Fynbo spillede to kroner på usandsynligt odds - fik pengene 8.000 gange igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En oddset-spiller fra Nyborg gættede resultaterne på fire VM-kvalifikationskampe, og dermed blev de to kroner, han spillede for, forvandlet til 16.524 kroner.
Danske Spil kalder det et vildt odds, men alligevel er det lykkedes en nyborgenser at forudsige resultaterne af hele fire VM-kvalifikationskampe.
- Det er en præstation i sig selv at gætte et enkelt resultat rigtigt, og det er ret vildt at ramme fire resultater. Det er ikke så tit, det sker, siger Peter Emmike Rasmussen, der har været oddssætter i Danske Spil i 23 år, i en pressemeddelelse.
Flere undrer sig efter vandsalamanderfund
Ifølge biolog og dyrepasser lever stor vandsalamander oftest i områder, hvor de kan gemme sig i fugtig bevoksning.
Kan den fredede store vandsalamander virkelig være fundet på byggepladsen i Strib, selvom en undersøgelse af området i juni vurderede området som uegnet levested for paddearten?
Flere af TV 2 Fyns læsere undrede sig, efter vi i mandags kunne fortælle, at modstanderne af byggeprojektet i weekenden fandt det fredede dyr i området.
Konkret blev der antydet, at vandsalamanderen var blevet sat ud.
Men der er altså ikke noget til hinder for, at vandsalamanderne skulle kunne leve i området i Strib.
Det fortæller Jonas Caspersen, der er leder ved Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg og har arbejdet med padder og krybdyr i 15 år.
- De skal jo bare bruge, at der er noget bevoksning, så de kan komme ned og gemme sig steder, hvor der er fugtigt. De hedder store vandsalamander, men de lever ikke nødvendigvis i vand. Størstedelen af tiden lever de på land, siger han.
Fugt er nøgleord for levesteder
Jonas Caspersen tog en tur med TV 2 Fyn ud til området ved byggepladsen. Trods navnet stor vandsalamander lever dyret primært på land. Det er kun i ynglesæsonen i foråret, at de vandrer mod vandhuller, forklarer Jonas Caspersen. Ellers kan de være at finde i det visne løv, i en fugtig kælder, i rådne træstammer, revnet murværk - så længe der er fugtigt og frostfrit.
Biolog Jakob Christensen-Dalsgaard
Jakob Christensen-Dalsgaard, der har forsket særligt i padder, mener at stor vandsalamander kan bevæge sig omkring én kilomet fra et yngleområde. Netop fordi stor vandsalamander sammenlignet med sin størrelse kan vandre langt væk fra et yngleområde, vil Jakob Christensen-Dalsgaard være varsom med at sige, at de tre dyr skulle være placeret.
I forbindelse med byggeprojektet undersøgte rådgivningsvirksomheden Sweco i juni området blandt andet for de såkaldte Bilag IV-arter - dyrearter EU har vurderet som særligt sårbare og truede.
I den udarbejdede rapport på baggrund af undersøgelsen står, at der ikke blev fundet hverken larver eller fuldtvoksne padder i området, der derfor blev vurderet uegnet levested for stor vandsalamander og øvrige bilag-IV padder.
Samtidig er afstanden fra byggegrunden til det nærmeste sted, hvor stor vandsalamander tidligere er blevet fundet, 1,7 kilometer i fugleflugt. Ud fra afstanden vurderedes det også i rapporten, at arterne ikke findes i området.
Til gengæld er arten lille vandsalamander fundet få hundrede meter fra grunden.
- Hvis den kan være der, så kan stor vandsalamander også være her, siger han.
Han fortæller, at dyrene er mest sandsynlige at finde om aftenen eller efter regnvejrsdage om sommeren.
- De kan jo være alle mulige steder. De bliver ikke stationeret et sted. De flytter sig også fra A til B.
Hvis Middelfart Kommune sætter gang i en ny undersøgelse, er det ikke sikkert, at resultatet bliver anderledes fra første undersøgelse, selvom de tre stor vandsalamandere blev fundet i området i weekenden.
Dyrearten er nemlig på vej i dvale, og alt efter temperaturen kan det sagtens være, at de i næste uge er væk, forklarer Jonas Caspersen.
Nyborgenseren satsede to kroner på, at Danmark ville vinde 4-0 over Moldova, at Sverige-Kosovo ville ende 3-0, at Schweiz ville vinde 2-0 over Nordirland, mens Skotland slog Israel 3-2.
Flere vilde fynske odds
Oddsene på de fire resultater lå mellem 5,40 og 24. Samlet gav væddemålene et odds på 8.262, og så blev tokronen vekslet til 16.524 kroner.
- Når man skal ramme resultaterne helt præcist, så kræver det naturligvis en god portion held, og det må man sige, at han havde. For eksempel scorede Skotland først til 3-2 dybt inde i overtiden, siger Peter Emmike Rasmussen.
Peter kørte sin søster til aktiv dødshjælp:
- Det var urimeligt, hun skulle være her
Da Peter Wøbbes søster for fem år siden blev uhelbredeligt syg, hjalp han hende til Schweiz, for at hun kunne tage afsked med livet.
I 2016 lejede Peter Wøbbe fra Odense en bus, og kørte sin lillesøster til Schweiz sammen med hendes børn. Cirka et år forinden havde søsteren fået konstateret en hjernetumor i stadie fire og var uhelbredeligt syg.
Efter flere indlæggelser på hospice og med konstante smerter, der ikke kunne afhjælpes med medicin, tog Peter Wøbbes søster derfor en beslutning: Hun ville ikke leve mere.
- Hun tiggede og bad om, at vi hjalp hende til Schweiz, for der var ingen smerter, der kunne lindres, fortæller han.
I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, og derfor blev familien nødt til at tage turen til Schweiz, hvor det er muligt for folk, der kommer uden for landets grænser at få hjælp til at tage afsked med livet.
Peter Wøbbes historie er nu igen aktuel, efter at pensionist og tidligere læge Svend Lings fra Kværndrup på Midtfyn tirsdag fik beslaglagt sin telefon og computer af Fyns Politi.
- Hvis man er sikker på, at størstedelen af befolkningen er på ens side, så mener jeg ikke bare at det er en pligt, men en ret at bryde loven, lyder det fra den sigtede tidligere læge.
Svend Lings har i mange år hjulpet danskere med at begå selvmord, og er sigtet for at bryde straffelovens paragraf 240, der handler om at yde hjælp til selvmord.
Svær beslutning
For Peter Wøbbe var det ikke en nem beslutning at hjælpe søsteren fra livet.
- Jeg nægtede mange gange, men til sidst var det så urimeligt, at hun skulle være her, fortæller han.
I Schweiz foregik den aktive dødshjælp ifølge Peter Wøbbe under kontrollerede og velordnede forhold. Lillesøsteren blev tilset af tre forskellige læger, der uafhængigt af hinanden alle erklærede, at der ikke var anden hjælp for hende.
Undervejs i forløbet havde søsteren også mange gange mulighed for at fortryde sin beslutning, men hver gang sagde hun nej, og efter tre dage sagde Peter Wøbbe og familien farvel.
Bakker op om Svend Lings mission
For at få råd til turen og behandlingen måtte Peter Wøbbes søster sælge sit sommerhus. Det er ikke alle, der har den mulighed, og derfor så han gerne, at der blev gjort noget ved lovgivningen i Danmark.
- Jeg bliver harm, når der sidder folk inde på Christiansborg og mener, at de skal bestemme over menneskers ret til at bestemme over deres eget liv.
- Jeg synes, at man som politiker skulle tage at lytte lidt til folkestemningen omkring aktiv dødshjælp, siger Peter Wøbbe.
I dag, fem år efter at Peter Wøbbe tog afsked med sin søster, er han stadig dybt berørt af situationen.
- Jeg håber, at så få som muligt, skal være nødt til at træffe det valg, som min lillesøster selv tog.
Peter Wøbbe vil ikke gøre sig til dommer over Svend Lings handlinger, men han bakker op om hans mission. Han ser desuden ingen farer ved aktiv dødshjælp, hvis man gør det efter den schweiziske model.
Brug for hjælp?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Det er flere gange sket, at fynboer har vundet på vilde odds.
Under sommerens fodbold-EM fik en Oddset-spiller fra Ringe pengene 3.000 gange igen, da han væddede på, at kampene mellem Spanien og Kroatien samt Frankrig og Schweiz begge ville ende 3-3 i ordinær spilletid.
I september vandt en mand fra Odense 60.000 kroner, da golfspiller Nicolai Højgaard gentog tvillingebrorens triumf fra ugen før. Odenseaneren havde spillet for 150 kroner.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her