Fedtet hår og 50'er-musik trækker rekordmange til Nyborg Vold
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nyborg er en by med godt 16.000 indbyggere, men byen kan sætte en forestilling op, der kan tiltrække mere end 21.000 teatergæster
Folkene bag Nyborg Voldspil kan nu glæde sig over det bedste salg i 21 år med mere end 21.000 solgte billetter til årets forestilling Grease.
- Det går meget fint, må man sige. Sidst jeg hørte billetchefen, havde vi kun 1200 billetter tilbage til resten af forestillingerne, lyder det fra spillenes formand Jørgen Dyhrberg.
Og da de spiller denne og næste uge ud giver det kun et par hundrede billetter tilbage til hver forestilling, hvor der er plads til 1250 tilskuere:
- I går og i dag har vi helt røde lygte og lidt afhængigt af vejret, skal der ikke meget til for at få udsolgt nogle af de andre aftener også.
Sidste år var der 18.000 inde og se Atlantis, og for ti år siden var tilskuertallet helt nede omkring 10.000.
- Vi har været heldige i år med at sætte Grease på plakaten. Den rammer et bredt publikum og tiltrækker familier, unge og ældre. Alle kender musikken, og hvem har ikke set filmen? Og så hjælper det også, at de omkring 50 relativt unge aktører, vi har på scenen, har en fest, der forplanter sig ud til publikum, siger Jørgen Dyhrberg.
Nyborg Voldspil sælger
Billetterne til Nyborg Voldspils kommende opførelse af Sommer i Tyrol går som varmt brød. Forpremieren og pensionistforestillingen 18. juli er allerede udsolgt.
Selvom prøverne til Sommer i Tyrol først lige er begyndt, er billetsalget godt igang.
Den første forestilling 18. juli er udsolgt, og 20% af samtlige billetter er solgt.
Det betyder, at de mest attraktive pladser i midtersektionen er ved at være sjældne.
Sommer i Tyrol spiller fra 19. juli til 12. august 2012.
Selvom Nyborg Voldspil nu har en succes med opsætningen af en populær musicalfilm, er det ikke sikkert, at det vil sætte normen fremover. Ifølge formanden vil de fortsat også dyrke de mere klassiske opsætninger. De skal bare opdateres og peppes op, forklarer han.
Den elendige sommer har til gengæld ikke ramt forestillingen så hårdt, som man ellers kunne tro. Vejrguderne har holdt en paraply ud over Nyborg om aftenen. Faktisk har det kun regnet for alvor til en enkelt forestilling.
- Det har også regnet i Nyborg, men heldigvis ikke om aftenen. Det har dryppet lidt, men bortset fra en aften ikke noget hvor man har skulle have regntøj på, fortæller Jørgen Dyhrberg.