Isvinter på museet: Niårige Elias hugger skulpturer i historiens navn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hele vinterferien skruer Østfyns Museer tiden tilbage til vinteren 1658, hvor bælterne frøs til, og Nyborg blev besat af svenskerne.
- Jeg har ikke en plan. Men måske en lanterne eller en form for lys er mit mål.
Sådan siger niårige Elias Kondrup Juul-Nielsen, der sammen med sin far og søster bruger lidt af sin vinterferie på Borgmestergården i Nyborg.
Her hugger og stikker de en blok af is i forsøget på at lave isskulpturer. Østfyns Museum sætter nemlig i denne uge fokus på begivenhederne omkring den svenske besættelse af Nyborg i 1658.
- Der er selvfølgelig langt fra det frosne bælt til en isskulptur, men det er en sjov måde at formidle historien på, siger museumsinspektør på Østfyn Museer Nicolai Knudsen.
Iskold vinterferie: Børn hugger isskulpturer i Middelfart
I Middelfart stod dagen i isens tegn, da børn og forældre huggede isblokke om til isskulpturer med stor begejstring.
12-årige Erik Jespersen er taget hele vejen fra Bagsværd til Middelfart for at holde vinterferie med mormor. Og tirsdag stod dagen på en kølig oplevelse.
Han og mormor var nemlig taget på tur til KulturØen, hvor der skulle hugges isskulpturer med billedhuggeren Søren Cip Nielsen.
- Det er lidt svært, smiler Erik Jespersen, mens han bearbejder isblokken.
At hugge fine skulpturer i isen kræver lidt snilde, men for billedhuggeren er den en fornøjelse at se børnene arbejde.
- Jeg lærer dem bare at gå til, og jeg forsøger at undgå at påvirke dem for meget. Jeg sikrer mig bare, at de ikke skærer sig, smiler Søren Cip Nielsen, der årligt har 30 arrangementer med isblokke og børn ved navn Ice For Kids.
Bedst om sommeren
Selvom temperaturen tirsdag har ligget i den lunere ende, så er der stadig et dominerende vintervejr.
Det kan lyde mest optimalt at arbejde med is i mere koldt vejr, så forholder det sig faktisk ikke sådan.
- Det bedste tidspunkt er sådan 25 grader. Det er bare lækkert at stå ikke og fryse, når man står med noget, der er koldt. Så det er faktisk bedst om sommeren, forklarer Søren Cip Nielsen.
Processen er vigtig
Mens Erik Jespersen hugger løs i sin gennemsigtige isblok, handler det om at få fantasien til at flyde.
- Jeg ved ikke helt, hvad det skal blive til endnu. Forhåbentligt et eller andet, siger han.
Isblokkene er i en overkommelig størrelse, som giver mulighed for mindre skulpturer, og ikke de helt store, som man typisk vil tænke på, når man hører ordet isskulptur.
- Nogen gange bliver det bare til små terninger, men det er ikke så vigtigt. Det er processen i det, siger Søren Cip Nielsen og forklarer, at det ikke gør så meget, at skulpturen ikke holder så længe.
Hos Erik Jespersen er der stadig ikke nogen synlig form på blokken, men der bliver gået til den med værktøjet.
- Den holder nok kun et par timer, smiler han.
Østfyns Museer sætter i vinterferien fokus på isvinteren og svenskerkrigen i 1658. Og det er ifølge museumsinspektøren et vigtigt stykke danmarkshistorie.
- Danmark og Sverige har jo i flere århundrede kæmpet om magten på det tidspunkt, og den her isvinter gør at svenskerne får overtaget. De tvinger danskerne i knæ, og både skandinavisk og europæisk historie bliver ændret på grund af det her, siger Nicolai Knudsen.
- Det er en bedrift, som har udødeliggjort Bredals navn
I vinteren 1658 tog svenskerne det danske forsvar på sengen, da de forcerede Lillebælt. Snart efter blev Nyborg – og resten af Fyn – besat.
Men ude i Nyborg Fjord holdt den danske søhelt Peter Bredal stand på sine skibe, der var frosset fast i isen.
- Det er en bedrift, som har udødeliggjort Bredals navn. Især her i Nyborg. Men i dag er der nok mange, der ikke kender historien. Det vil vi gerne råde bod på, siger Nicolai Knudsen.
Hjulsporene er der endnu: Østfyns Museum finder 800 år gammel middelaldervej
På Torvet i Nyborg har Østfyns Museum fundet hjulspor på en vej, der måske kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Dermed kan en af Danmarks første hovedstrøg være fundet.
En vej, der allerede var taget i brug, da Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, kan være fundet på Torvet i Nyborg. Det er Østfyns Museer, der har gjort opdagelsen, og museets arkæologer og amatørarkæologer er nu i gang med at grave den gamle vej fri.
- Det helt utrolige er, at hjulsporene er her endnu, og vi kan se alle de huller, som kusken har bandet over i sin tid, da han kørte her med sin vogn, siger Erland Porsmose, der er historiker og direktør for Østfyns Museer.
Vejen er blevet fundet i forbindelse med de arkæologiske udgravninger på torvet.
Årsagen til, man mener, vejen kan stamme helt tilbage fra 1200-tallet er, at der i laget over vejen er fundet potteskår, der vurderes at stamme fra 1300-tallet.
Nyborgensisk glansperiode i 1200-tallet
Det lille stykke jord på Torvet i Nyborg giver et blik ind i en historisk periode i Nyborgs historie. Byens slot, Danehofslottet, blev bygget færdigt i begyndelsen af 1200-tallet, og på netop det slot underskrev Erik Klipping sin håndfæstning i 1282.
Det kan meget vel være af den nyfundne vej, han ankom til slottet, inden han underskrev håndfæstningen, og det kan også være af denne vej, hans ni mordere ankom, da de i 1287 blev dømt til fredløshed på slottet.
- Man kan næsten høre vognen skramle afsted og forstå, hvad det var for et samfund, der er tale om, siger Erland Porsmose.
Vejen peger i den ene retning ned mod byens færgeleje, og i den anden retning peger den mod en af de hoveddæmninger, der stemte vand op omkring byen, fortæller museumsdirektøren.
Reddet af gårde og turneringsplads
Ifølge direktøren på Østfyns Museum var man ikke klar over, at der lå en vej under torvet, inden man begyndte at grave.
- Det er et fabelagtigt godt fund, siger han.
Vejen kan have bevaret sin gode stand, fordi der på et tidspunkt er blevet bygget et gårdanlæg henover. Senere opkøbte Christian den 3. flere gårde i byen, rev dem ned og byggede en ridderturneringsplads oven på vejen.
- Jeg har aldrig i mine mange årtier som arkæolog oplevet noget lignende. At kunne afdække en hel vejføring og kunne se hjulsporene fra de folk, der har færdes her, det har jeg ikke prøvet før, siger Erland Porsmose.
Arkæologerne fra Østfyns Museer får hjælp af amatørarkæologer fra den fynske arkæologiforening Harja.
- Vi får lov til at dykke ned i historien på en måde, som vi normalt bare kan stå udenfor og kigge på, at arkæologerne gør, siger Dorte Folkmann.
Hjulsporene på vejen skal nu måles op, hvorefter man skal finde ud af, om der fandtes hjul i den bredde i 1200-tallet, så man med sikkerhed kan slå vejens alder fast.
- Vi er her, fordi det er lokalt
Men selvom Peter Bredal er en stor flådehelt i museumsinspektørens øjne, er det ikke alle, der er lige så bekendte med den lokale maritimhistorie.
- Jeg tror ikke, at det er historien, der trækker for børnene lige nu. Det er mest bare at kunne hugge i isen, siger Elias’ far Henrik Kondrup og fortsætter:
- Vi er her, fordi det er lokalt, og der sker noget i byen. Så skal vi ned og prøve det og støtte op om de tiltag, der nu er i byen, siger han.
Kom med: Hvad så nu, Nyborg Slot?
Nyborg Slot-projektet er i modvind. Både lovgivning og økonomi er lige nu imod projektet. Torsdag den 24. februar inviterer TV 2 Fyn Event til debat om slottets fremtid. Book en af de gratis billetter her, og stil dine egne spørgsmål til panelet, når vi rykker ind på Bastionen.
Og selvom sammenhængen mellem isblokke og Peter Bredal ikke er helt åbenlys, er det måske heller ikke det vigtigste, mener museumsinspektøren.
- Det vigtigste er, at de får en god oplevelse og en tilknytning her til Borgmestergården, siger han.
Saluteringslauget affyrer kanonsalut fra Kongens Skibsbro den 20. februar kl. 13 i anledning af vinterferiens program. Du kan se hele programmet her.
Følg juletrafikken her - stor hjemrejsedag giver udfordringer på vejene
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Kedelig vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.