Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?

- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak. 

Reagerer hesten anderledes på mennesker?

- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.

- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.

Traume for hesten

Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.

- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.

Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen. 

Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.

For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?

Verdens hårdeste rotur

Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.

- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?

Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.

- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.

Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.

- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.

Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?

For dem selv og alle de andre

For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.

- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.

Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.

Lang tur - lang vej

De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.

For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.

Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.

- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.