Hvordan ormene er kommet ind i badelandet, og hvordan man kommer af med dem igen er endnu uvist, men indtil de er væk, er der ikke mulighed for at besøge Nyborg badeland eller svømmehallen.
Det oplyser lederen af Nyborg Fritids- og Idrætscenter, John Sørensen. Man har konstateret, at svømmehallen har fået en slags orm, og så længe der er levende orm i vandet og på fliserne, bliver gæsterne ikke lukket ind.
- Vi ved ikke endnu, hvordan de er kommet, og det skal vi have opklaret, samtidig med at vi skal have artsbestemt dem og fundet ud af, hvordan vi kommer af med dem igen, siger Jøhn Sørensen.
John Sørensen oplyser, at der kan gå flere dage, inden der igen åbnes for badegæster.