlingsstrategi, som netop var vedtaget på et lukket møde, over for et byrådsmedlem fra et andet parti.
Ved samme møde spurgte en af byens erhvervsfolk Johnny Killerup, om der skulle gøres noget ved "ham pamperen" med henvisning til Christoffer Lilleholt, hvortil Johnny Killerup ifølge Nicolai Busch Bæhrenz svarede: "Ja, men ikke nu".
- Når jeg ser ham snakke med andre politikere fra byrådet og erhvervsmænd ude i byen og kritisere Christoffer så eksplicit, som han har gjort - det er ikke, hvad jeg anser som en holdspiller. Det må jeg bare sige, siger han.
Johnny Killerup afviser omvendt, at episoden til mødet nogensinde er fundet sted.
- Jeg kan kategorisk afvise de her påstande. Jeg tror, han har overfortolket og hørt nogle ting uden for sammenhæng, siger han.
Killerup betaler annoncer
Det er første gang 22-årige Nicolai Busch Bæhrenz stiller op til kommunalvalget, og den erfarne Johnny Killerup har derfor også været en stor støtte - indtil nu.
Blandt andet har Johnny Killerup tilbudt den unge byrådskandidat at betale for annoncer og andet i forbindelse med valgkampen.
- Han siger, at han rigtig gerne vil hjælpe, men at der også på et tidspunkt skal vælges side. Jeg ved ikke, hvor meget hjælp det er, hvis det kommer med en pris på den anden side. Jeg skal ikke lægge ord i munden på ham, men jeg tror helt sikkert, det drejer sig om ham eller Christoffer på et tidspunkt.
- Johnny tror, jeg kommer ind ved dette valg, og så handler det om at samle venner til en konstituering. Det tror jeg, han mener, når han siger, jeg skal vælge side, fortæller Nicolai Busch Bæhrenz.
Mængden af oplevelser
Fredagens interview med TV 2 Fyn var med andre ord blot en tilføjelse til en række hændelser, der endte med ekskludering af Johnny Killerup, der vendte hjem til dansk kommunalpolitik for to år siden efter 25 år i USA.
- Det er mængden af oplevelser og ikke bare en enkelt ting, der gør udslaget. Når han skader partiet, som han gør ved at være så illoyal, kan jeg ikke se til mere, siger Nicolai Busch Bæhrenz.
Formand i Venstre Odenses, Casper Christiansen, har ikke ønsket at stille op til interview.
Han skriver i en besked til TV 2 Fyn, at "Johnny Killerup var et stort aktiv for Venstre såvel i 1993 som i dag, som ifølge ham selv var baseret på resultater i forretningsverden. Men både i 1993 og i dag har han braget igennem loftet ved ikke at respektere de medlemsdemokratiske beslutninger om valg af borgmesterkandidat. I en virksomhed såvel som i Venstre vil man aldrig kunne acceptere den form for illoyalitet, Johnny Killerup har udvist".
Jydske Vestkysten fortalte i 2010, at Johnny Killerup personligt i 2007 og 2008 havde hyret hustruen til konsulentopgaver. Hun nåede at hæve honorarer for 500.000 kroner over en to-årig periode.
- Det så ikke kønt ud, men vi var som bestyrelse ikke nede i personalespørgsmål. Vi holdt to møder om året, og det gik mere på konkrete projekter, økonomi og den slags, siger Karsten Uno Petersen.
Johnny Killerup medgiver i dag, at det kan se forkert ud, når en direktør hyrer sin egen kone, men han fortryder det ikke.
- Man skal altid være forsigtig med familie og venner, så det har jeg ikke gjort siden. Jeg fortryder det dog ikke. Vi havde problemer med rapporteringen og med at få skrevet rapporter og få publiceret erfaringer og resultater fra projekterne. Det var i en periode med spidsbelastning, hvor vi havde brug for én, der talte engelsk flydende. Det var en rigtig god investering, siger Johnny Killerup.
Borgmestersøn også ansat
Senere samme år kunne Jydske Vestkysten yderligere afsløre, at bestyrelsesformanden, Esbjergs Venstre-borgmester Johnny Søtrup's søn, var blevet ansat til et projektophold i Kina.
- Jeg har ikke blandet mig i den proces overhovedet. Hvis han (sønnen, red.) ikke havde haft de rigtige kvalifikationer, så var han sikkert ikke blevet ansat, sagde Johnny Søtrup til den sydvestjyske avis, hvorefter sagen døde ud.
Kilder, som ønsker at være anonyme, siger i dag til TV 2 Fyn, at der set i bakspejlet var tegn på et rigeligt kammeratligt og måske også lidt for tæt forhold mellem bestyrelsesformanden og direktøren.
Det afviser Johnny Søtrup.
- Det billede kan jeg ikke genkende, men det er rigtigt, at vi har kørt et tæt parløb omkring EU i mange år, men derfor kan man godt holde tingene adskilt.
- Johnny Killerups hustru blev hyret ind, fordi hun var dygtig og havde været ansat i Honeywell. Hun var meget kvalificeret til opgaverne, og bestyrelsen vidste alt om det, siger Johnny Søtrup.
- Var det en bestyrelsesbeslutning at ansætte hustruen?
- Nej, men bestyrelsen var vidende om, at Killerups hustru udførte konsulentopgaver, siger Johnny Søtrup.
Den nu tidligere regionspolitiker Kristian Grønbæk Andersen (R) vil ikke kommentere de konkrete problemer, der var omkring EU-kontoret i 2009, fordi han ikke var medlem af bestyrelsen. Han fulgte dog problemerne med økonomien og historierne om nepotisme på afstand.
- Jeg synes godt, man kan sige, at bestyrelsen med Johnny Søtrup i spidsen ikke altid var skarpe nok til at leve op tilsynsrollen. Men så længe der ikke foregår noget direkte kriminelt, vil en bestyrelse altid have en interesse i at få lukket dårlige sager og komme videre, siger Kristian Grønbæk Andersen.
Kontorerne i udlandet lukkes
USA-initiavet blev lukket helt ned med udgangen af 2010, og derefter var Johny Killerup helt ude af aktiviteterne i Det Syddanske EU-kontor.
- Jeg fortsatte jo stort set med det, som jeg altid har gjort. Jeg hjalp virksomheder med at skaffe kapital og adgang til det amerikanske marked. Jeg engagerede mig i et par af dem med kapital og min arbejdskraft. Det gjorde jeg i otte-ni år og fandt stor glæde, som jeg også havde i Bruxelles, med at være med til at starte noget op.
Johnny Killerup flyttede tilbage til Danmark for to år siden. Nu er han klar til næste kapitel og en plads i Odense Byråd.
Helst borgmesterposten.
Nu bliver det dyrere at flyve - vær obs på disse ni nye love
kopieret!
Når 2024 bliver til 2025, træder en række nye love i kraft.
Ledige skal eksempelvis til at samle skrald og gøre rent, og priserne på flybilletter stiger.
I 2025 vil en ny afgift på flyrejser ifølge Ritzau gennemsnitligt gøre dem 70 kroner dyrere per billet.
De er blot nogle af de mange nye love, der træder i kraft efter nytår.
Disse ni nye love træder i kraft efter nytår
Ledige skal samle skrald og gøre rent
Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft. Arbejdspligten betyder, at man som udgangspunkt skal gøre en indsats 37 timer om ugen, hvis man ikke lever op til to krav om tidligere beskæftigelse og ophold i Danmark.
Fra januar skal du betale mere for at flyve
Indfasning af en afgift, som ifølge regeringen, SF og Enhedslisten skal gøre luftfarten mere grøn, begynder 1. januar. Afgiften er - som titlen antyder - en afgift på hver billet om bord på fly. I 2025 vil den være på gennemsnitligt 70 kroner per billet. I 2030, når den er fuldt indfaset, vil afgiften være på 100 kroner.
Ældrechecken øges med penge fra flyafgift
Ældrechecken forhøjes permanent med op til 5.000 kroner årligt til folkepensionister med de laveste indtægter. Det drejer sig om cirka 300.000 pensionister. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2025, og pengene bliver udbetalt i slutningen af januar.
Flere skal tage stilling til organdonation
Der er mangel på organer til alvorligt syge patienter, så for at tilskynde flere til at tage stilling til organdonation har Folketinget vedtaget en lov, som betyder, at alle over 18 år bliver registreret som potentielle organdonorer fra 1. juni 2025.
En lang række flag forbydes i danske flagstænger
Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at flage med udenlandske flag. En række lande er dog undtaget fra forbuddet, nemlig Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger, bliver heller ikke forbudt.
Kommuner kan oprette lokalplejehjem
Fra 1. januar får kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem. Denne type plejehjem skal frisættes fra kommunens politikker og krav og have samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det betyder, at lokalplejehjem blandt andet får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser - for eksempel mere rengøring eller bad - til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag.
Tunge lastbiler skal betale vejafgift
Fra 1. januar 2025 skal der betales vejafgift af lastbiler, efter hvor langt de kører i Danmark, og hvor meget CO2 de udleder. Det gælder lastbiler på 12 ton og derover. Det er regeringens intention, at vejafgiften fra 1. januar 2027 skal gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover også.
Tolkeordning udgår til køreprøver
Fra 1. januar kan elever gå til køreprøve på fem sprog: dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk. De nye regler betyder dermed også, at eleverne ikke længere kan tage en teoretisk eller praktisk prøve med tolk.
Alkoholgrænse for 16-åriges køb sættes ned
Fra 1. januar 2025 vil Sikkerhedsstyrelsen indstille til højere bøder ved overtrædelser i forbindelse med ulovligt salg af alkohol, tobaks- og nikotinprodukter til mindreårige.
Kilder: Ritzau, Færdselsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Fødevarestyrelsen, DR, Justitsministeriet, Altinget, Sikkerhedsstyrelsen, Motorstyrelsen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?
kopieret!
Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.
Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.
Det skete ikke.
Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.
- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.
Læs hele talen
Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.
Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?
Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.
At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.
For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.
Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.
Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.
Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.
Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.
Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.
Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.
Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.
Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.
For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.
Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.
Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.
Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.
Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.
Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.
Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.
Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.
Varsel om vindstød af stormstyrke på Fyn
kopieret!
TV 2 Vejret har tirsdag eftermiddag udsendt varsel om vindstød af stormstyrke. Varslet, der gælder onsdag fra klokken 08 til 18, gælder blandt andet for Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.
I disse områder forventes vinden at nå over 24,6 meter i sekundet.
Har du løse genstande, skal du sørge for at sikre dem, inden du går i seng i nat.
Både TV 2 Vejret og DMI har udsendt varsel om langvarig kraftig regn på Fyn nytårsaften og nytårsdag.
Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften
En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.
Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.
Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.
- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.
Problemer med fyrværkeri
Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.
- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.
Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.
Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.
Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.
Allerede omkring midnat vil vinden kunne give problemer for fyrværkeri.
De kraftige vindstød kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.
Se det kolde gys: 400 mennesker hoppede i havet
kopieret!
Det er efterhånden blevet en tradition.
400 mennesker hoppede nytårsaftensdag i vandet ved Hotel Hesselet i Nyborg for at skylle det gamle år af sig.
Da deltagerne havde været i den kolde balje, var der champagne, østers og kransekage til at varme sig på.
En af de modige var Ove Jakobsen. For ham var det en sand fornøjelse
- Jeg vinterbader kun den ene gang om året. Det var dejlig varmt, og så er det hyggeligt med champagne og kransekage. Det er så sjovt at se alle de glade mennesker, siger Ove Jakobsen.
Russisk ubåd sejler tæt på Fyn
kopieret!
En russisk ubåd er tirsdag eftermiddag ved at sejle gennem Storebælt. Det oplyser Lars Wulff, der er vagthavende ved Forsvarets Operationscenter, til TV 2.
Ubåden bliver eskorteret af Forsvaret.
Ubåden kommer fra Østersøen og er i følgeskab med den russiske slæbebåd Sergey Balk.
Ifølge vesselfinder.com, der overvåger skibstrafikken på verdensplan, befinder båden sig øst for Fyns Hoved. Den har passeret Storebæltsbroen tidligere i dag.
Det er uvist, hvad formålet med turen er, eller hvor den russiske ubåd er på vej hen. Det sker af og til, at russiske ubåde sejler gennem Storebælt.
Rusland har i snart tre år været i krig med Ukraine, der får leveret våben af blandt andet Danmark.
Nytårstalen er kong Frederiks svendestykke
kopieret!
Når kong Frederik holder sin første nytårstale fra Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, er det kulminationen på flere måneders arbejde, hvor kongen får mulighed for at fortælle befolkningen, hvad der optager ham.
Talen bliver til i et samarbejde mellem kongen, hoffet og Statsministeriet, men kongen kan selv vælge talens centrale emner.
Det forklarer politisk kommentator Hans Engell, der i årtier har fulgt kongehuset og dansk politik tæt.
- Omkring kongen er hans hofchef og kabinetssekretær involverede. Derudover vil jeg tro, at dronning Mary har bidraget med inspiration.
- Samlet vil tre-fire personer fra Statsministeriet typisk være involveret: taleskrivere og formentlig også statsministeren selv, siger Engell.
Han beskriver nytårstalen som kong Frederiks "svendestykke".
Først laver Statsministeriet et udkast til nytårstalen. Herefter bruger kongen hele eller dele af udkastet og skriver talen færdig.
- Statsministeriet bestemmer ikke, hvilke emner kongen skal komme ind på. De laver et udkast, og så vurderer han det.
Til sidst sendes talen til endelig godkendelse i Statsministeriet.
- Det sker for at sikre, at der ikke bliver sagt noget politisk kontroversielt eller noget, som kan skabe problemer, forklarer kommentatoren.
Han understreger samtidig, at nytårstalen ikke er en politisk tale.
- Kongen holder sin egen personlige tale, og han kommenterer ikke politik - det er hans tale, ikke regeringens tale, siger Engell.
Det er første nytårsaften siden 1971, at dronning Margrethe ikke holder tale til befolkningen. Under sin nytårstale sidste år meddelte hun sin abdikation.
- Det er i dronning Margrethes tid, at talen har fået en meget speciel status. Traditionen med den direkte transmitterede nytårstale begyndte med Christian X, der holdt en meget kort takketale rettet mod regeringen og embedsværket.
- Frederik IX udviklede den lidt, men hans nytårstaler var også korte, meget formelle og først og fremmest rettet mod staten, siger Engell.
Dronning Margrethe gjorde nytårstalen mere personlig og valgte ofte et hovedtema til sine taler, forklarer han.
- Det bliver selvfølgelig spændende at høre kongens tale, fordi det er hans svendestykke - hans første tale som konge af Danmark, siger Hans Engell.
Materiale til nytårstalen samles ifølge Engells oplysninger sammen gennem hele året, og det koncentrerede arbejde med talen varer nogle måneder.
Kong Frederiks tale sendes direkte på DR1 og TV 2 klokken 18.00 nytårsaften.
Se billeder fra årets nytårsløb
kopieret!
Hundredvis af fynboer har brugt årets sidste formiddag på at løbe.
Et af landets størstes nytårsløb finder i disse timer for 24. gang sted i Odense.
Løbet er udsolgt, og arrangørerne forventer omkring 1.400 deltagere. Børneløbet blev skudt i gang klokken 10.30, og derudover kan man løbe enten fem eller ti kilometer.
Fire gange så travlt for brandfolk - få fem gode råd
kopieret!
Nytårsdøgnet er årets travleste for brandvæsenet.
Hvert år rykker landets brandfolk i gennemsnit ud til 451 brande. Det er fire gange mere end på et normalt døgn.
Mange af de opståede brande nytårsaften kan man selv medvirke til at undgå eller begrænse, lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.
- Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk og ved at sikre, at man ikke placerer brændbart materiale direkte op af bygninger, så en eventuel brand ikke breder sig til hele bygningen, siger Bjarne Nigaard.
Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften
En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.
Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.
Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.
- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.
Problemer med fyrværkeri
Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.
- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.
Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.
Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.
Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.
Fem gode råd
- Luk og lås døre til garage og skur.
- Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem om muligt.
- Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
- Benyt kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene, der skal fremgå af fyrværkeriet.
- Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand.
Kilde: Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen
Overlæge forventer ikke færre ulykker trods skærpede regler
kopieret!
Trods skærpede regler for affyring af fyrværkeri på to dage tror overlæge hos Ulykkesgruppen på OUH Jens Lauridsen ikke, at det vil give færre fyrværkeriulykker.
Ifølge overlægen og professor får en tredjedel øjenskader, nogle får brandstår og andre får håndskader, når de har med fyrværkeri at gøre. Herunder er flere også ude for høreskader. Det sker eksempelvis ved ulovlige kanonslag.
Jens Lauridsen understreger, at man ved sådan et kan risikere helt at miste hørelsen, hvis det brager højt.
Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften
kopieret!
En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.
Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.
Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.
- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.
Problemer med fyrværkeri
Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.
- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.
Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.
Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.
Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.
Nytårsaften starter mildt - men så kommer der et lavtryk
kopieret!
Nytårsaftensdag bliver en dag med skyet, mildt og fugtigt vejr. I løbet af dagen ventes mest opholdsvejr til hele landet med temperaturer mellem fem og otte grader.
Når vi når frem til aftenen, er vinden tiltaget til frisk vind til kuling, hvor der stedvis kan komme vindstød op til hård- eller stormende kuling. Derfor vil de fleste ende med at skyde nytårskrudtet af i regn og strid blæst.
Nytårsaften bevæger et lavtryk over Norskehavet sig ind over Sydnorge, og fortsætter mod Finland. Det kan give en del langvarig regn. Over døgnet kan der stedvis kan komme 30-40 millimeter, lokalt op til 50 millimeter.
Mette bønfalder naboer - hold en pause med nytårskrudtet i dette tidsrum
kopieret!
Det er langt fra alle hunde, der kan lide fyrværkeri, og har man mange af dem, kan nytårsaften godt gå hen og blive lidt nervepirrende.
På Lykkegårdens hunde- og kattepension har man af samme årsag sendt en bøn ud til naboerne i Strib. I et Facebookopslag opfordrer ejeren Mette Rosager til, at man tager en pause med nytårskrudtet i tidsrummet 14-17, da det er her, hundene i pensionen luftes.
I videoen ovenover forklarer Mette Rosager, hvad det er for nogle reaktioner, hundene har, og hvorfor hundene ikke kan trænes til at kunne lide fyrværkeriet.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her