Et kig i spåkuglen: Intet er afgjort, selvom meget peger på sejr til Kenneth Muhs
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstres landspolitiske tilbagegang og uroen på højrefløjen er ukendte jokere til kommunalvalget i Nyborg, hvor valget kan ende med at blive mere spændende end først antaget.
ANALYSE: Det er ikke længe siden, at fagmediet NB-Kommune slog fast, at det kun er Kasper Ejsing Olsen fra Kerteminde, der er på vippen, når borgmesterposterne skal deles ud på Fyn.
Kenneth Muhs i Nyborg sidder sikkert på posten i Nyborg, lød analysen.
Men det kan blive mere spændende i Nyborg, end det umiddelbart ser ud til på papiret.
I hvert fald er det ikke sikkert, at Venstre helt per automatik genvinder de 13 mandater fra 2017, der gav partiet absolut flertal med et mandats overvægt.
In mente bør være, at det sidste mandat til Venstre, som Martin Huus fik ved kommunalvalget i 2017, blev leveret i valgforbund med Konservative, som ikke kom ind.
Konservative var altså med til at give Huus med 97 personlige stemmer pladsen frem for en konservativ.
Konservtive fik blot 291 stemmer, og var dermed langt fra næsten 750 stemmer, som et mandat kostede.
Prisen for et mandat er afhængig af, hvor mange der stemmer, og de fleste skal have listestemmer - altså stemmer på partiet for at få en byrådsplads. De får ikke i sig selv personlige stemmer nok.
Nye alliancer
Ved kommunalvalget denne gang kommer Konservative ikke til at lægge stemmer til et Venstre-mandat. For Konservative er i valgforbund med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, men støtter dog Kenneth Muhs som borgmester.
De Konservative håber helt åbenlyst på, at Pape-effekten når til Nyborg og blæser Michael Gertsen, partiets spidskandidat, ind i byrådet – og gerne med en følgesvend.
Men det er ikke altid, at Christiansborgs valgvinde blæser ud i provinsen, og partiets spidskandidat i Nyborg skal præstere noget mere og bedre end de 13 stemmer, han fik ved valget i 2017. Det skal partiet også.
Dansk Folkeparti er undervejs i valgperioden blevet halveret fra 2 til 1.
Nyt fynsk parti ser dagens lys
Lokale politikere i Nyborg og Assens har stiftet partiet Vi Lokale Demokrater. De Lokalnationale undrer sig.
Med udgangspunkt i Nyborg og Assens er der stiftet et nyt parti på Fyn.
Partiet har fået navnet Vi Lokale Demokrater, og i spidsen står Carsten Kudsk, som kort efter nytår brød med Dansk Folkeparti og skiftede til det ligeledes nystiftede De Lokalnationale.
Men nu står Carsten Kudsk altså i spidsen for Vi Lokale Demokrater, der også tæller Knud Ahrnkiel og Lars Schjoldager, begge Nyborg, samt Irene Jeppesen og Benno Andersen, som begge har base i Assens.
Alle fem stiller op til efterårets kommunalvalg, fremgår det af en pressemeddelelse.
- Vores formål er, at igennem erklæret og midtsøgende grundholdning at arbejde for, at kommunerne skal være et attraktivt sted at bo økonomisk, kulturelt og socialt, ved blandt andet opstilling af kandidater til valg til kommunalbestyrelsen, skriver partiet i pressemeddelelsen.
Med fokus på det lokale vil partiet satse på fremme af erhverv, turisme og en "retfærdig og værdig" behandling af borgerne.
- En af de helt store udfordringer, vi får i de kommende år, er at kunne rekruttere arbejdskraft i de kommunale job, og derfor skal der nytænkes i muligheder for, hvordan vi som kommune kan være attraktiv i forhold til det private arbejdsmarked,, skriver partiet og tilføjer:
- Det vil kræve en omvæltning i den kommunale ledelse og måden at drive kommunerne på.
Der lægges desuden op til opgør med de kommunale samarbejder og foreninger.
- For en lokal kommune kan godt magte selvstændigt at tiltrække virksomheder, lave turisme og lave indkøb, uden at det skal ske i samarbejde med andre kommuner. Vi skal lære af hinanden i stedet for at danne foreninger, der bare giver mere bureaukrati og flere udgifter, fremgår det af pressemeddelelsen.
Åreladning hos De Lokalnationale
Med både Carsten Kudsk og Knud Ahrnkiel i det nye parti ser det ud til, at De Lokalnationale med Odense-politikeren Christel Gall i spidsen er udsat for en åreladning.
Således kan man tirsdag morgen på De Lokalnationales hjemmeside se, at der nu kun optræder Christel Gall og Betina S. Christiansen, Assens Byråd, som folkevalgte.
Samtidig fremstår siden med hovedbestyrelsen med mange tomme felter.
For Betina S. Christiansen kommer det som en overraskelse, at Kudsk og Ahrnkiel har stiftet et nyt parti.
- Jeg var klar over, at de havde meldt sig ud, men ikke at de havde startet et nyt parti.
- Jeg er mildest talt overrasket. De må have en identitetskrise, siger Betina S. Christiansen tirsdag morgen til TV 2 Fyn, og uddyber sin undren:
- Det er deres frie valg, men jeg undrer mig. De var med til at starte De Lokalnationale og formulere partiets politik.
Også De Lokalnationales byrådsmedlem i Odense Christel Gall undrer sig over bruddet og stiftelsen af det nye parti.
- De har jo valgt at gå. Jeg er ikke klar over, hvad de vil anderledes, men jeg ønsker dem held og lykke.
Alle fem stiftere af Vi Lokale Demokrater kommer fra De Lokalnationale.
- Vi har haft en diskussion om, hvad vi skulle, og de har deltaget i det omfang, der passede i deres kalender, siger Christel Gall.
Hun mener at udbryderne med deres parti ønsker at forblive lokale, mens De Lokalnationale er åbent for landet.
- Når man sidder i en hovedbestyrelse, så er man der for alle - også dem fra København og Middelfart. Vi skal alle sammen kunne være der, siger hun.
Carsten Kudsk, der er 1. viceborgmester, blev først medlem af De Lokalnationale og er nu med i partiet Vi Lokale Demokrater med blandt andet Knud Ahrnkiel – også en frafalden DF’er fra Kerteminde.
Både DF og Kudsk er i valgforbund med Venstre.
Og den frafaldne Carsten Kudsk kan lidt paradoksalt komme Dansk Folkparti og også Venstre til gode, hvis Kudsk ikke kommer ind med sit nye parti.
Hans bedste resultat er 555 personlige stemmer, så han skal håbe på et febervalg nu, hvor han ikke har Dansk Folkepartis listestemmer til at fylde op med.
En spildt stemme på Carsten Kudsk kan altså lande hos Venstre eller Dansk Folkeparti.
Selv om Kenneth Muhs ifølge NB Kommunal sidder sikkert i sadlen og er en utrolig populær borgmester, har han kriller i maven op til dette kommunalvalg. Han blev fynsk topscorer ved det seneste valg, hvis man ser på, hvor mange personlige stemmer han fik i forhold til alle afgivne stemmer.
Topatlét
5.511 personlige stemmer fik Muhs i alt – svarende til 66 procent af alle Venstres stemmer i kommunen.
Men ligesom en topatlet bliver målt på sin seneste toppræstation gælder det samme politikere.
For borgmesterens popularitet er både Venstres styrke og akilleshæl.
For hvad nu hvis Venstres nedtur på Christiansborg rammer Nyborg med blot et vindpust.
Kenneth Muhs trak 7 ud af Venstres 13 mandater i Nyborg i 2017, og selv om den nuværende borgmester er i politisk topform, hvad så med de øvrige kandidater på listen – ingen af dem kunne komme i byrådet på deres personlige stemmetal.
Socialdemokratiet håber på, at Sonja Marie Jensen, der er gryende politiske stjerne, som har bevågenhed hos moderpartiet helt ind på Christiansborg, måske kan gøre en forskel for partiet, og det er der i den grad også behov for.
For mens Venstre gik frem med 16 procent i 2017, gik Socialdemokratiet tilbage med 8 procent.
Socialdemokraterne, der frem til borgmesterkuppet i 2013 havde siddet på magten i generationer i Nyborg, blev direkte ydmyget i 2017, hvor Venstre vandt alle valgsteder over Socialdemokratiet – selv på de store valgsteder i Nyborg.
Sonja Marie Jensen taler til mange unge vælgere, og der er stor sandsynlighed for, at hun får et rigtig godt personligt valg nu, hvor hun er spidskandidat.
Hendes forgænger Vibeke Ejlertsens 1321 stemmer i 2017 må være inden for rækkevidde.
I 2017 fik Sonja Marie Jensen 637 personlige stemmer.
Håndklædet i ringen
Uden helt at kaste håndklædet i ringen til Venstre taler partiet dog helt åbent om, at Sonja er ung og har et skud mere i bøssen i 2025.
Meget ved dette valg afhænger af, hvilken dagsorden, der bliver den dominerende.
Byggeriet på Lynfrosten-grunden har givet Venstre rigtig meget modvind. Alle andre partier end Venstre vil have renset op på grunden, inden der bygges nye butikker.
Ældreplejen er som i mange andre kommuner et centralt emne, men udfordringerne er de samme: rekrutterings-problemer og et stigende antal ældre, der belaster økonomien.
Det er svært at sætte en rigtig hård kant på det emne.
Enighed i Nyborg: Bredt forlig igen igen om budgettet
Venstre, SF, DF, SF, Socialdemokratiet og Vi Lokale Demokrater er enige om indtægter og udgifter de kommende år i Nyborg. Men socialdemokraterne undrer sig over, hvordan landets største overskridelse af servicerammen pludselig er forsvundet.
Alle partier i Nyborg Byråd er enige om budgettet de næste fire år i Nyborg.
Dermed får borgmester Kenneth Muhs (V) det bedst mulige afsæt til kommunalvalget i november.
På et pressemøde her til aften præsenterede de seks partier Venstre, SF, DF, SF, Socialdemokratiet og Vi Lokale Demokrater budgetaftalen.
Nej til ønskescenarie
Ikke alle partier har dog fået deres ønskescenarie.
Således har Venstre fastholdt, at der skal være et driftsoverskud på 65 millioner hvert år de næste fire år.
Socialdemokratiet og SF mente, at 50 millioner kroner må være nok. De ville have brugt de ekstra 15 millioner til yderligere serviceforbedringer.
Budgetforliget indeholder anlægsudgifter på godt 100 millioner kroner om året de næste fire år - blandt andet til et nyt sundhedshus, et bassin med tilhørende multihus i Nyborg Marina, ny infrastruktur og byudvikling.
Desuden er alle partier enige om, at kommunen ikke skal stifte gæld.
I det tekniske budgetudspil var der afsat fem millioner kroner per år som økonomisk råderum til finansiering af drifts- og anlægsønsker - alternativt til skattenedsættelser eller en likviditetsforøgelse.
Og det er reelt kun de penge, der har været til forhandling, oplyser Socialdemokratiets spidskandidat, Sonja Marie Jensen.
Landets højeste overskridelse
Allerede inden budgetforliget havde et samlet byråd besluttet at afsætte yderligere 60 millioner kroner til skoleområdet over de næste ti år, ligesom man i foråret har været enige om at investere et større tocifret millionbeløb i nye cykelstier.
Oprindelig havde kommunens administration budgetteret med serviceudgifter på 1,6 milliarder kroner i 2022, hvilket er 68 millioner højere end den udmeldte serviceramme for Nyborg Kommune og landets højeste.
Den udmelding var Kommunernes Landsforening ikke begejstret for. Samlet set skal rammen nemlig gå i nul, så Nyborgs store overskridelse ville så skulle finansieres af andre kommuners mindreforbrug.
Nu er overskridelsen nedbragt til 28 millioner kroner først og fremmest på grund af tekniske omplaceringer og anlægsudgifter til eksempelvis Nyborgs nye sundhedshus, der er skubbet et år længere frem i tiden.
Historisk højt serviceniveau
Ifølge Kenneth Muhs er serviceudgifterne i budgettet trods omposteringerne fortsat på et historisk højt niveau, hvilket bl.a. skyldes den ekstra finansiering, som kommunen er blevet tilført i forbindelse med økonomiaftalen og udligningsreformen.
Sonja Marie Jensen og Suzette Frovin (SF) har spurgt ind til flere ændringer fra det tekniske til den politiske budgetaftale og den ændrede serviceramme, og ifølge Socialdemokraternes spidskandidat er hun fortsat ikke tilfreds med den forklaring, hun har fået.
Langt de fleste af kommunens indtægter på 2,4 milliarder kroner er øremærket på forhånd til lovbestemte udgifter. Af de 2,4 milliarder stammer de 1,4 milliarder kroner fra skatteindtægter.
Blå blok kan til gengæld henvise til en rigtig sund økonomi, lav ledighed, kommende store anlægsprojekter og godt gang i boligbyggeriet i store dele af kommunen.
Og alle budgetforlig har haft bred tilslutning af alle partier.
På minus-siden er til gengæld problemer med at skabe nye arbejdspladser i kommunen og en stagnation i indbyggertallet.