Fra dybet under Nyborg Torv har arkæologer i løbet af efteråret gravet mange spændende sager frem i lyset. Her gemte sig blandt andet et latrin, en kælder og et par lædersko i størrelse 42.
Men ét fund var særligt stort i både i fysisk og arkæologisk forstand, og det var nogle trævandrør, der kan berette om byens vandforsyning tilbage til 1500-tallet. De vandrør er nu vristet fri fra mudderet og dumpet i Møllegraven.
- Det er egentlig at slå to fluer med ét smæk. For det første har vi at gøre med nogle meget store stykker træ, og med tiden tørrer de ud. Ved at lægge dem i Møllegraven kan vi bevare fugtigheden i træet, siger Disa Lundsgård Simonsen, der er arkæolog og museumsinspektør.
Hun fortsætter:
- For det andet har vi en mulighed for at kunne formidle de her vandrør, de har været forbundet med møllegraven.
Bombastiske stykker træ
De trævandrør, man har fundet under udgravningerne ved Torvet i Nyborg, stammer fra perioden mellem 1500-tallet og år 1798. De er lagt i tre faser, og kun én fase har man valgt at få konserveret professionelt.
- Den ældste fase er ikke nær så bombastisk som de to i vandet. Det skyldes, at den er så vigtig for vores forskning, at den er kommet ind og videre ned til vores konservering, forklarer Disa Lundsgård Simonsen.
Resten er dumpet i Mølledammen, hvor de flyder rundt. Her skal de blive liggende, indtil deres nærmere fremtid bliver besluttet. Opgaven med at håndtere og konservere dem er alt for stor.
- Det er også derfor, vi vælger at lægge dem herned i Møllegraven til at starte med, så vi bedre kan beslutte, hvordan vi skal tage ordentlig vare på dem, forklarer arkæologen.
For Disa Lundsgård Simonsen er drømmen, at de historiske vandrør en dag bliver udstillet på Nyborg Slot. Men indtil da kan de uden problemer blive liggende i vandet.
- Træ er noget forunderligt noget, så længe du bare afbarker det. Det er barken, der sætter gang i en forrådnelse. Fordi at vandrørene er afbarkede, kan de holde sig, så længe de holdes fugtige.