Droner sparer landmænd for tab: Nu kunne alle græskar tælles med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med droner, satellitter og markrobotter bliver landbruget stadigt mere effektivt. Forskere har hjulpet fynsk gods med optællingen af græskar.
Med ny teknologi har Nordeuropas største græskaravler på Fyn på sine marker fundet 40.000 græskar flere, end han vidste, han havde.
“Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers.”
Ved hjælp af droner, kamera og billedanalyse har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) optalt de omkring 400.000 orangerøde græskar, som pryder markerne på Gyldensteen Gods på Nordfyn.
Det er højsæson lige nu for salget af græskar, som så til gengæld falder drastisk i værdi efter halloween den 31. oktober.
Smart teknologi: Lars pakker løg i tæt samarbejde med robot
Gyldensteen Gods tester samarbejdende robot, som kan reducere hvert driftstop med flere minutter. Og det kan altså mærkes på økonomien, når man hvert år sender små ni tons løg ud af porten.
Vi hører så ofte om robotterne, der kommer. Men mange af os har endnu til gode at få robotterne helt ind på livet.
“Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning.”
Men på Nordfyn er der et eksempel på, at robotterne for alvor er ved at ramme vores hverdag. På Gyldensteen Gods har de nemlig fået en robot, der er så klog, at man kan samarbejde med den.
Og det om noget så hverdagsagtigt som løg.
- Fordelen ved det her er, at hvis der for eksempel er en kasse, der kommer til at stå lidt skævt, så kan jeg gå ind og rette den uden at slukke robotten, fordi den stopper af sig selv, hvis jeg kommer for tæt på. Og når jeg går igen, så starter den igen af sig selv.
Sådan siger driftsleder Lars Fischer på Gyldensteen Gods' løgpakkeri, mens han står inde ved den robot, det hele handler om; den såkaldte Robostacker.
Robotten pakker kasser med løg på paller, men i modsætning til løgpakkeriets øvrige pakkerobotter er den ikke pakket ind i et bur. Man kan bare gå hen til den og blande sig i dens arbejde. Den er altså det, man på engelsk kalder en collaborative Robot - en samarbejdende robot.
Og det er altså smart, når man driver et løgpakkeri, fortæller ejer Frants Bernstorff-Gyldensteen.
- Vi jagter altid den sidste øre på omkostningssiden, og det kan den her robot være med til, siger han.
Betyder kortere driftstop
For robotten, der altså indtil videre blot er ved at blive testet her i godsets løgpakkeri, betyder meget kortere driftstop, hver gang for eksempel en kasse står forkert på pallen.
“Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her.”
- Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her, siger Lars Fischer.
Og når man pakker løg. Så tæller hvert minut altså.
- Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Collaborative Robot
- En collaborative robot - forkortet cobot - er beregnet til at arbejde side om side med mennesker om en fælles opgave. På dansk kan man kalde den en samarbejdende robot.
- Det står i kontrast til andre robotter, som er designet til at arbejde alene med sin egen opgave i et afspærret område.
- Cobots er komplekse maskiner, som ud over at løse en given opgave er udstyret med sikkerhedssensorer og software, der skal sikre de mennesker, som arbejder omkring den.
- Der findes mange udgaver af den såkaldte cobot. Både Universal Robots' og MIRs robotter kan betegnes som cobotter.
Robot er resultat af robotklynge
Historien om Robostacker handler dog ikke bare om effektiviseringer på et nordfynsk løgpakkeri. Den er også et konkret eksempel på, hvordan virksomhederne i den fynske robotklynge kan have gavn af hinanden.
Pakkerobotten stopper, når man kommer i nærheden af den, fordi den er udstyret med den samme sensor, som den - i hvert fald i robotkredse - verdenskendte selvkørende robot MIR er udstyret med.
- Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Det, som andre har succes med skal vi jo lære af og sige: "Hvordan kan vi så udnytte det i vores situation."
Det fortæller Mogens Rosenvang, direktør i firmaet MRN A/S, der har opfundet den samarbejdende pakkerobot. Formanden for MRN A/S er nemlig Niels Juel Jacobsen, manden deropfandt MIR.
- Niels er jo dygtig og erfaren inden for det område her, og han er jo rigtig dygtig til at få ting til at virke i praksis, siger Mogens Rosenvang.
Og det samarbejde kommer altså nu det nordfynske Gyldensteen Gods til gode.
Pakkerobotten er stadig blot ved at blive testet. Det helt store fokus er sikkerheden. Men der er gode chancer for, at den får lov at blive, mener driftsleder Lars Fischer.
- Vi kunne godt forestille os, at vi satte en lignende robot over på vores andre pakkemaskiner.
Se hele indslaget
Derfor er det guld værd for græskaravler Frants Bernstorff-Gyldensteen at vide, at han roligt kan sælge de ekstra 40.000 græskar, som dronerne har vist, ligger derude.
- Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers. Nu har vi kunnet planlægge salget meget bedre og opnå en økonomisk ekstragevinst, siger han.
Teknologi hjælper med overblikket
Projektet er endnu et signal om den hast, hvormed det moderne landbrug bevæger sig mod brug af ny teknologi og automatisering.
- At tælle græskar med droner er ikke så svært, siger forsker i computervision, lektor Henrik Skov Midtiby fra SDU Dronecenter
- Andre ting er mere komplicerede og kræver, at droner, satellitter og markrobotter arbejder sammen, så man for eksempel kan så eller sprøjte markerne meget mere præcist.
Majestætisk, prangende, historisk: Fynsk gods sat til salg
Gyldensteen Gods på Nordfyn er sat til salg for 40 millioner kroner.
Gyldensteen Gods har havudsigt.
Bag de tykke mure er der i alt 1.600 kvadratmeter bolig.
Stalden er 300 kvadratmeter og har to hestebokse.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
Porthuset er alene på 300 kvadratmeter.
Hovedbygningen er omkranset af en voldgrav.
Familien Bernstorff-Gyldensteen har efter 300 år valgt at sætte Gyldensteen Gods ved Bogense til salg.
Drømmer du om mere plads og højt til loftet, så er muligheden nu til stede for at få ønsket opfyldt.
Familien Bernstorff-Gyldensteen har nemlig sat Gyldensteen Gods på Burskovvej på Nordfyn til salg. Familien giver således slip på godset efter, at det har været i familiens eje i 13 generationer.
Udover højt til loftet - både indendørs og udendørs - følger der bag de tykke mure ikke færre end 1.600 kvadratmeter bolig med. De mange kvadratmeter er fordelt på 30 rum i to etager.
Dertil kommer et porthus og en stald på henholdsvis 380 og 300 kvadratmeter. Stalden har to hestebokse.
Det er den fynske liebhaver-ejendomsmægler Lilienhof der står for salget. Slottet er lagt på markedet til en pris på 40 millioner kroner, men så får man også en ejendom med mure der kan fortælle historier fra den gang i 1640, hvor det blev bygget.
Gyldensteen er et renæssancegods, men Lillienhof skriver med rette, at det "minder da også mest af alt om et vaskeægte slot".
Med egen bro
Hovedbygningen er omkranset af en voldgrav med en bro, som blev renoveret sidste år. Indenfor finder man blandt andet en stue, Salen, som både har silkevægge, pejs og stuk. Her har familien Bernstorff-Gyldensteen hygget sig i omtrent 300 år.
Det er dog ikke kun bag de udsmykkede gavle og aldrende mure, man finder noget langt ud over det sædvanlige. Den 83.715 kvadratmeter store grund indeholder en park og en skov.
Et ekstra plus er afstanden til hyggelige Bogense.
Ifølge Boliga er Gyldensteen Gods ikke den eneste af sin slags, der netop nu er til salg på Fyn. Nakkebølle Gods på Sydfyn blev i januar sat til salg, men her skal man have endnu mere op af lommen. Det er nemlig udbudt til salg for 90 millioner kroner.
Milliongevinst for landbrug
Det er ikke første gang, at droner er med til at tælle græskar på Nordfyn.
Men efter succesen med græskarrene både sidste år og i år skal dronernes hjælp nu bruges andre steder på godset også.
Forskerne har nemlig rettet øjnene mod andre afgrøder på Gyldensteen Gods. Til formålet har de modtaget knap 15 millioner kroner i udviklingsmidler fra Miljø- og Fødevareministeriet til at optimere udbyttet af løg og korn.
- Med stadigt større landbrug har landmanden ingen mulighed for at overskue væksten eller ukrudt og skadedyr på tæt hold. Men samtidig er hurtig indsats en stor fordel i bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, siger Henrik Skov Midtiby.
En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viste i foråret, at landbruget kan opnå en gevinst på mellem 255 millioner og 1,2 milliarder kroner årligt ved at udnytte teknologier som droner og satellitfotos til præcisionslandbrug.
Droner hjælper fynsk gods med at tælle 400.000 græskar
Med hjælp fra droner kan Gyldensteen Gods få overblik over de mange græskar på de nordfynske marker.
Halloween er lig med højsæson for græskar, og derfor er der travlhed hos landets græskaravlere.
På Gyldensteen Gods på Nordfyn er der over 400.000 græskar, hvilket gør godset til Nordeuropas største græskaravler. Godset har indgået et samarbejde med Syddansk Universitets dronecenter for at danne et bedre overblik.
- Vi kan tælle, hvor mange græskar der er derude, siger godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, mens han kigger dronebilleder af de mange græskar igennem.
Dronerne tager billeder af markerne, og ved hjælp af billedanalyse kan man efterfølgende danne sig et præcist billede af, hvor mange græskar de har.
Travlhed i forbindelse med halloween
Det er et utrolig vigtigt værktøj, når den fynske græskaravler skal undgå spild.
- Vi kan gøre os nogle meninger om, hvor der ligger flest. Hvis vi virkelig har travlt, går vi derhen, hvor der ligger mange, fortæller godsejeren.
Det næste skridt er, at græskaravleren også skal kunne se forskellen på størrelsen på billederne.
- Hvis vi har en kunde, der skal have mange små, så kan vi køre efter dem, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Halloween finder sted 31. oktober. Efter allehelgensaften falder salget af græskar drastisk, og det er derfor enormt vigtigt, at godsejeren kan danne sig et overblik over, hvor mange de har.
Computerprogrammet, som godset bruger, skal på længere sigt bruges til andre optællinger end græskar.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|