Landsindsamling til Røde Kors: Nyborg Gymnasium stiller med flest indsamlere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når der er landsindsamling til Røde Kors den 3. oktober, er Nyborg Gymnasium det gymnasie i Danmark, der har flest tilmeldte indsamlere.
Når Røde Kors inviterer til landsindsamling søndag d. 3. oktober, er den såkaldte gymnasieindsamling en indsamling i indsamlingen.
Her mønstrer Nyborg Gymnasium landets største kontingent af indsamlere. På Røde Kors' liste over flest tilmeldte ruter topper Nyborg Gymnasium listen med 160 ruter ud af 109 gymnasier.
“Der er mange mennesker, der taler om dannelse og akademisk sniksnak, men det her er ægte dannelse, fordi de unge gør noget for andre. De tænker ikke kun på sig selv.”
- Det gør mig simpelthen så sindssyg glad og stolt, siger Henrik Vestergaard Stokholm, der er rektor på Nyborg Gymnasium.
Dovne og egoistiske
Henrik Vestergaard Stokholm mener, at sangen om, at unge mennesker kun tænker på sig selv, bliver gjort til skamme med det store antal tilmeldte.
- Jeg kender ikke det helt præcise tal, men sidst jeg tjekkede, dækkede Nyborg Gymnasium 90 procent af indsamlingsruterne i Nyborg, siger han og kalder samtidig elevernes engagement i Røde Kors-indsamlingen for ægte dannelse.
Hvad mener du med det?
- Der er mange mennesker, der taler om dannelse og akademisk sniksnak, men det her er ægte dannelse, fordi de unge gør noget for andre. De tænker ikke kun på sig selv, forklarer rektoren.
Græd efter oplæg
Nyborg Gymnasium har en række Røde Kors-ambassadører blandt eleverne, der har gjort meget for at få flere til at tilmelde sig landsindsamlingen.
Det virkede, og tilmeldingerne begyndte at komme i langt højere grad end sidste år, hvor der var omkring 40 elever, der havde sagt ja til en tur med raslebøssen.
Debat om skældud-fri skoler - nu vil Svendborg være med
Skal skolerne være fri for skældud? Det er et spørgsmål, som har vakt stor debat i løbet ugen. Og nu vil Svendborg Kommune også bringe emnet op.
Skole- og uddannelseschefen i den fynske kommune, Nanna Lohmann, så gerne, at man også her skar ned på skældud.
- Jeg ville ønske, at vi her i enogtyve var et sted, hvor vi kunne sige, at vi havde skældud-fri skoler. Men det er naturligt, når mennesker sammen, at man reagerer - også med skældud. Jeg synes, vi har en forpligtelse til i både vores dagtilbud og skoler at være opmærksomme, og derfor tænker jeg, at det er en rigtig god ide, at vi får sat gang i debatten igen, siger hun.
Debat har bredt sig
Debatten begyndte torsdag, da Herskindskolen nær Aarhus meldte ud, at de ville være landets første skældud-fri skole.
I stedet for at hæve stemmen og blive irriterede vil de sætte sig i elevernes sted og tale roligt med dem. Også hvis eleverne gør noget, de ikke må.
Og den fremgangsmåde kan betale sig, mener børne- og skoleforsker Louise Klinge.
- Vi skal have et samfund præget af venlighed, respekt og en påmindelse om, at mennesker gør det godt, når de kan. Så vi skal sikre, at det kan lykkes bedst muligt så ofte som muligt, siger hun.
Mange har ikke taget skade af skældud
Mange husker dog selv at have fået skældud i deres skoletid uden at have taget skade af det efterfølgende. Så er det også nødvendigt at lave om på?
Ja, lyder det fra Nanna Lohmann.
- Rigtig mange af os har fået skældud og har klaret det fint. Men det er sådan, at skældud aldrig er særlig konstruktivt. Det påvirker både dem, der skælder ud, det barn, der bliver skældt ud, men det påvirker også hele klassefællesskabet, siger hun.
- Jeg tænker, vi har en helt særlig forpligtelse til at møde børnene på en anden måde, så skældud kun er en helt særlig undtagelse. Man kan sagtens være en tydelig voksen og sætte retning uden at benytte sig af skældud.
Ifølge hende har skolerne i Svendborg da også allerede fokus på et positivt klassemiljø. Skole- og uddannelseschefen mener dog, at det altid kan gavne at sætte fokus på emnet og dermed komme nærmere en skældud-fri skole.
Det gjorde, at Røde Kors' generalsekratær Anders Ladekarl kom forbi på gymnasiet og holdt et oplæg.
- Det var et meget inspirerende og trist oplæg, og der sad elever og græd, da han (Anders Ladekarl, red.) var færdig. Det fik virkelig sat gang i tankerne hos eleverne, og efter det rullede der en lavine af tilmeldinger ind, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Goodiebags og varm kakao
På indsamlingsdagen vil indsamlerne blive udstyret med en goodiebag med en sandwich og lidt godter til turen, og når de kommer tilbage på Nyborg Gymnasium, er der boller og varm kakao.
Samtidig vil Røde Kors' lokalafdeling i Nyborg flytte op på gymnasiet på indsamlingsdagen.
Du kan se listen over alle tilmeldte gymnasier og deres placering her.
Letbanen regner ikke med erstatning til naboer - rådmand er uenig
Det er for tidligt at sige, at naboer til letbanen ikke kan få erstatning, mener by- og kulturrådmanden (V) i Odense.
Trods flere meldinger fra borgere om støj og vibrationer fra letbaneprojektet, regner Odense Letbane ikke med at udbetale erstatning.
Ifølge letbanens direktør Mogens Hagelskær har støjen nemlig været særlig markant under testperioden. Derfor bør det ikke blive nødvendigt med kompensation.
Sådan lyder svaret fra Odense Letbane, efter Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), har spurgt, hvor meget der forventes at blive udbetalt i erstatning.
By- og kulturrådmanden, Christoffer Lilleholt (V), er dog ikke enig i den udmelding.
- Der er mange tusinde borgere, der bor langs letbanen, som kommer til at opleve meget støj og mange rystelser. De har allerede gjort det, og det kommer de måske også til i fremtiden, siger han.
- Derfor kan det godt være, at der skal være noget erstatning, og jeg synes, det er for tidligt at tage stilling til overhovedet, om det kan blive nødvendigt eller ej.
Som et fly, der letter
Efter letbanens første testkørsel i slutningen af august var flere borgere overraskede over støjen. John Hr. Hansen, der bor i en lejlighed på Kongensgade, sammenlignede dengang lyden med et fly, der lettede.
Amanda Lyster, der bor på samme gade, beskrev lyden som "voldsom".
De blev dog også her beroliget af Odense Letbane, der kunne fortælle, at det ikke bliver normalen.
Skulle naboerne alligevel føle sig urimeligt udsat for støj eller vibrationer, har de op til et år efter driftsstart mulighed for at klage til Ekspropriationskommissionen. Her vil der blive taget stilling til en eventuel erstatning.
Skinner skal slibes
Årsagen til, at støjen fra letbanen er mere markant under testkørslen, er ifølge direktøren blandt andet, at skinnerne ikke er slebet færdige.
Samtidig har man foretaget flere accelerationer og opbremsninger, end man normalt vil gøre, forklarer Mogens Hagelskær.
Odense Letbane forventer derfor, at støjen og vibrationerne vil aftage igen, når letbanen står færdig, og dermed være mindre generende for naboerne.
Direktøren peger samtidig på, at det i sin tid er Odense Kommune selv, der har vurderet de støjniveauer, man kan forvente fra letbanen.
