3. jun. 2019 kl. 7:57
Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den udviste somaliske familie fra Nyborg får nu igen støtte af Nyborg Kommune, og børnene i familien kan igen komme i skole, børnehave og vuggestue.


Nu ser det ud til at lysne lidt for den udviste somaliske familie Abdisalan Hussein fra Nyborg.

Familien har netop fået meldingen om, at Nyborg Kommune genoptager forsørgelsen af familien og blandt andet lader de to mindste børn komme i børnehave og vuggestue hurtigst muligt.

Familien har i godt seks måneder levet af lokale indsamlinger og almisser, men det er forbi nu.

“Jeg er fantastisk lettet og glad på familiens vegne. Seks måneders juridisk tomrum og mareridt er nu slut.”

— Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium

Familien får nemlig sine rettigheder tilbage, og situationen bliver den samme, som før kommunen lukkede for kassen og stoppede al støtte til den somaliske familie, og børnene i familien blev meldt ud af skole og institutioner.

Det kommer til at betyde, at børnene igen kan starte i skole, børnehave og vuggestue, mens faderen kan arbejde igen, og moderen allerede i denne uge skal til møde i jobcenteret for at ansøge om sociale ydelser og på den måde komme ind i systemet igen.

Ingen skole eller penge

Familien Abdisalan Hussein, der består af otte børn og to voksne, mistede i oktober 2018 sin opholdstilladelse efter at have været i Danmark i tre år. Udlændingestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der nu var mindsket risiko for familien ved at vende tilbage til Somalia.

Læs også: Afgørelse: Forkert at fjerne somaliske børn fra skole
Gå tilbage Del
22. feb. 2019 kl. 19:47

Afgørelse: Forkert at fjerne somaliske børn fra skole

Alexander Aagaard

Nyborg Kommune har pligt til at sende tre af familien Husseins børn i folkeskole, oplyser Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet.


Den somaliske familie Hussein i Nyborg kan nu sende tre af deres i alt otte børn i skole igen.

Det har Udlændingestyrelsen, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, orienteret Nyborg Kommune om.

"Vi har taget skridt til at efterleve anvisningerne med det samme. Vi har i dag sendt brev til familien om, at deres børn i 0. klasse, 5. klasse og 8. klasse tilbydes undervisning på Birkhovedskolen", skriver kommunaldirektør Lars Svenningsen i en orientering til byrådet.

Han skriver desuden, at familien fredag har modtaget et brev fra Socialafdelingen

"Familien er herudover orienteret om, at deres to børn, der fortsat går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, kan fortsætte uændret, men at den endelige formelle beslutning herom behandles på Skole- og Dagtilbudsudvalgets møde 6. marts 2019".

Tilfreds formand

Suzette Frovin (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget er tilfreds med, at der er kommet en melding fra Udlændingestyrelsen, som man kan forholdle sig til:

- Det er godt at der kommer en afklaring, for os, men især for familien.

- Ærgrer det jer, at I sendte børnene ud af skolen i første omgang? 

- Vi kunne ikke gøre andet. Den første vejledning, vi fik fra styrelsen, var, at børnene ikke skulle i skole. Jeg mener ikke, vi kunne have gjort noget anderledes, siger Suzette Frovin til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at det her svar har været alt for længe undervejs, men jeg er glad for, at vi nu kan byde børnene velkommen tilbage i skole.

Kommunen har pligten

I et notat skriver Udlændingestyrelsen, at den har pligt til at sørge for undervisning til børn, der har søgt asyl, og børn af asylansøgere, men kun så længe asylansøgerne opholder sig på et asylcenter.

Familien Hussein opholder sig derimod i en kommune, og derfor har kommunen pligt til at tilbyde undervisning i folkeskolen til og med 9. klasse.

"Dette fordi folkeskoleloven gælder, hvis et barn ikke er sikret undervisning via anden lovgivning", skriver Udlændingestyrelsen.

I alt er der otte børn i familien og de to ældste piger blev for godt to uger siden sikret undervisning i 10. klasse. En hemmelig velgører har af egen lomme betalt godt 80.000 kroner, så de resten af skoleåret kan gå på Refsvindinge Friskole.

Hele familien Hussein har mistet deres opholdstilladelse og vil derfor formentlig blive udvist af Danmark. Familien har søgt asyl, og er derfor i en venteposition så længe asylsagen behandles.

Siden sagen om familien Hussein dukkede op i december har den skabt røre på Christiansborg. Dansk Folkeparti har - med direkte henvisning til Nyborg-sagen - krævet adskillige stramninger af udlændingeloven.

I kommunaldirektør Lars Svenningsen orientering til byrådet, står der desuden: "Familiens mindre børn kan fortsat ikke tilbydes dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven".

Dermed stoppede kommunen med at udbetale integrationsydelse til familien og meldte børnene ud af skoler, børnehave og vuggestue. Derudover måtte forældrene ikke arbejde, og det har gjort det vanskeligt for familien at leve, da der ingen indkomst har været.

Udviklingen i sagen skyldes, at flygtningenævnet har genoptaget familiens sag om opholdstilladelse. Dermed har familien igen i juridisk forstand lovligt ophold i Danmark og så kan ydelserne fra kommunen igen optages.

Lokale har hjulpet familien

De seneste måneder har familien levet af lokale indsamlinger, fordi de ikke selv har haft mulighed for at tjene penge eller modtage nogle som helst ydelser.

Læs også: Udvist families advokat klager:
  • De er kommunens ansvar
Gå tilbage Del
12. dec. 2018 kl. 14:05

Udvist families advokat klager:
  • De er kommunens ansvar

Alexander Aagaard

Nyborg Kommune har stoppet al støtte til den somaliske familie Abdisalan Hussein. Nu klager en udlændingeadvokat over kommunen.


Nyborg Kommune stoppede al støtte til den udviste somaliske familie Abdisalan Hussein torsdag i sidste uge. Udover at lukke for økonomisk hjælp er børnene blevet udelukket fra skole og børnehave, og forældrene må ikke arbejde.

“Så længe der ikke er nogen anden myndighed, der har overtaget ansvaret, som for eksempel Udlængestyrelsen, så hænger ansvaret på kommunen”

— Niels-Erik Hansen, udlændingeadvokaten

En udlændingeadvokat har nu klaget over kommunens håndtering af sagen.

Kommunen har alt for hurtigt lukket for den økonomiske støtte til den somaliske familie fra Nyborg, og det har fået udlændingeadvokaten Niels-Erik Hansen til at klage over, at kommune ikke længere vil hjælpe familien.

- De er et totalt limbo lige nu. De ved ikke, hvad der skal ske. Men vi prøver, at få myndighederne til at reagere på deres situation, siger advokat Niels-Erik Hansen, til TV 2/Fyn.

Asyl eller udsendelse

Familien, der består af otte børn og to voksne, har været i Danmark i tre år. Den har netop fået afslag på en forlængelse af deres midlertidige opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen begrunder afslaget med, at der nu er mindsket risiko for familien ved at vende tilbage til Somalia.

Familiens eneste mulighed for at blive i Danmark er at lade børnene søge om asyl. Det har de gjort, men en afgørelse kan være op til et år undervejs. Imens må faderen ikke arbejde, kommunen har lukket for pengeklassen og børnene er smidt ud af deres børnehaver og skoler.

“Systemet er slet ikke gearet til det her. Men det bliver det nødt til at være, for der kommer rigtig mange af de her sager fremover.”

— Niels-Erik Hansen, udlændingeadvokat

- Politiet har indstillet til, at familien skal tage ophold på et udsendelsescenter, som drives af Kriminalforsorgen. Børenne har søgt asyl, så derfor kunne de ligeså godt være på et asylenter. Men de har bare ikke hørt noget og ved derfor ikke, hvad de skal, siger Niels-Erik Hansen.

Hvem har ansvaret?

Advokaten har klaget over Nyborg Kommune, fordi det ifølge ham er kommunen, der skal tage ansvaret for familien, indtil en ny myndighed overtager.

- Så længe der ikke er nogen anden myndighed, der har overtaget ansvaret, som for eksempel Udlængestyrelsen, så hænger ansvaret på kommunen, fortæller familien advokat og fortsætter:

- Vi har en grundlov, der siger, at folk ikke må ligge og dø af sult på gaden. Ligesom vi også i grundloven har nogle regler om, at børn skal gå i skole. Vi har nogle helt basale rettigheder, som skal overholdes her.

Flere sager på vej

Udlændingeadvokaten Niels-Erik Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en type sager, hvor der er mange flere på vej.

- Der er hundredvis af sager på vej i systemet. Men man hører bare først om det nu, fordi de fleste sager handler om familier, der er forsvundet til andre lande, siger advokaten.

Og derfor skal myndighederne ifølge udlændingeadvokaten også opruste og forberede sig.

- Myndighederne står og er lidt afventende over for, hvad de skal gøre, og hvordan de skal reagere. Så systemet er slet ikke gearet til det her. Men det bliver det nødt til at være, for der kommer rigtig mange af de her sager fremover. Desværre, fortæller Niels-Erik Hansen.

I februar donerede en hemmelig velgører fra lokalsamfundet i Nyborg 80.000 kroner af egen lomme, som gik til at tre af børnene i familien kunne gå på Refsvindinge Friskole resten af skoleåret ud.

Siden årsskiftet og frem til den gavmilde donering har de tre børn gået i "nødskole" på Nyborg Gymnasium, hvor frivillige lærere har stået for undervisningen.

Ud over nødskolen har Nyborg Gymnasium - for egen regning - ladet familiens to ældste døtre fortsætte i 10. klasse.

En glad rektor

Det glæder da også rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, at familien nu kan se frem til en lidt mere "normal" hverdag for både børnene og de voksne.

- Jeg er fantastisk lettet og glad på familiens vegne. Seks måneders juridisk tomrum og mareridt er nu slut, for kommunen går nu ind og støtter familien, som før de skæbnesvangre dage i november, da alle børn blev meldt ud af skolen og kasserne blev lukket, fortæller rektoren til TV 2/Fyn mandag morgen.

Rektor på Nyborg Gymnasium er glad på den somaliske families vegne. 
Video: Ole Holbech

Henrik Vestergaard Stokholm trodsede i december sidste år Nyborg Kommune og lod de to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein fortsætte i deres deres 10. klasse på Nyborg Gymnasium, efter kommunen havde lukket for alle ydelser.

Læs også: Rektor trodser kommune - inviterer udviste piger tilbage i skole
Gå tilbage Del
6. dec. 2018 kl. 12:22

Rektor trodser kommune - inviterer udviste piger tilbage i skole

TV 2 FYN

De to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein, som skal udvises af Danmark, er blevet smidt ud af skolen af Nyborg Kommune.


Rektor på et fynsk gymnasium trodser nu Nyborg Kommune, som i fredags smed to somaliske søstre Roda og Roweyda Abdisalan Hussein ud af deres 10. klasse på Nyborg Gymnasium, fordi søstrene og deres familie efter tre års ophold i Danmark er blevet udvist. Det skriver fyens.dk.

- Jeg synes det er uretfærdigt. Så med bestyrelsens opbakning har jeg sagt, at pigerne bare skal fortsætte deres skolegang. Og de er flittige og dygtige, så de har passet deres skole siden tirsdag, siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, til TV 2.

Han siger, han endnu ikke har oplevet en reaktion fra kommunen.

- Men vi er centrum for flere uddannelser her, så hvis kommunen stopper betalingen for pigernes skolegang, finder vi bare en anden kasse, siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Rektor: Man har ikke set på børnenes tarv

Han kalder kommunens beslutning om at stoppe pigernes skolegang urimelig. Ifølge Fyens.dk har familien som sidste udvej for at kunne blive i Danmark, søgt asyl for familiens børn, blandt dem de to 16-årige søstre.

- Behandlingen af den asylsag kan tage ét år. Og så sætter man børnene i en situation, hvor de ikke ved, hvad der skal ske. Det siges, man passer på børnene i Danmark, men jeg synes ikke, man har set på børnenes tarv i den her sag, siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Familien Abdisalan Hussain har boet i Danmark i tre år, men ifølge fyens.dk har familien nu i lighed med flere andre somaliske familier fået besked på at forlade landet - derfor har man som sidste udvej søgt asyl for børnene.

- Jeg er kun 16

Ifølge den ene af søstrene, Ruweyda Abdisalan Hussain, kom det som et chok, da de fredag blev beordret til at stoppe i skolen med omgående virkning.

- Jeg er kun 16 år. Det giver mig stress alt det her og gør mig forvirret. Og det roder op i nogle dårlige minder, fra da vi kom, siger Ruweyda Abdisalan Hussein til fyens.dk.

Hendes lillesøster Roda er lige fyldt 16.

Gymnasiet vil også starte en indsamling blandt borgerne i Nyborg, så familien kan blive boende og flytte på asylcenter, mens børnenes sag behandles.

- Jeg er blevet bekendt med, at familien formentlig kan blive boende i deres nuværende hjem, hvis de kan betale huslejen. Så vi arbejder på at få lavet en indsamling via civilsamfundet, som kan hjælpe familien økonomisk, så de undgår at flytte på asylcenter og rejse fra byen, siger Henrik Vestergaard Stokholm til fyens.dk.

Borgmester: Ikke noget valg

Kenneth Muus (V), borgmester i Nyborg Kommune, siger til TV 2, at kommunen ikke havde noget valg - men var nødt til at beordre de to søstre til at stoppe i skolen.

- Vi er som kommune nødt til at overholde dansk lovgivning, uanset om vi er enige i den eller ej, siger Kenneth Muhs.

Han siger dog også, at Nyborg Kommune ikke har planer om at stoppe pigernes skolegang igen.

- Nyborg Gymnasium er en selvejende institution under staten og kan gøre som de vil, siger Kenneth Muhs.

- Jeg er glad for, at vi holdt fast og kæmpede for, at familien kunne blive. Forløbet har været en hæslig parentes i familiens liv, men nu kan alle ånde lettet op, siger rektoren, der har været i mange ophedede diskussioner med flere fremtrædende DF-politikere, der ikke har ment, at han gjorde det rigtige.

For 1 time siden
Tophistorie

Flere personer er kommet til skade efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M. Det bekræfter Fyns Politi.


Fyns Politi fik anmeldelsen 13.43.


Både Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Meldingen kom klokken 13.43.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger.

Flere tilskadekomne

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at der er tale “flere tilskadekomne” i forbindelse med ulykken. Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke.

Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.

Privatfoto
/

Opdateres …

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

For 3 timer siden
Tophistorie
Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

I dag kl. 8:00
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her