Rektor trodser kommune - inviterer udviste piger tilbage i skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein, som skal udvises af Danmark, er blevet smidt ud af skolen af Nyborg Kommune.
Rektor på et fynsk gymnasium trodser nu Nyborg Kommune, som i fredags smed to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein ud af deres 10. klasse på Nyborg Gymnasium, fordi søstrene og deres familie efter tre års ophold i Danmark er blevet udvist. Det skriver fyens.dk.
- Jeg synes det er uretfærdigt. Så med bestyrelsens opbakning har jeg sagt, at pigerne bare skal fortsætte deres skolegang. Og de er flittige og dygtige, så de har passet deres skole siden tirsdag, siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, til TV 2.
Trods elevflugt: Maja er glad for lokalt gymnasium
Fynske unge søger mod større byer som Odense og Svendborg, når de skal i gymnasiet. Det betyder, at nogle unge ikke kan få lov at gå på det gymnasium, som de ønsker, lyder det fra fynske gymnasier.
Antallet af ansøgere til de mindre gymnasier i Faaborg-Midtfyn Kommune og Nyborg Kommune er faldet. Det viser en ny analyse fra Region Syddanmark.
Til foråret i 2019 vil regionen i samarbejde med fordelingsudvalget kigge på, om der skal reguleres på optagelseskapaciteten i de større byer. Men de unge er ikke begejstrede for, at de ikke nødvendigvis selv kan vælge deres gymnasium.
- Ud af lidt over 2.000 ansøgere, så er der seks elever, der har klaget over deres placering, så det er meget små problemer vi taler om her. Men du har ret i, at man ikke nødvendigvis har ret til at gå lige præcis der, hvor man vil. Det er samfundsøkonomisk helt uholdbart, siger Christian Alnor, formand for fordelingsudvalget almene gymnasier på Fyn og rektor på Middelfart Gymnasium.
Grundlæggende står Fyn ikke overfor de helt store problemer ifølge Christian Alnor. Men det kan alligevel betyde, at nogen elever ikke kan få lov at gå på det gymnasie, som de har som første prioritet.
Sendte klager
Hjalte Boysen Visby på 18 år bor lige på grænsen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune. Han havde Svendborg som første prioritet, men endte med at komme på Faaborg Gymnasium. Han fik dog overtalt rektoren på Faaborg Gymnasium til at sende ham til Svendborg Gymnasium, fordi de havde en musiklinje der. Musiklinjen havde de ikke i Faaborg, så derfor var skiftet for ham nødvendigt.
“Vi er meget inde på, at vi er nødt til at følge udviklingen, og hvis det bliver nødvendigt, så er vi nødt til at sige til nogle unge mennesker, at du ikke kan få dit første valg.”
- Jeg er lidt splittet. På den ene side synes jeg, det er ærgerligt, at de (elever, red.) får fjernet muligheden for at tage et valg. Det var vigtigt for mig, men jeg har samtidig også et billede af, at mange undervurderer deres lokale gymnasie, lyder det fra gymnasieeleven.
Han fortsætter:
- Min egen oplevelse af Faaborg Gymnasium var ikke, at det var et dårligt gymnasium. Der er mange, der vil gå på det store gymnasium, fordi de siger, det er bedre, uden de egentlig ved det siger Hjalte Boysen Visby.
For Emma Svare Pedersen, der også går på Svendborg Gymnasium, ville en tvungen plads på Faaborg Gymnasium have haft konsekvenser.
- Jeg havde virkelig ikke lyst til at være der, (Faaborg Gymnasium, red.) for jeg følte, at det var alt for småt. Det ville helt klart have givet mig tre dårlige år i gymnasiet, og måske havde jeg overvejet slet ikke at gå i gymnasiet, siger Emma Svare Pedersen.
Glad for Faaborg
På Faaborg Gymnasium sidder der fire 1.g piger rundt om et bord, der alle havde andre gymnasier som deres første prioritet. Og de er endt med at blive rigtig glade for, at de ikke fik lov at skifte væk fra Faaborg Gymnasium.
- Vi sendte faktisk nogle klager, og fik igen at vide, at vi ikke kunne starte på Svendborg Gymnasium. Men nu er jeg faktisk glad for, at de sagde nej, for jeg er blevet helt vildt glad for at gå her (Faaborg Gymnasium, red.), siger Anne-Mette Kongsgaard Jensen.
Veninden, der sidder overfor, er enig. Hun er også glad for, at hun er endt på Faaborg Gymnasium frem for Sankt Knuds Gymnasium i Odense, som var hendes første prioritet.
- Det vil være nemmere at starte midt i noget her end på de store gymnasier, fordi her er der ikke lige så mange personer. Man kan lidt nemmere komme ind i fællesskabet end på de store, siger Maja Ørum Holgersen.
Vil bevare gymnasierne i lokalsamfundet
Poul Andersen (S), der er næstformand i Region Syddanmarks Uddannelses- og Arbejdskraftsudvalg, siger, at de har særlig fokus på den tendens, som analysen viser - at de unge rykker til de større byer.
- Vi er meget inde på, at vi er nødt til at følge udviklingen, og hvis det bliver nødvendigt, så er vi nødt til at sige til nogle unge mennesker, at du ikke kan få dit første valg. Vi ønsker at bevare gymnasierne ude i lokalsamfundet, understreger han.
Men selvom det kan være en konsekvens for de unge, hvis de skal regulere optagelseskapaciteten på de store gymnasier, så påpeger Poul Andersen, at vi har et priviligeret samfund.
- Jeg synes, det er flot, at vi har et samfund, der kan tilbyde dem en uddannelse. Så kan det godt være, at du ikke lige kan komme til det første valg, men du kan få en uddannelse, og det er ikke alle samfund, der kan tilbyde det, siger Poul Andersen.
Hvis tendensen stiger, og flere gymnasier står i samme problematik som udspillede sig på Faaborg Gymnasium, skal udvalget allerede til foråret sætte sig ned og regulere optagelseskapaciteterne.
I så fald er det fordelingsudvalget, der kigger på, hvem der skal ind hvor, og her er det ifølge udvalgets formand, Christian Alnor, afstanden, der er den vigtigste faktor.
Han siger, han endnu ikke har oplevet en reaktion fra kommunen.
- Men vi er centrum for flere uddannelser her, så hvis kommunen stopper betalingen for pigernes skolegang, finder vi bare en anden kasse, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Rektor: Man har ikke set på børnenes tarv
Han kalder kommunens beslutning om at stoppe pigernes skolegang urimelig. Ifølge Fyens.dk har familien som sidste udvej for at kunne blive i Danmark, søgt asyl for familiens børn, blandt dem de to 16-årige søstre.
- Behandlingen af den asylsag kan tage ét år. Og så sætter man børnene i en situation, hvor de ikke ved, hvad der skal ske. Det siges, man passer på børnene i Danmark, men jeg synes ikke, man har set på børnenes tarv i den her sag, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Familien Abdisalan Hussain har boet i Danmark i tre år, men ifølge fyens.dk har familien nu i lighed med flere andre somaliske familier fået besked på at forlade landet - derfor har man som sidste udvej søgt asyl for børnene.
- Jeg er kun 16
Ifølge den ene af søstrene, Ruweyda Abdisalan Hussain, kom det som et chok, da de fredag blev beordret til at stoppe i skolen med omgående virkning.
- Jeg er kun 16 år. Det giver mig stress alt det her og gør mig forvirret. Og det roder op i nogle dårlige minder, fra da vi kom, siger Ruweyda Abdisalan Hussein til fyens.dk.
Hendes lillesøster Roda er lige fyldt 16.
Rektor trækker på smilebåndet over elevernes P-kaos
Svendborg Gymnasiums rektor trækker på smilebåndet af elevernes klage over manglende parkeringspladser på skolen.
- Pænt sagt må jeg trække lidt på smilebåndet. Jeg kan godt se, at vi ikke kan opfylde elevernes behov for flere parkeringspladser, men det er lidt af et luksusproblem, siger Svendborg Gymnasiums rektor, Jesper Vildbrad.
Flere og flere elever på Svendborg Gymnasium tager ellers hver morgen bilen i skole. Det har betydet kamp om de 80 parkeringspladser, der er forbeholdt skolens 1200 elever.
Derfor har eleverne i et par år prædiket om flere parkeringspladser. Senest i begyndelsen af dette skoleår, hvor problemet er blevet taget op møde i skolebestyrelsen og har været på dagsordenen i september måned.
- Vi elever har tidligere sagt til ledelsen, at der ikke er parkeringspladser nok. Dengang fik vi en ordre på at møde 7.45, for så skulle der gerne være parkeringspladser. Problemet er, hvis alle eleverne kommer 7.45, så er der stadig ikke pladser nok, siger Frida Rishøj Clausen, der går i 3.G på gymnasiet.
Kommer ikke på cyklen
Frida Rishøj Clausen har kun omkring tre kilometer i skole, men hun tager hver dag bilen, da hun oftest skal møde på arbejde eller direkte til Odense efter skole.
Som løsning på problemet opfordrer rektor Jesper Vildbrad netop eleverne til at tage bussen eller springe på cyklen om morgenen. Frida Rishøj Clausen kommer ikke til at lade bilen stå hjemme.
- Jeg kommer ikke på cyklen. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg har travlt inden skole og travlt efter skole, siger Frida Rishøj Clausen.
Ikke økonomi til flere pladser
Frida Rishøj Clausen mener, at 50 flere parkeringspladser vil kunne gøre en forskel. Hun kan dog godt se, at det bliver et problem at finde plads til nye parkeringspladser.
- Hvis vi skal have nye parkeringspladser, kræver det lige nu, at vi nedlægger nogen af vores udearealer. Det har vi heller ikke lyst, så vi forstår problematikken, siger Frida Rishøj Clausen.
Skolen mangler foruden pladsen til nye parkeringspladser også økonomien til en sådan investering.
- Skolen har slet ikke økonomi til nye parkeringspladser. Det vil virke mærkeligt at bruge penge på, når vi samtidig bliver udsat for årlige besparelser. Vi prioriterer vores penge til undervisning, siger Jesper Vildbrad.
Som det ser ud lige nu, har de manglende parkeringspladser presset bilerne ud på små omkringliggende veje. Eleverne holder blandt andet på den blinde vej, Brydevej, der ender lige overfor gymnasiet og på en sidevej til A.P Møllersvej, der fører ind til et kolonihaveområde.
Gymnasiet vil også starte en indsamling blandt borgerne i Nyborg, så familien kan blive boende og flytte på asylcenter, mens børnenes sag behandles.
- Jeg er blevet bekendt med, at familien formentlig kan blive boende i deres nuværende hjem, hvis de kan betale huslejen. Så vi arbejder på at få lavet en indsamling via civilsamfundet, som kan hjælpe familien økonomisk, så de undgår at flytte på asylcenter og rejse fra byen, siger Henrik Vestergaard Stokholm til fyens.dk.
Borgmester: Ikke noget valg
Kenneth Muus (V), borgmester i Nyborg Kommune, siger til TV 2, at kommunen ikke havde noget valg - men var nødt til at beordre de to søstre til at stoppe i skolen.
- Vi er som kommune nødt til at overholde dansk lovgivning, uanset om vi er enige i den eller ej, siger Kenneth Muhs.
Han siger dog også, at Nyborg Kommune ikke har planer om at stoppe pigernes skolegang igen.
- Nyborg Gymnasium er en selvejende institution under staten og kan gøre som de vil, siger Kenneth Muhs.
