A. P. Møller trækker stikket til Nyborg Slot: Træt af forsinkelser og fordyrelse af projekt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre og Konservative er skuffet over regeringens slingrekurs. Mit hjerte græder på Nyborgs og kulturens vegne, siger Mai Mercado.
A. P. Møller Fonden trækker den økonomiske støtte til Nyborgs 340 millioner kroner dyre slotsprojekt.
Det erfarer TV 2 Fyn, efter blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at A. P. Møller Fonden har bedt styrelsen om at søge bevilling til projektet, når det måtte blive aktuelt. Projektet er blevet forsinket og fordyret flere gange.
Baggrunden for, at fonden har sat bevillingen i bero er ifølge TV 2 Fyns oplysninger projektets udskudte tidsplan og kommende fordyrelser af projektet i en tid, hvor der er mangel på byggematerialer og arbejdskraft.
Folketingets kulturordførere blev tirsdag morgen orienteret om A. P. Møller Fondens beslutning, der konkret betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.
De 47 millioner kroner er brugt på blandt andet renovering af hovedbygningen på slottet, pladsen foran Nyborg Rådhus og projekteringsudgifter.
A. P. Møller Fonden ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Fyn.
- Det gør vi af princip ikke, siger sekretariatschef Thomas Wohlert.
Opdatering
A.P. Møller Fonden har efterfølgende bekræftet, at den udtræder af partnerskabet om projektet Nyborg Slot. - Med meldingen fra A.P. Møller Fonden står vi i en ny situation, og vi vil hurtigst muligt drøfte de næste skridt med de resterende parter i projektet. Det er derfor for tidligt at sige præcist, hvad der kommer til at ske herfra, siger Jesper Hermansen, der er direktør i Slots- og Kulturstyrelsen. - Uanset hvad skal vi stadig færdigøre det sidste af restaureringsarbejdet på slottet. Vi er næsten i mål med en restaurering af Kongefløjen både udvendigt og indvendigt, og Nyborg har fået et nyt, multifunktionelt torv neden for slottet. Det arbejde vil – uanset hvad vi kommer frem til – bestå, fortsætter han.
Mai Mercado (K), der sidder i Folketingets kulturudvalg, vil derimod godt udtale sig.
Kritik af slotsudspil i Nyborg: Hvor blev anlægsloven af?
Kenneth Muhs og museumsdirektør Erland Porsmose mener ministerudspil er for diffust i forhold til problemerne med Nyborg Slot.
Kulturminister Joy Mogensens (S) udspil om ændring af museumsloven handler ikke særlig meget om Nyborg Slot. Og den anlægslov, som et flertal i Folketingets kulturudvalg er enige om, er slet ikke nævnt i det kommisorium, som blev offentliggjort tirsdag morgen.
“Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet”
Sådan lyder kritikken nu mod det udspil, som kulturministeren er kommet med – et udspil, der indebærer, at en hurtigt-arbejdende kommission skal rådgive ministeren i forhold til en ændring af museumsloven og et nyt klagenævn.
- Vi ved med udspillet intet om, hvornår vi kan gå i gang med slotsprojektet igen. Og jeg forstår ikke, at Joy Mogensen ikke forholder sig til spørgsmålet om en anlægslov. Det har jeg tænkt mig at konfrontere hende med, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer er glad for, at der nu er nedsat en kommission med fagligt anerkendte folk, der skal se på en revision af museumsloven.
I bedste fald kan en revision af loven blive vedtaget i maj næste år, fremgår det af kommissoriet.
- Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet, men vi havde også gerne set en anlægslov, så vi kunne gå i gang med projekteringen af slottet snarest muligt, siger Erland Porsmose.
Mange spørgsmål
Museumsdirektøren forestiller sig nu et forløb, hvor projektets dispensation til at bygge det 351 millioner kroner dyre slotsprojekt - en dispensation, der blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet - skal ansøge om en fornyelse af dispensationen efter den kommende nye lov.
- Men vi ved på nuværende tidspunkt for eksempel ikke, om Miljø- og Fødevareklagenævnet fortsat vil eksistere. De overvejelser er jo med i kommissoriet, siger Erland Porsmose.
Helt generelt er han dog glad for, at Folketinget har taget stilling til projektet, og at man fremadrettet ønsker at gøre det lettere at formidle historien ved at slække på de strenge restriktioner, der er i forhold til fortidsminder – også fortidsminder, som ikke er egentlig bevaringsværdige.
- Jeg synes også, det er opløftende, at Folketinget nu har skubbet den kritik til side, der har været i forhold til, at projektet kun er blevet godkendt, fordi Slots- og Kulturstyrelsen både har været bygherre og godkendelsesmyndighed, og at projektet skulle have været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, siger Erland Porsmose.
- Det er et projekt, som Nyborg har kæmpet for i ti år. Det er helt grotesk, når man tænker på, at det tog tre år at få opført Operaen i København. Mit hjerte græder både for Nyborg og på kulturens vegne, siger Mai Mercado.
Sammen med Venstre har Konservative støttet en ny anlægslov, der skulle fremskynde projektet, som kuldsejlede, da et snævert flertal på 4-3 i Miljø og Fødevareklagenævnet stoppede projektet.
Det skete med henvisning til, at projektet nye udstillingsbygning blev bygget på et fredet fortidsminde.
Herefter besluttede et flertal at fremsætte en ny museumslov, der skal gøre det mindre restriktivt at bygge på fredede fortidsminder. Desuden indeholder loven et nyt klagenævn, der først og fremmest er bemandet med sagkyndige.
Nyborg Slot-udspil: Kulturminister vil ændre museumsloven
Joy Mogensen nedsætter hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lempe reglerne i forhold til at bygge på fortidsminder. Men anlægslov ikke i spil.
Kulturminister Joy Mogensen (S) offentliggjorde tirsdag morgen det længe ventede udspil om Nyborgs slotsprojekt til 351 millioner, der er gået i stå.
I første omgang skal en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe træde sammen og inden udgangen af september komme med et forslag til ændring af museumsloven, og herefter vende tilbage til ministeren med sine anbefalinger.
Joy Mogensen vil også have et forslag til afskaffelsen af det meget udskældte Miljø- og Fødevareklagenævn, der med stemmerne 4-3 forkastede slotsprojektet, der har været ti år undervejs.
I stedet skal et særligt klagenævn behandle sager på kulturarvsområdet.
Generelt skal arbejdsgruppen se på og komme med forslag til bedre muligheder for at bygge på fortidsminder og fortidsminder i brug.
Flere sager på vej?
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til ændringer i museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder, der vil muliggøre ”fysiske formidlingstiltag”.
- Det drejer sig blandt andet om bebyggede fortidsminder, som for eksempel bebyggede voldsteder og forsvarsanlæg, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kan være nødt til at håndhæve en generel streng praksis, selv om det i visse tilfælde ikke er nødvendigt i forhold til det konkrete fortidsminde, fordi fortidsmindet enten er i anvendelse eller er omfattet af en bebyggelse, der ikke har relation til det historiske anlæg, hedder det.
Det var netop med henvisning til, at området ved Nyborg Slot er et fredet fortidsminde, at klagenævnet stoppede projektet.
Ifølge ministeren risikerer man at få flere sager som i Nyborg med det stigende antal fortidsminder, der dukker op fra 1. og 2. verdenskrig.
Derimod er der ikke lagt op til at gennemføre projektet i Nyborg med en anlægslov, som ellers har fyldt meget i den politiske diskussion i Folketingets kulturudvalg, og som der tilsyneladende har været flertal for at få gennemført.
Da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. december sidste år trak stikket til Nyborgs 351 millioner kroner dyre slotsprojekt, var der politisk landesorg i Nyborg.
Rekonstruktionen og nybyggeriet på byens gamle kongeslot og forventningerne om en turiststrøm på 100.000 gæster om året var med ét skudt ned.
Og fortvivlelsen blev kun større, da det efterfølgende viste sig, at der heller ikke kunne skaffes adgang til den gamle kongefløj, som byggede på, at det oprindelige slotsprojekt blev gennemført.
Tilbage på skinner
Siden har der været heftig politisk aktivitet for at få projektet ”tilbage på skinner igen”, som kulturminister Joy Mogensen udtrykte det.
For ikke alene har Realdania Fonden og A. P. Møller Fonden skudt flere hundrede millioner kroner i projektet.
Det har staten selv og Nyborg Kommune også.
Nyborg Slot er i øjeblikket lukket for offentlig adgang. Det nye slotsprojekts udstillingsbygning skulle nemlig have været ny adgangsportal til hele slottet.
I marts afleverede Slots- og Kulturstyrelsen fire forslag til kulturministeren med, hvilke løsninger, man kunne forestille sig, hvis ikke det nuværende projekt kan gennemføres.
Den billigste løsning – bygningen af et trappetårn, så der atter kan komme gæster ind i den gamle og allerede eksisterende hovedbygning - ville koste 35 millioner kroner og kunne stå færdigt i 2025.
Et andet projekt var at bebygge det område ved slottet, hvor der tidligere lå en nu nedrevet garnisons-bygning. Bygningen ville kunne indrettes til café med køkken, toiletter og garderobe - et projekt til 75 millioner kroner.
Men i første omgang skal et udvalg altså vende stenene og rapportere tilbage til Joy Mogensen.
UDVALGETS MEDLEMMER
Udvalget består af:
- Keld Møller Hansen, direktør Museum Sydøstdanmark
- Lars Chr. Nørbach, direktør Nordjyske Museer
- Jytte Nielsen, Museumsleder Museum Thy
- Lennart S. Madsen, Enhedsleder arkæologi, Museum Sønderjylland
- Anne-Christine Larsen, Museumschef og leder af Trelleborg, Nationalmuseet
- Mette Klingenberg, teamleder arkæologi og fredede fortidsminder, Holstebro Museum.
Hans Chr. Schmidt (V), formand for Folketingets kulturudvalg, er skuffet over, at regeringen ikke har lyttet til Venstres ønske om en anlægslov.
- Regeringen har hele tiden fastholdt, at det ville være lige så hurtigt at vedtage en ny museumslov. Men en anlægslov ville have betrygget investorerne i, at projektet blev til noget og var på skinner. Ingen kan overbevise mig om, at en museumslov er et lige så hurtigt redskab, siger Hans Chr. Schmidt.
Mai Mercado er enig.
- Vi står i dag i en situation, hvor der ikke engang er adgang til den renoverede kongefløj. Vi har et projekt, som kunne blive en publikumsmagnet, og som nu er endt ikke en helt uholdbar situation, siger Mai Mercado.
Oprindelig støttede A. P. Møller Fonden og Realdania projektet med hver 100 millioner kroner, Slots- og Kulturstyrelsen med 41 millioner kroner og Nyborg Kommune med 35 millioner kroner.
Siden er projektet blevet 50 millioner kroner dyrere, nemlig til en forhøjelse af vagttårnet.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her