Nu lysner det for udvist somalisk familie:
- Seks måneders mareridt er nu slut
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den udviste somaliske familie fra Nyborg får nu igen støtte af Nyborg Kommune, og børnene i familien kan igen komme i skole, børnehave og vuggestue.
Nu ser det ud til at lysne lidt for den udviste somaliske familie Abdisalan Hussein fra Nyborg.
Familien har netop fået meldingen om, at Nyborg Kommune genoptager forsørgelsen af familien og blandt andet lader de to mindste børn komme i børnehave og vuggestue hurtigst muligt.
Familien har i godt seks måneder levet af lokale indsamlinger og almisser, men det er forbi nu.
Familien får nemlig sine rettigheder tilbage, og situationen bliver den samme, som før kommunen lukkede for kassen og stoppede al støtte til den somaliske familie, og børnene i familien blev meldt ud af skole og institutioner.
Det kommer til at betyde, at børnene igen kan starte i skole, børnehave og vuggestue, mens faderen kan arbejde igen, og moderen allerede i denne uge skal til møde i jobcenteret for at ansøge om sociale ydelser og på den måde komme ind i systemet igen.
Ingen skole eller penge
Familien Abdisalan Hussein, der består af otte børn og to voksne, mistede i oktober 2018 sin opholdstilladelse efter at have været i Danmark i tre år. Udlændingestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der nu var mindsket risiko for familien ved at vende tilbage til Somalia.
Afgørelse: Forkert at fjerne somaliske børn fra skole
Nyborg Kommune har pligt til at sende tre af familien Husseins børn i folkeskole, oplyser Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Den somaliske familie Hussein i Nyborg kan nu sende tre af deres i alt otte børn i skole igen.
Det har Udlændingestyrelsen, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, orienteret Nyborg Kommune om.
"Vi har taget skridt til at efterleve anvisningerne med det samme. Vi har i dag sendt brev til familien om, at deres børn i 0. klasse, 5. klasse og 8. klasse tilbydes undervisning på Birkhovedskolen", skriver kommunaldirektør Lars Svenningsen i en orientering til byrådet.
Han skriver desuden, at familien fredag har modtaget et brev fra Socialafdelingen
"Familien er herudover orienteret om, at deres to børn, der fortsat går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, kan fortsætte uændret, men at den endelige formelle beslutning herom behandles på Skole- og Dagtilbudsudvalgets møde 6. marts 2019".
Tilfreds formand
Suzette Frovin (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget er tilfreds med, at der er kommet en melding fra Udlændingestyrelsen, som man kan forholdle sig til:
- Det er godt at der kommer en afklaring, for os, men især for familien.
- Ærgrer det jer, at I sendte børnene ud af skolen i første omgang?
- Vi kunne ikke gøre andet. Den første vejledning, vi fik fra styrelsen, var, at børnene ikke skulle i skole. Jeg mener ikke, vi kunne have gjort noget anderledes, siger Suzette Frovin til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at det her svar har været alt for længe undervejs, men jeg er glad for, at vi nu kan byde børnene velkommen tilbage i skole.
Kommunen har pligten
I et notat skriver Udlændingestyrelsen, at den har pligt til at sørge for undervisning til børn, der har søgt asyl, og børn af asylansøgere, men kun så længe asylansøgerne opholder sig på et asylcenter.
Familien Hussein opholder sig derimod i en kommune, og derfor har kommunen pligt til at tilbyde undervisning i folkeskolen til og med 9. klasse.
"Dette fordi folkeskoleloven gælder, hvis et barn ikke er sikret undervisning via anden lovgivning", skriver Udlændingestyrelsen.
I alt er der otte børn i familien og de to ældste piger blev for godt to uger siden sikret undervisning i 10. klasse. En hemmelig velgører har af egen lomme betalt godt 80.000 kroner, så de resten af skoleåret kan gå på Refsvindinge Friskole.
Hele familien Hussein har mistet deres opholdstilladelse og vil derfor formentlig blive udvist af Danmark. Familien har søgt asyl, og er derfor i en venteposition så længe asylsagen behandles.
Siden sagen om familien Hussein dukkede op i december har den skabt røre på Christiansborg. Dansk Folkeparti har - med direkte henvisning til Nyborg-sagen - krævet adskillige stramninger af udlændingeloven.
I kommunaldirektør Lars Svenningsen orientering til byrådet, står der desuden: "Familiens mindre børn kan fortsat ikke tilbydes dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven".
Dermed stoppede kommunen med at udbetale integrationsydelse til familien og meldte børnene ud af skoler, børnehave og vuggestue. Derudover måtte forældrene ikke arbejde, og det har gjort det vanskeligt for familien at leve, da der ingen indkomst har været.
Udviklingen i sagen skyldes, at flygtningenævnet har genoptaget familiens sag om opholdstilladelse. Dermed har familien igen i juridisk forstand lovligt ophold i Danmark og så kan ydelserne fra kommunen igen optages.
Lokale har hjulpet familien
De seneste måneder har familien levet af lokale indsamlinger, fordi de ikke selv har haft mulighed for at tjene penge eller modtage nogle som helst ydelser.
Udvist families advokat klager:
- De er kommunens ansvar
Nyborg Kommune har stoppet al støtte til den somaliske familie Abdisalan Hussein. Nu klager en udlændingeadvokat over kommunen.
Nyborg Kommune stoppede al støtte til den udviste somaliske familie Abdisalan Hussein torsdag i sidste uge. Udover at lukke for økonomisk hjælp er børnene blevet udelukket fra skole og børnehave, og forældrene må ikke arbejde.
En udlændingeadvokat har nu klaget over kommunens håndtering af sagen.
Kommunen har alt for hurtigt lukket for den økonomiske støtte til den somaliske familie fra Nyborg, og det har fået udlændingeadvokaten Niels-Erik Hansen til at klage over, at kommune ikke længere vil hjælpe familien.
- De er et totalt limbo lige nu. De ved ikke, hvad der skal ske. Men vi prøver, at få myndighederne til at reagere på deres situation, siger advokat Niels-Erik Hansen, til TV 2/Fyn.
Asyl eller udsendelse
Familien, der består af otte børn og to voksne, har været i Danmark i tre år. Den har netop fået afslag på en forlængelse af deres midlertidige opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsen begrunder afslaget med, at der nu er mindsket risiko for familien ved at vende tilbage til Somalia.
Familiens eneste mulighed for at blive i Danmark er at lade børnene søge om asyl. Det har de gjort, men en afgørelse kan være op til et år undervejs. Imens må faderen ikke arbejde, kommunen har lukket for pengeklassen og børnene er smidt ud af deres børnehaver og skoler.
- Politiet har indstillet til, at familien skal tage ophold på et udsendelsescenter, som drives af Kriminalforsorgen. Børenne har søgt asyl, så derfor kunne de ligeså godt være på et asylenter. Men de har bare ikke hørt noget og ved derfor ikke, hvad de skal, siger Niels-Erik Hansen.
Hvem har ansvaret?
Advokaten har klaget over Nyborg Kommune, fordi det ifølge ham er kommunen, der skal tage ansvaret for familien, indtil en ny myndighed overtager.
- Så længe der ikke er nogen anden myndighed, der har overtaget ansvaret, som for eksempel Udlængestyrelsen, så hænger ansvaret på kommunen, fortæller familien advokat og fortsætter:
- Vi har en grundlov, der siger, at folk ikke må ligge og dø af sult på gaden. Ligesom vi også i grundloven har nogle regler om, at børn skal gå i skole. Vi har nogle helt basale rettigheder, som skal overholdes her.
Flere sager på vej
Udlændingeadvokaten Niels-Erik Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en type sager, hvor der er mange flere på vej.
- Der er hundredvis af sager på vej i systemet. Men man hører bare først om det nu, fordi de fleste sager handler om familier, der er forsvundet til andre lande, siger advokaten.
Og derfor skal myndighederne ifølge udlændingeadvokaten også opruste og forberede sig.
- Myndighederne står og er lidt afventende over for, hvad de skal gøre, og hvordan de skal reagere. Så systemet er slet ikke gearet til det her. Men det bliver det nødt til at være, for der kommer rigtig mange af de her sager fremover. Desværre, fortæller Niels-Erik Hansen.
I februar donerede en hemmelig velgører fra lokalsamfundet i Nyborg 80.000 kroner af egen lomme, som gik til at tre af børnene i familien kunne gå på Refsvindinge Friskole resten af skoleåret ud.
Siden årsskiftet og frem til den gavmilde donering har de tre børn gået i "nødskole" på Nyborg Gymnasium, hvor frivillige lærere har stået for undervisningen.
Ud over nødskolen har Nyborg Gymnasium - for egen regning - ladet familiens to ældste døtre fortsætte i 10. klasse.
En glad rektor
Det glæder da også rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, at familien nu kan se frem til en lidt mere "normal" hverdag for både børnene og de voksne.
- Jeg er fantastisk lettet og glad på familiens vegne. Seks måneders juridisk tomrum og mareridt er nu slut, for kommunen går nu ind og støtter familien, som før de skæbnesvangre dage i november, da alle børn blev meldt ud af skolen og kasserne blev lukket, fortæller rektoren til TV 2/Fyn mandag morgen.
Henrik Vestergaard Stokholm trodsede i december sidste år Nyborg Kommune og lod de to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein fortsætte i deres deres 10. klasse på Nyborg Gymnasium, efter kommunen havde lukket for alle ydelser.
Rektor trodser kommune - inviterer udviste piger tilbage i skole
De to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein, som skal udvises af Danmark, er blevet smidt ud af skolen af Nyborg Kommune.
Rektor på et fynsk gymnasium trodser nu Nyborg Kommune, som i fredags smed to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein ud af deres 10. klasse på Nyborg Gymnasium, fordi søstrene og deres familie efter tre års ophold i Danmark er blevet udvist. Det skriver fyens.dk.
- Jeg synes det er uretfærdigt. Så med bestyrelsens opbakning har jeg sagt, at pigerne bare skal fortsætte deres skolegang. Og de er flittige og dygtige, så de har passet deres skole siden tirsdag, siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, til TV 2.
Han siger, han endnu ikke har oplevet en reaktion fra kommunen.
- Men vi er centrum for flere uddannelser her, så hvis kommunen stopper betalingen for pigernes skolegang, finder vi bare en anden kasse, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Rektor: Man har ikke set på børnenes tarv
Han kalder kommunens beslutning om at stoppe pigernes skolegang urimelig. Ifølge Fyens.dk har familien som sidste udvej for at kunne blive i Danmark, søgt asyl for familiens børn, blandt dem de to 16-årige søstre.
- Behandlingen af den asylsag kan tage ét år. Og så sætter man børnene i en situation, hvor de ikke ved, hvad der skal ske. Det siges, man passer på børnene i Danmark, men jeg synes ikke, man har set på børnenes tarv i den her sag, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Familien Abdisalan Hussain har boet i Danmark i tre år, men ifølge fyens.dk har familien nu i lighed med flere andre somaliske familier fået besked på at forlade landet - derfor har man som sidste udvej søgt asyl for børnene.
- Jeg er kun 16
Ifølge den ene af søstrene, Ruweyda Abdisalan Hussain, kom det som et chok, da de fredag blev beordret til at stoppe i skolen med omgående virkning.
- Jeg er kun 16 år. Det giver mig stress alt det her og gør mig forvirret. Og det roder op i nogle dårlige minder, fra da vi kom, siger Ruweyda Abdisalan Hussein til fyens.dk.
Hendes lillesøster Roda er lige fyldt 16.
Gymnasiet vil også starte en indsamling blandt borgerne i Nyborg, så familien kan blive boende og flytte på asylcenter, mens børnenes sag behandles.
- Jeg er blevet bekendt med, at familien formentlig kan blive boende i deres nuværende hjem, hvis de kan betale huslejen. Så vi arbejder på at få lavet en indsamling via civilsamfundet, som kan hjælpe familien økonomisk, så de undgår at flytte på asylcenter og rejse fra byen, siger Henrik Vestergaard Stokholm til fyens.dk.
Borgmester: Ikke noget valg
Kenneth Muus (V), borgmester i Nyborg Kommune, siger til TV 2, at kommunen ikke havde noget valg - men var nødt til at beordre de to søstre til at stoppe i skolen.
- Vi er som kommune nødt til at overholde dansk lovgivning, uanset om vi er enige i den eller ej, siger Kenneth Muhs.
Han siger dog også, at Nyborg Kommune ikke har planer om at stoppe pigernes skolegang igen.
- Nyborg Gymnasium er en selvejende institution under staten og kan gøre som de vil, siger Kenneth Muhs.
- Jeg er glad for, at vi holdt fast og kæmpede for, at familien kunne blive. Forløbet har været en hæslig parentes i familiens liv, men nu kan alle ånde lettet op, siger rektoren, der har været i mange ophedede diskussioner med flere fremtrædende DF-politikere, der ikke har ment, at han gjorde det rigtige.