Fireårig pige afgået ved døden efter trafikulykke i Nyborg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En fireårig pige er død, efter hun og hendes mor tirsdag blev påkørt af en bil på Vestergade i Nyborg.
En fireårig pige pådrog sig så voldsomme skader ved et trafikuheld tirsdag, at hun onsdag formiddag er afgået ved døden.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Pigen og hendes mor blev ramt af en bil i et fodgængerfelt på Vestergade i Nyborg tirsdag eftermiddag, og begge blev efterfølgende bragt til Odense Universitetshospital. Meldingen var tirsdag, at pigen var i kritisk tilstand, mens moren var alvorlig tilskadekommen.
Pigens mor er fortsat indlagt.
Uheldet skete klokken 17.40 tirsdag. Der er efterfølgende blevet lagt blomster på ulykkesstedet i på Vestergade i Nyborg.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Føreren af personbilen, var en midaldrende kvinde, der af uvisse årsager overså moren og pigen.
Bilisten blev sigtet efter uheldet, hvilket er normalt ved personpåkørsler. Politiet tilbageholdt ikke kvinden.
- Sagen er overgivet til efterforskningsafdelingen, der skal klarlægge, hvad der helt præcist er sket, siger Henrik Krøjgaard.
Politiet tilkaldte ved uheldet en bilinspektør, som undersøger alvorlige ulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.
De pårørende til pigen er underrettet.