Nyborg Kommune lagde tirsdag formiddag kortene på bordet og indrømmede et totalt svigt af børn og familier i sociale sager, der har været behandlet i kommunen i en ukendt årrække.

Erkendelsen kommer på baggrund af en undersøgelse udarbejdet af BDO, som politikere i Nyborg Kommune bad om i august i år, da man ville effektivisere området.

Undersøgelsen skiftede dog karakter i efteråret, da man registrerede at antallet af indberetninger var faldet markant.

- Det kan betyde at man gør noget som er godt, men det kan også betyde det modsatte. Det gjorde det desværre her, fortæller direktør for Social og Familie i Nyborg Kommune Lone Grangaard Lorenzen.

Rapporten som mandag blev præsenteret for byrådet drager konklusioner om mangelfuld og langsommelig sagsbehandling, manglende opfølgning og handling på underretninger, forråelsesadfærd blandt medarbejdere og utilstrækkelig ledelse.

I rapporten undersøgte man sager med relation til 379 personnumre, og det viste sig at der i en fjerdedel af sagerne aldrig var gennemført partshøring, mens der i 210 af sagerne aldrig blev gennemført børnesamtaler. I 55 sager hvor der var mistanke om psykisk eller fysisk vold, blev der ikke foretaget børnesamtaler i de 17.

Det er stærkt bekymrende, lyder BDO’s konklusioner.

Politikere var orienteret

Nyborg Kommunes egen borgerrådgiver har længe forsøgt at råbe kommunen op, om det svigt der foregår på socialområdet. Det vidner offentligt tilgængelige rapporter om. Borgerrådgiveren skrev i rapporten fra 2022, at han oplevede, at der nu var kommet politisk fokus på sagen:

"Men jeg oplever stadig, at sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, at der i en større del af sagerne er store overskridelser, at egne indgåede aftaler om tidsperspektiv ikke overholdes. Flere af ovenstående sager er kørt så meget fast, at de fleste af borgerne har henvendt sig til ledelsen, til borgmesteren og til mig."

Siden da er daværende Social- og Familiedirektør Marianne Stentebjerg blevet udskiftet med Lone Grangaard Lorenzen, som nu bestrider jobbet.

TV 2 Fyn har spurgt borgmester Kenneth Muhs (V) hvorfor der ikke er blevet handlet på de massive problemer på området tidligere, når borgerrådgiveren allerede rejste røde flag i en rapport fra 2021 og igen i 2022:

- Vi må bare sige, at det vi gør som politikere, det er at vi beder om at få iværksat handlinger. Vi forventer faktisk, at vi får løst opgaverne, når vi beder forvaltningen om det. Når et byråd får sådan en afrapportering, så er det hele byrådet, der får den, og vi er alle enige om, at der skal sættes ind.

Også i 2023-rapporten vil problemerne på området blive omtalt i borgerrådgiverens rapport, erfarer TV2 Fyn.

Rådden kultur og lang sagsbehandling

BDO har især fundet bekymrende eksempler på en rå og ligegyldigheds-præget kultur blandt medarbejdere på området. Sandsynligvis affødt af dårlig ledelse og svære prioriteringer, som ledelsen ikke har taget styring på. I rapporten skriver BDO:

“Forråelsen kommer bl.a. til udtryk ved, at faglighed træder i baggrunden, sagerne italesættes negativt og manglende ansvarsfølelser over for børnene og familierne”.

Det billede bekræftes af flere kilder, som anonymt har henvendt sig til TV 2 Fyn for at fortælle om deres oplevelser med børne- og familiesager i Nyborg Kommune.

Det er klart, at vi har et stort arbejde foran os som forvaltning, med at genskabe tilliden til os fra børn, familier, politikerne, pressen og medarbejdere, siger Lone Grangaard Lorenzen

I borgerrådgiverens 2021-rapport bruges en sag som eksempel på den lange sagsbehandling, der er i Nyborg Kommune. Sagen havde på daværende tidspunkt været under behandling i syv år, og den er endnu ikke afsluttet i dag, erfarer TV 2 Fyn.

Andre sager borgerrådgiveren har brugt som eksempler er sager der har været verserende i 3-4 år. Til sammenligning er kommunens egne frister for sagsbehandling fastsat til mellem 14 dage og 12 måneder afhængig af sagens karakter.

- BDO har konstateret væsentlige fejl i mange sager, men har ikke undersøgt de retslige konsekvenser af de begåede fejl. Med hensyn til de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser står der, at der sandsynligvis vil være behov for en stigning på 10 helårspladser i plejefamilier og fem helårspladser på eksterne døgninstitutioner. Hvis dette er tilfældet, indikerer det, at der er børn, som burde have været anbragt, men som ikke er det, hvilket giver anledning til bekymring, forklarer professor på juridisk institut ved Aalborg Universitet, John Klausen, om rapporten.

Han har gennemlæst rapporten, og får ligesom mange andre, der har hørt om sagen i Nyborg, associationer til børnesagerne på Langeland.

- Det er usikkert, om vi står over for en sag på niveau med Langelands børnesager. Selvom det ikke kan udelukkes, kan man heller ikke med sikkerhed fastslå det, siger han dog.

Nyborg-modellen skrottes

En anden ting, der ligger fast i BDO’s rapport er, at flagskibet Nyborg-modellen skal skrottes.

Den blev indført i 2016 efter svensk forbillede. men bliver nu smidt ud med badevandet.

Strategien på det specialiserede børneområde i Nyborg Kommune tager i vid udstrækning udgangspunkt i Nyborgmodellen.

Modellen skulle være garanti for en tidlig, forebyggende og koordineret indsats overfor udsatte børn og unge og byggede på en strategi om, at en investering i tidlige forebyggende indsatser reducerer behovet for anbringelser til gavn for barnet og familierne.

Men det har ikke virket, fastslår BDO.

Nyborgmodellen bliver brugt for meget på rygraden til forebyggende indsatser i stedet for, at sagen oplyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes den rigtige beslutning. Desuden følges der ikke op på beslutnimgerne.

Gode intentioner, men ingen penge

Nyborg Kommune oplyser, at der allerede er sat gang i en omorganisering af området, som skal træde i kraft den 1. februar 2024. Til det er kommunen gået i gang med at rekruttere medarbejdere der har de rette kompetencer.

Men til trods for, at Nyborg løbende har sat flere penge af til socialområdet på de årlige budgetter, og af disse budgetter konstant er blevet overskredet, bruger kommunen fortsat markant færre penge på det end andre danske kommuner.

Det er ifølge BDO’s analyse ikke holdbart, og en del af forklaringen på, at området er kuldsejlet så markant:

“Af benchmarkanalysen fremgår det, at Nyborg Kommune på børne- og ungeområdet har et udgiftsniveau pr. indbygger, som er under landsgennemsnittet og derfor også lavt i forhold til kommunens socialøkonomiske rammebetingelser.”

“Særligt i forhold til de forebyggende foranstaltninger har Nyborg Kommune et udgiftsniveau blandt de kommuner, som har færrest udgifter pr. indbygger og det på trods af, at Nyborg Kommune har udfordrede socialøkonomiske rammebetingelser.”

Problemet er bare, at der i de kommende års budgetter ikke er sat flere penge af til socialområdet. Der er altså ikke penge til de ændringer som er nødvendige, og allerede igangsat, for at rette op på det forsømte område.

BDO skriver i analysen, at det ikke er muligt at estimere den nøjagtige udgift, men at den bliver i størrelsesordenen af et tocifret millionbeløb, som skal findes i kommende års budgetter.

Derfor vil politikere i Nyborg snart tage stilling til, på hvilke områder man skal spare, for at få råd til at rette op på socialområdet.