20. jan. 2022 kl. 22:49
Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Savner hjælpende hænder: Frivillig til Tour de France - er det noget for dig?

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Frivillige bliver et vigtigt omdrejningspunkt, når Tour de France til sommer kommer til Nyborg. Der skal skabes et fællesskab, som også lever videre, når cykelkaravanen er suset videre.

- Vi vil gerne have, at vi er verdens bedste værter, og når vi er færdig med Tour de France, så har vi det med os videre, så vi kan bruge det til noget, men også at vi viser hele verden; frivillighed, værtsskab og verdens bedste værter. 

Sådan skitserer borgmester Kenneth Muhs (V) den opgave, som Nyborg Kommune har sat sig for, når den 109. udgave af cykelklassikeren Tour de France kommer til den østfynske købstad.

Læs også: Fjerde gang på fem uger: Voldsom brand i gartneri
Gå tilbage Del
19. jan. 2022 kl. 18:22

Fjerde gang på fem uger: Voldsom brand i gartneri

Arkivfoto/Local Eyes
/

En kraftig brand i et gartneri i Hundslev gjorde onsdag, at politiet spærrede for trafikken mellem Marslev og Kerteminde. Det er fjerde gang på fem uger, firmaet bag gartneriet oplever brand i et drivhus.

Politi og brandvæsen rykkede onsdag ud til en kraftig brand i Hundslev, der ligger sydvest for Kerteminde. 

Fyns Politi valgte i forbindelse med branden at spærre for trafikken på Odensevej i begge retninger onsdag eftermiddag, og bilister skulle derfor finde andre ruter.

Vejen var spærret mellem Marslev og Kerteminde.

Søg væk fra røgen

Der er tale om brand i flere drivhuse, skriver politiet på twitter. 

Branden udvikler en del røg, og derfor opfordrer man til at søge væk fra røgen eller indenfor. Beboere i området opfordres til at lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen. 

Arkivfoto/Local Eyes
Arkivfoto/Local Eyes
Arkivfoto/Local Eyes
/

Under kontrol

Sent onsdag eftermiddag var der fortsat kraftig røgudvikling, men politiet oplyser på twitter, at branden er under kontrol. Det forventes dog, at det vil brænde nogle timer endnu. 

Hvis borgere i Hundslev oplever alvorlige luftvejssymptomer, skal man ringe 112, skriver politiet. Oplever man mindre symptomer, opfordres man til at kontakte vagtlæge eller egen læge. 

Der er ikke meldinger om tilskadekomne ved branden. 

Fjerde gang på fem uger

Drivhusene, der er i brand, tilhører firmaet By Growers, der har flere gartnerier på Fyn. Det er nu fjerde gang på fem uger, at gartneriet oplever brand i et af deres gartnerier. 

Det fortæller Nicolai Abildgaard, der er en af By Growers' tre ejere.

Af de 27.000 kvadratmeter, der er ild i, forventer man at kunne redde omkring 3.000 kvadratmeter, oplyser han til TV 2 Fyn. Han er til stede ved de brændende drivhuse. 

- Det er fandme et trist syn.

For lidt over en måned siden var det brand i et af By Growers' andre gartnerier på Anderupvej i nærheden af Stige. Derudover har der været to andre brande. Der er ikke ved nogen af brandene fundet indicier, der viser, at brandene skulle være påsatte. 

Alligevel fylder det hos ejeren, at man endnu engang er ramt.

- Man kan ikke lade være at tænke, at nogen vil os noget, siger han til TV 2 Fyn. 

Direktøren fortæller, at opgaven for beredskabet blandt andet har været, at gødning og syre blev sikret, så det ikke var skyld, at branden skulle udvikle sig yderligere.

Han fortæller, at det fortsat er for tidligt til, at han har overblik over, hvor stort tab, branden vil forårsage. 

Så hvis du ikke ved, hvad du skal få tiden til at gå med den 2. juli, så har Kenneth Muhs altså et tilbud du måske ikke kan afslå.

Ole Holbech
Måske har Kenneth Muhs et tilbud, som i hvert fald cykelentusiaster ikke kan modstå.

Ifølge Kenneth Muhs vil Nyborg i dagene omkring 2. juli være på den anden ende, når verdens største cykelkaravane indtager i Danmark.

Nyborg er nemlig 2. juli målby, når cykelrytterne - forhåbentlig med sidste års toer, danske Jonas Vingegaard i spidsen, -  på 2. etape kommer drønende til Fyn. Og det bliver ikke bare en fest for cykelentusiaster, men en folkefest for hele byen, siger borgmesteren.

For at det kan ske, har han og de andre involverede brug for hjælp, som sagtens være din hjælp.

- Der skal rigtig meget planlægning til, men der skal også rigtig mange frivillige til.

- Og det er det, vi skyder i gang nu.

- Ud over de rigtig mange frivillige i foreningerne, så laver vi et fællesskab omkring de frivillige, hvor vi gerne vil have en masse mennesker til at melde sig og være en del af den her gigantiske oplevelse, siger en entusiastisk Kenneth Muhs.

Endelig Tour-tid i Nyborg

Han har sammen med en større stab af mennesker ventet på, at det skulle blive Tour-tid i Nyborg.

Touren skulle have været i Danmark sidste år, men på grund af coronasituationen og Danmarks værtsskab ved EM i fodbold, blev det udskudt, så det altså bliver den 109. udgave af det klassiske cykelløb, som behøver frivillige på fynsk jord.

Du behøver ikke nødvendigvis, at være fra Nyborg eller kommunen, siger Kenneth Muhs:

- Det er jo både fra heromkring, men man kan også melde sig til, hvis man kommer længere væk fra.

Fællesskabet har fået navnet "Nyborg volunteers" og er ikke ment som en engangsforestilling og så farvel og tak for indsatsen.

Tour de France vil fungere som startskuddet på "Nyborg volunteers" som er et nyt tiltag.

- Når vi går fra et Tour de France, så vil vi gerne have det, vi kalder "legacy", eller vores arv, med.

- Det er, at vi har fået noget med, som vi kan bruge også efterfølgende. At vi har et frivilligt fællesskab, vi kan bruge til at skabe andre store aktiviteter, eller at man socialt derude kan bruge. Så vi håber på, at folk bredt melder sig til, og det er vi sikre på, at vi kan lykkes med, siger borgmesteren.

Læs også: Russiske krigsskibe eskorteret ud af fynsk farvand
Gå tilbage Del
18. jan. 2022 kl. 17:21

Russiske krigsskibe eskorteret ud af fynsk farvand

Marinehjemmeværnet, Kerteminde

Det er ganske normalt, når Søværnet eskorterer udenlandske skibe gennem dansk farvand. Tirsdag blev tre 112,5 meter lange landgangsfartøjer fulgt ud af fynsk farvand.

Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.

Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.

Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.

- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.

- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.

Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.

- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.

Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.

112,5 meter og 95 mand

De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.

Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.

Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.

Marinehjemmeværnet, Kerteminde
De i alt tre russiske krigsskibe passerede tirsdag Romsø.

På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.

Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:

- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.

Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14  knob.

Øget beredskab i Sverige

I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland. 

Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.

På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav. 

Sådan bliver du frivillig

Blandt opgaverne nævner Kenneth Muhs, at man kan blive fortæller i bybilledet, være vejviser, slæbe stole eller være en del af dem der står for afmærkningen af det gigantiske arrangement.

- Der er rigtig, rigtig mange opgaver. Og det, der er sikkert, det er, at man får lov til at blive en del af en fantastisk, international verdensbegivenhed.

Er du blevet fristet, så kan du via kommunens hjemmeside - klik her - blive en del af holdet.

Læs også: OUH-overlæge bekymret over Mette F.'s udmelding
Gå tilbage Del
19. jan. 2022 kl. 0:21
Fyn

OUH-overlæge bekymret over Mette F.'s udmelding

Pressefoto/OUH

Overlæge på Odense Universitets Hospital frygter, at mere smittespredning kan få konsekvenser for de funktioner, vi gerne vil have fungerer.

Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, Anne Øvrehus, hejser et flag efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er tid til overvejelser om restriktionerne i samfundet.

Anne Øvrehus er ikke umiddelbart begejstret og siger til TV 2 Fyn, at hvis statsministeren tænker på, at restriktionerne skal lettes, så synes hun, at der er smittespredning nok i samfundet.

- Det stiger stadig væk. Vi har ikke set, at det falder eller ændrer sig.

Anne Øvrehus er bekymret og forklarer, at når ti procent af personalet til enhver tid er sygemeldt, betyder det også, at robustheden for at kunne klare noget, der bliver mere, den bliver mindre.

- Et sygehus er et godt eksempel på et helt samfund. Det er ikke nok der er en læge, der skal også være en sygeplejerske, der skal også være rent tøj, der skal være nogen der tager sig af køkkenet og skraldet og ... Det går min bekymring på; kan vi få det til at hænge sammen?, siger Anne Øvrehus.

Antallet af smittede stiger hurtigt og støt

Alene på Fyn er antallet af smittede henover de seneste syv dage steget med godt 1.000 smittede i døgnet, så der tirsdag er registret 13.443 smittede på Fyn. Bare i Odense steg antallet af smittede set over en uge fra mandag til tirsdag med 500 personer.

- Det kan godt være, at der er lidt færre på intensiv, men antallet af indlagte stiger stadig væk, og vi kan mærke det på sygehuset, at der er rigtig mange, der er sygemeldt og væk med corona. Vi kan mærke det i mine børns skoler, siger Anne Øvrehus og tilføjer:

- Så jeg tænker at, hvis vi får mere smittespredning i samfundet, så har det nogen konsekvenser for de funktioner, vi gerne vil have fungerer.

Højeste antal smittetilfælde til dato

Mette Frederiksens udtalelse faldt i et interview med Ekstra Bladet. Her pegede hun også på, at der ikke er den sammenhæng mellem smitte og antal indlagte med coronavirus, som "der var engang".

- Det er, tror jeg, den høje vaccinationstilslutning i Danmark, der gør, at vi ikke får det gennemslag på indlæggelser, sagde statsministeren i interviewet.

Men gennemslag er der, viser de officielle tal fra Statens Serum Institut. På landsplan blev der i seneste døgn registreret 33.493 tilfælde med corona i Danmark. Det er det højeste antal smittetilfælde til dato under hele epidemien.

På sygehusene rundt om i landet er der tirsdag indlagt 810 coronapatienter. Det er otte flere end mandag.

- Uanset vi tænker, at det er utroligt, at der ikke er flere indlagte, så bliver der jo lige så stille flere indlagte med jo flere smittede vi har.

- Og der skal jo også være nogen til at passe dem. Så det er min bekymring. Jeg synes ikke, det behøver at blive vildere, end det er nu, siger Anne Øvrehus.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her