Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En midaldrende kvinde er død i Åparken i Nyborg. Fyns Politi har anholdt en mand i forbindelse med dødsfaldet.
Fyns Politi har anholdt en midaldrende mand i Åparken i Nyborg i forbindelse med et "mistænkeligt dødsfald". Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Omkring klokken 20.40 skrev politiet på Twitter, at det var ved at undersøge en midaldrendes kvindes dødsfald i Åparken.
Omkring ti minutter senere oplyste politiet, at en midaldrende mand var blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af sagen.
- Det understreges, at det pt. ikke vides, om dødsfaldet skyldes et strafbart forhold eller naturlig årsag, skriver politiet på Twitter.
Den afdøde kvinde er ikke endeligt identificeret, og hendes pårørende er derfor ikke underrettet.
Politiet efterlyser vidner: Mand fik stjålet sin bil fra indkørslen
Fyns Politi leder efter vidner til et biltyveri, der er begået tidligt onsdag morgen.
En mand på Radbyvej i Agedrup fik spoleret morgenfreden, da en endnu ukendt gerningsmand iført joggingtøj stjal mandens bil kort efter klokken 7 onsdag morgen.
Lars Thede, der er vagthavende ved Fyns Politi, forklarer, at politiet modtager et opkald fra en borger, som har “problemer med en mindre mand”.
Manden, der er omkring 170 centimeter høj, er i færd med at bryde ind i bilen, som er en sølvgrå Skoda Fabia stationcar med registreringsnummeret YN22273.
- Vi har på fornemmelsen, at tyveriet foregår, mens manden ringer til os, siger Lars Thede.
Efterlyser vidner
Men da politiet kommer frem til stedet, er bilen væk. Derfor håber politiet, at beboere i området har set noget, som kan føre politiet på sporet af biltyven.
- Vi har sendt oplysninger ud, i håb om at vi hurtigst muligt får respons fra personer, som muligvis har set noget, siger vagthavende ved Fyns Politi Lars Thede.
Fyns Politi kan kontaktes på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Efter tyveri på Radbyvej i Agedrup til morgen kort efter kl. 07, savner vi en sølvgrå Skoda Fabia st. car, med registreringsnummer YN22273. Bilens venstre forreste siderude er knust. Stjålet af mand på ca. 170 cm. iført joggingtøj. Ring gerne Fyns Politi på 114. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 17, 2019