Kendisgeder bruges i kampen mod dræber-planter

Den japanske pileurt breder sig med lynets hast og dræber andre planter for selv at komme til. I Nyborg har de fundet en drøvtyggende løsning til at holde planten nede.

Mandag kaldte landbrugsordføreren i Venstre, Erling Bonnesen, til kamp mod den invasive Japansk Pileurt, som har invaderet den danske natur - og ikke mindst haverne de sidste år.

Planten er ikke giftig, men til gengæld er den særdeles aggressiv overfor andre arter i planteriget, og stort set umulig at få bugt med.

For nogle kommuner er pileurten ikke noget man bruger særligt mange kræfter på at bekæmpe, men i Nyborg har man ansat en meget dedikeret skare på i alt otte boergeder, som gumler sig gennem den genstridige plante, så den holdes nede.

Johanne Pagter Bastiansen er forstkandidat i Nyborg Kommunes Klima, Plan og Naturafdeling.
Johanne Pagter Bastiansen er forstkandidat i Nyborg Kommunes Klima, Plan og Naturafdeling.
Foto: Anders Bøttcher


- Det er en ret bekostelig affære at have en havemand til at bekæmpe japansk pileurt. I Nyborg er vi heldige, at de steder hvor den findes, er det på ret afgrænsede arealer. Derfor kan gederne sættes målrettet ind og holde den i skak, fortæller Johanne Pagter Bastiansen fra Nyborg Kommunes Klima, Plan og Naturafdeling.

Gedernes formål er altså ikke at udrydde planten, men de er effektive i forhold til at forhindre den i at sprede sig.

- Gederne er også en mere sikker måde at bekæmpe planten på, for når den kommer ned i maven fordøjes den, og kan altså ikke sprede sig, når den kommer ud i den anden ende. Bruger man derimod en buskrydder kan små plantedele blive spredt og gøre at planten kan komme op igen nye steder, forklarer Johanne Pagter Bastiansen.

Startede med brombær

Da Johanne Pagter Bastiansen startede i Nyborg Kommune i 2021 var det som skovfoged. Dengang var det et stort problem for de 250 hektar skove i kommunen, at brombærkrat havde invaderet skovbunden mange steder.

To af gederne var Johanne Pagter Bastiansens egne, som hun har doneret til flokken på i alt otte geder.
To af gederne var Johanne Pagter Bastiansens egne, som hun har doneret til flokken på i alt otte geder.
Foto: Anders Bøttcher


- Derfor tænkte jeg at gederne kunne være behjælpelige med at rydde ud i krattet og gøre klar til at nye træer kunne komme frem.

Geder er nemlig hårdføre drøvtyggere, som går efter krat og buske, forklarer hun.

De nuttede ukrudtsbekæmpere nyder samtidig en vis kendisstatus i lokalsamfundet.

- Der kommer folk og kigger og tager billeder, som synes, de er rigtig fine og søde. Der har ikke været nogle problemer med at de er blevet generet eller fodret med noget de ikke kan tåle. Vi prøver dog at kommunikere om, at man slet ikke skal fodre dem, fordi deres arbejde netop er at spise planterne, forklarer Johanne Pagter Bastiansen.

Så længe folk ikke fodrer gederne passer de deres arbejde.
Så længe folk ikke fodrer gederne passer de deres arbejde.
Foto: Anders Bøttcher


Hun glæder sig samtidig over at folk får en god naturoplevelse, hvor de kan iagttage gederne gøre deres arbejde, uden at komme vrimlende mod de besøgende og forvente at blive fodret.

Stærk konkurrent

Hvis gederne ikke passede deres arbejde og de invasive arter fik lov at vokse frit, ville de invasive arter udkonkurrere og udrydde den diversitet der gerne skal være i naturen, forklarer Johanne Pagter Bastiansen. Derfor er det en ren win-win at have gederne gående.

- Fordi Nyborg Kommune har taget så godt imod dem, så håber jeg det er et vedvarende projekt. Vi har i hvert fald masser af opgaver til dem og de gør det godt, siger hun.

Gederne har været i kommunen i over et år, og var en gestus fra medarbejderne i Johanne Pagter Bastiansens afdeling. De donerede deres julegaver, så kommunen kunne få seks geder - siden har hun selv doneret to til flokken.

Efter omtrent fire uger er gederne ved at være i bund i deres nuværende indsatsområde.
Efter omtrent fire uger er gederne ved at være i bund i deres nuværende indsatsområde.
Foto: Anders Bøttcher


I disse dage er gederne på jagt efter brombærkrattet, og det er noget som virker. De har været i det samme område i fire uger nu, og har allerede spist alt det brombær der var, og nu går de og spiser af de genskud som senere er piblet frem.

- Og det er rigtig godt. Vi kan se at der er en masse sommerfugle de steder hvor gederne har roder i jorden og skraber på træerne.

Hun medgiver at der kan være konsekvenser for noget dyreliv ved, at man fjerner eksempelvis brombær. Men eftersom brombærkrattet er at finde så mange steder i kommunen, ser hun langt større fordele end konsekvenser ved gedernes hårde arbejde.

Oversigt

    Oversigt