150 millioner til lejligheder: Nyt stort boligfællesskab på vej i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I denne uge går byggeriet af 86 seniorvenlige lejligheder og et fælleshus i gang i Gartnerbyen i Odense. Boligerne er målrettet folk over 55 år.
Det er ikke kun unge studerende, der skriger på boliger i Odense. Også seniorerne er klar til at rykke videre, når huset derhjemme pludselig er blevet for stort.
I Gartnerbyen i Odense kommer der nu 86 lejligheder, et stort fælleshus og grønt gårdrum til de modne fynboer.
Ældre vil bo sammen i fællesskaber:
- Frede og jeg bestemmer vores naboer
Det er af afgørende betydning at få de rette beboere ind i de eftertragtede seniorbofællesskaber, fortæller Kirsten Österlin, der nøje udvælger sine naboer.
Der er planer om at bygge nye seniorbofællesskaber i blandt andet Nyborg og Odense, hvor der allerede er lignende byggerier i gang i Gartnerbyen i Bolbro, i Bellinge og ved den gamle papirfabrik i Dalum.
Pladserne i de nuværende seniorbofællesskaber er få og eftertragtede. Det fortæller Kirsten Österlin fra seniorbofællesskabet Skibhus Skovly, hvor der bor 24 ældre i 16 boliger. Her er ventelisten det seneste års tid steget fra 70 til 90 personer.
Det er dog ikke nummeret på ventelisten, der afgør, om man får en af de eftertragtede boliger i Skibhuskvarteret.
Det er Kirsten Österlin og seniorbofællesskabets formand, Frede Jensen, der afgør, hvem der får lov at flytte ind, når der - omtrent hvert andet år - bliver en bolig ledig.
- Det er os, der afgør, hvem der flytter ind. Vi er meget afhængige af, hvem der flytter ind, så vi har samtaler med dem, siger Kirsten Österlin til TV 2/Fyn.
Motiveret ansøgning
Potentielle lejere skal sende en motiveret ansøgning for at blive taget i betragtning til en af de ledige boliger.
- Nogle gange vælger vi enlige. Andre gange vælger vi par, fortsætter Kirsten Österlin, der understreger, at et af kravene er, at de er fysisk aktive, så de - hvis de får lov at flytte ind - kan deltage aktivt i seniorbofællesskabets mange aktiviteter.
Seniorbofællesskaber
Et seniorbofællesskab er et mindre ejendomsområde, der typisk består af 15-20 boliger med en fælles bestyrelse.
Lejerne er som regel over 50 år og har ikke hjemmeboende børn.
Det er bestyrelsen, der afgør, hvem der må flytte ind, når en bolig bliver ledig. Der kan bo både enlige og par.
I Skibhus Skovly er der eksempelvis madklub, dartklub og festudvalg, og der skal blandt andet passes stendige, have, fælleshus og andre fælles opgaver.
Flere fællesskaber på vej
Det vigtigste er, at man forstår, at det er anderledes end at bo til leje i en traditionel ejendom, lyder det fra seniorbofællesskabet.
- Man skal være interesseret i et fællesskab, og man skal forstå, at folk er forskellige. Vi betaler dog alle husleje, og der er ingen, der er over eller under andre i bofællesskabet, fortæller Kirsten Österlin.
Seniorbofællesskaberne er populære for tiden. 80.000 danskere over 55 år overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste par år, viser en undersøgelse fra Realdania. Ventelisterne til mange af de eksisterende seniorbofællesskaber er lange, da der kun er cirka 7.000 boliger i seniorbofællesskaberne på landsplan.
Yderligere seniorbofællesskaber kan være på vej i Odense i fremtiden. By- og Kulturudvalget skal tirsdag i næste uge diskutere, om der skal bygges endnu flere seniorbofællesskaber i Odense - denne gang er det på Middelfartvej i Bolbro, der skal tages stilling til. Inden det kan nå at blive bygget, åbnes 40 nye seniorboliger i Gartnerbyen i Bolbro.
Det er PFA, der står bag byggeriet, hvor det første spadestik bliver taget tirsdag.
- I dag er der et decideret hul i markedet i forhold til seniorboligfællesskaber og seniorvenligt byggeri, fordi efterspørgslen langt overstiger udbuddet, siger direktør i PFA Senior Services Jesper Brask Fischer i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Nutidens og fremtidens seniorer er en del af det, vi kalder den nye tredje alder, hvor der faktisk er mange af de samme behov som i ungdommen. Det gælder for eksempel at kunne bo centralt, være tæt på sit netværk og have mulighed for at dyrke interesser og søge hjælp og tryghed i fællesskaber, når man har lyst, men med basis i ens egen seniorvenlige bolig.
Flere ældre vil flytte i boligfællesskab
De 86 seniorlejligheder kommer til at stå klar til indflytning i slutningen af 2020.
Og der er brug for seniorboligfællesskaber. Det viser tal fra Realdania. Her forventes antallet af seniorer, der er interesseret i at flytte til boligfællesskaber at stige fra 80.000 i dag til over 140.000 frem mod 2040.
Samtidig stiger andelen af befolkningen i aldersgruppen 65+ fra 20 procent i dag til 25 procent i 2040.
Eksperter: Fællesskaber for ældre kan mindske behovet for hjemmepleje
Fællesskab kan mindske behovet for hjemmepleje, mener flere eksperter. Det oplever de også i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
Mens andebrystet steger, og kartoflerne bager, er syv af bofællesskabets mandlige beboere ved at falde over hinanden i det lille køkken i fælleshuset.
Den første mandag i hver måned er der madlavning for mændene i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
- Det er rigtig hyggeligt. Det er jo lige så meget for hyggens skyld, som det er for at lave mad, siger Frede Christian Jensen, der er formand for bofællesskabets bestyrelse.
Netop aktiviteter som fælles madlavning er noget af det, der kendetegner livet i et seniorbofællesskab. Ifølge Max Pedersen, som har forsket i seniorbofællesskaber, kan det også have en effekt på de ældres behov for hjemmepleje.
- Jeg tror, at hvis man forestiller sig det tankeeksperiment, at der blev etableret i hundredvis af seniorbofællesskaber rundt om i Danmark, så tror jeg, at det ville have en effekt. Det ville mindske behovet for hjemmehjælp, siger Max Pedersen, der er antropolog og forfatter.
Et værm mod ensomhed
Én af grundene til det er, at fællesskaber ser ud til at gøre os sundere.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er ensomme langt oftere i kontakt med sundhedsvæsenet, og ekstraregningen til behandling og pleje af dem løber op i 2,2 milliarder kroner årligt.
- Der er en tendens til, at når man sidder alene og føler ensomhed, vil man også hurtigere have brug for, at velfærdssystemet træder til. Det alene at sidde i et fællesskab kan udskyde det tidspunkt, hvor man har brug for at velfærdssystemet træder til, siger Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
Det synspunkt bakker de ældre op om i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly
“Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge”
- Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge, og det tror jeg er en væsentlig ting. Folk skal sådan set foretage sig noget for ikke bare at falde hen, siger Frede Christian Jensen.
Også han er overbevist om, at seniorbofællesskaber har et potentiale for at mindske behovet for hjemmepleje.
- Jo mindre der skal bruges af hjemmepleje her, jo mere tid bliver der til de andre, som virkelig har brug for det, siger Frede Christian Jensen.
Ikke hinandens hjemmehjælpere
Udover de positive sociale effekter kan beboerne også hjælpe hinanden med mindre opgaver i hverdagen, som hjemmeplejen ellers skulle have udført.
- Hvis der er nogen, der skal et eller andet, så kan vi jo køre for dem eller hjælpe dem på anden måde. Det er jo en af de fordele, der er, siger Frede Christian Jensen.
Der er dog en klar grænse for, hvad beboerne vil hjælpe hinanden med, når det for eksempel kommer til personlig hygiejne.
- Vi er her ikke for at være hjemmehjælpere. Det er ikke derfor, vi har søgt bolig her, siger Frede Christian Jensen.
Sådan er det ikke kun i Skibhus Skovly. Generelt vil de ældre i seniorbofællesskaber ikke tage sig af hinandens pengesager og personlig hygienje, fortæller Max Pedersen.
- I alle bofælleskaber er man fuldstændig klar i spyttet, når det kommer til private sager. Man hører i alle bofællesskaber, man kommer ud i, at man ikke skal være hinandens hjemmehjælpere i alderdommen. Det må kommunen og familien tage sig af, siger Max Pedersen.
Stor interesse
Generelt er der stor interesse for seniorbofællesskaber. En undersøgelse fra Det Nationale Forksningscenter for Velfærd viser, at omkring 80.000 ældre har et ønske om at bo ligesom i Skibhus Skovly. Lige nu er der dog kun omkring 7.000 boliger i seniorbofællesskaber.
- Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor, siger Max Pedersen
“Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor”
Det mærker de også i Skibhus Skovly, hvor der er tydelig interesse for de 16 lejligheder.
- Den er meget, meget stor. Vi har på nuværende tidspunkt 85 ansøgninger, siger Frede Christian Jensen.
Indtil videre er der ikke plads til flere beboere. De nuværende har i hvert fald ikke tænkt sig at flytte foreløbig.
- Vi håber da på at kunne blive boende, indtil vi er tjenlige til at skulle et andet sted hen, siger Frede Christian Jensen.
Se tredje del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
Lejlighederne kommer til at variere i størrelse fra to til tre værelser og fra 65 til 95 kvadratmeter.
Gartnerbyen forbinder Vesterbro og Bolbro, og den er i disse år ved at blive omdannet til en ny bydel med 1.300 boliger, butikker og et sundhedscenter.
Fakta:
- Det kommende seniorboligfællesskab i Odense er målrettet modne og seniorer fra 55 år og opefter
- Den grønne gård kommer blandt andet til at indeholde petanque og nyttehaver, ligesom der vil blive bygget et cykelskur/værksted.
- Fælleshuset kommer til at indeholde muligheder for aktiviteter som yoga, vinsmagning, foredrag og systue - ligesom det kan bruges til overnattende gæster og fester/særlige lejligheder.
- Odense Boligselskab varetager leje og drift af fælleshuset samt den grønne gård og gårdmiljøet.
- Odense Boligselskab opfører også et alment bofællesskab på 40 lejligheder i sammenhæng med PFA’s seniorboligfælleskab.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Følg juletrafikken her - flere uheld påvirker hjemrejsen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul