14 millioner kroner til drone-forskning: SDU skal sikre billigere strøm
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
SDU vil udvikle selvflyvende intelligente droner, som kan finde og tage billeder af fejl på flere tusind kilometer luftledninger. Dronerne skal selv tanke strøm.
I øjeblikket sidder kloge hjerner på Campusvej i Odense og skitserer, hvordan de skal knække en nød, der vil sikre billigere energi.
Hjernerne tilhører forskerne på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og idéen er i sit udgangspunkt simpel: Droner skal inspicere de omkring 5.000 kilometer luftledninger, som væver sig ind og ud i det danske landskab.
Hvis dronerne skal lykkes, skal de lette elselskabernes vedlighold af luftledningerne. Det er nemlig en væsentlig post, som kun kan finansieres et sted: Forbrugerne.
- Vi vil udvikle selvflyvende intelligente droner, som kan finde og tage billeder af fejl ved kablerne, siger droneforsker Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU Dronecenter.
Selvopladende droner
Men sådanne droner er også strømforbrugere, og for at holde dem i luften skal SDU-folkene genopfinde måden at oplade de flyvende enheder.
- Samtidig skal vi udvikle en strømhøster, som skal sidde på dronen. Når batteriet er ved at være fladt flyver dronen til den nærmeste højspændingsledning, sætter sig fast på ledningen og lader op, forklarer Emad Samuel Malki Ebeid.
14 millioner til udvikling
Emad Samuel Malki Ebeid og SDU Dronecenter har netop modtaget 14 millioner kroner fra Innovationsfonden til projektet som har fået navnet Drones4Energy.
Sammen med andre partnere har han ansvaret for at udvikle droneteknologien, som virksomheder i sidste ende kan skabe en banebrydende ny forretning ud af at sælge.
- Ifølge Energinet koster det en million kroner om ugen at inspicere luftledningerne med helikopter, så der er mange penge at spare, pointerer Emad Samuel Malki Ebeid.
Potentialet er stort. Ifølge Emad Samuel Malki Ebeid er der i EU er over 200.000 kilometer luftkabler.
Fremtidens forsvarsdroner bliver skabt på Fyn
En ny aftale mellem Forsvaret og dronecenteret UAS skal være med til at udvikle fremtidens droner til militæret.
HCA Airport bliver snart hjem for droner med militær baggrund. Det står klart fredag, da Forsvaret og UAS Denmark underskrev en samarbejdsaftale.
- Vi har nu en rigtig spændende aktør ombord. Det skal drive efterspørgslen efter løsninger og samtidigt trække virksomheder til, fortæller Henrik Bindslev, formand i styregruppen i UAS Denmark.
UAS Denmark
- UAS Denmark er internationale center og klynge for droner.
- Centret har base i Hans Christian Andersen Airport ved Odense.
- UAS Denmark samarbejder med flere end 160 nationale og internationale aktører.
- Testcentret råder over et øvelsesluftrum på 867 kvadratkilometer.
- Bag UAS Denmark står Hans Christian Andersen Airport, Odense Kommune, Udvikling Fyn og Syddansk Universitet.
Også hos Forsvaret glæder man sig over den nye samarbejde.
- Aftalen betyder, vi har en formaliseret aftale med nogle, der kan koncentrere sig om droneteknologi, siger Karsten F. Jensen, brigadegeneral i Flyvevåbnet.
Redundans kan blive afgørende
Allerede i dag er Forsvaret storbrugere af droner. Men de flyvende robotter er ikke uden problemer. Det fortæller Henrik Bindslev.
- Fly har rigtig meget redundans. Hvis et system fejler, tager et andet over. Hos droner er redundans ikke normen i dag, forklarer Henrik Bindslev.
Han tilføjer, at Forsvaret stiller høje krav til redundans i de kommende droner.
Civile kan også få glæde af nyt samarbejde
Ifølge Henrik Bindslev er der en række fællesnævnere mellem militærets og almindelige menneskers ønsker til droner.
- I det civile og militæret har man interesse i, at droner har en lang aktionsradio, er pålidelige, og at de er nemme at bruge, fortæller formanden for styregruppen hos UAS Denmark.
Også Forsvaret ser et overlap mellem civilie og militære interesser.
- Der er stor teknologisk udvikling i den civile verden. Forsvaret har nogle områder, hvor man kan bruge den udvikling, fortæller brigadegeneralen.
Foruden bedre droner, forventer UAS Denmark, at det nye samrabejde også vil skabe flere job.
Vigtigt forretningspotentiale
Med i projektet er også Geopartner Inspections på Rugårdsvej i Odense. Her ser man et vigtigt forretningspotentiale i at kunne tilbyde kunder selvflyvende og selvopladelige droner til inspektion af højspændingskabler.
- Vores ambition, at få en forretning ud af projektet. Med den nye teknologi ser vi også en mulighed for at udvide forretningen til andre lande som Norge, Sverige og Tyskland. Det er vigtigt at følge med udviklingen, som i forhold til droneteknologi går lynhurtigt, siger manager Lars Bach Poulsen fra Geopartner Inspections.
Dronehold på fire skal snakke sammen
En del af projektet er, at gøre dronerne i stand til udelukkende at tage billeder af lækager eller brud på ledningsnettet. Derfor skal dronerne klædes på med viden om, hvad de skal kigge efter.
- Vi forestiller os et team af fire droner, der arbejder sammen om at tjekke ledningsnettet. De skal alle være trådløst forbundet, så de let kan udveksle information. Forskere fra Aarhus Universitet bygger et samarbejdende dronesystem. Et hold af droner, som får data til deres mission. For eksempel får dronerne kontinuerligt vejrdata fra DMI, så de ikke flyver og tager billeder, når det er overskyet, forklarer Emad Samuel Malki Ebeid og tilføjer:
- Fordi inspektionen sker uden menneskelig indblanding vil det reducere omkostningerne op til 95 procent. Samtidig vil man sikre en endnu mere stabil strømforsyning, fordi man inspicerer luftledningerne oftere og dermed opdage fejl i opløbet. At reparere en skade i et tidligt stadie er 100.000 gange billigere end, hvis fejlen først opdages senere.
Droner sparer landmænd for tab: Nu kunne alle græskar tælles med
Med droner, satellitter og markrobotter bliver landbruget stadigt mere effektivt. Forskere har hjulpet fynsk gods med optællingen af græskar.
Med ny teknologi har Nordeuropas største græskaravler på Fyn på sine marker fundet 40.000 græskar flere, end han vidste, han havde.
“Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers.”
Ved hjælp af droner, kamera og billedanalyse har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) optalt de omkring 400.000 orangerøde græskar, som pryder markerne på Gyldensteen Gods på Nordfyn.
Det er højsæson lige nu for salget af græskar, som så til gengæld falder drastisk i værdi efter halloween den 31. oktober.
Derfor er det guld værd for græskaravler Frants Bernstorff-Gyldensteen at vide, at han roligt kan sælge de ekstra 40.000 græskar, som dronerne har vist, ligger derude.
- Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers. Nu har vi kunnet planlægge salget meget bedre og opnå en økonomisk ekstragevinst, siger han.
Teknologi hjælper med overblikket
Projektet er endnu et signal om den hast, hvormed det moderne landbrug bevæger sig mod brug af ny teknologi og automatisering.
- At tælle græskar med droner er ikke så svært, siger forsker i computervision, lektor Henrik Skov Midtiby fra SDU Dronecenter
- Andre ting er mere komplicerede og kræver, at droner, satellitter og markrobotter arbejder sammen, så man for eksempel kan så eller sprøjte markerne meget mere præcist.
Milliongevinst for landbrug
Det er ikke første gang, at droner er med til at tælle græskar på Nordfyn.
Men efter succesen med græskarrene både sidste år og i år skal dronernes hjælp nu bruges andre steder på godset også.
Forskerne har nemlig rettet øjnene mod andre afgrøder på Gyldensteen Gods. Til formålet har de modtaget knap 15 millioner kroner i udviklingsmidler fra Miljø- og Fødevareministeriet til at optimere udbyttet af løg og korn.
- Med stadigt større landbrug har landmanden ingen mulighed for at overskue væksten eller ukrudt og skadedyr på tæt hold. Men samtidig er hurtig indsats en stor fordel i bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, siger Henrik Skov Midtiby.
En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viste i foråret, at landbruget kan opnå en gevinst på mellem 255 millioner og 1,2 milliarder kroner årligt ved at udnytte teknologier som droner og satellitfotos til præcisionslandbrug.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.