17-årigt stjernefrø stormer frem i OB:
- Uha, han er god!
kopieret!
William Martin er det nye varme navn i OB. Den 17-årige offensivspiller er godt i gang med et gennembrud i klubben.
Han havde kun været på banen i få minutter, men med sin første boldberøring i kampen blev han afgørende for OB’s sejr i topkampen mod Fredericia i søndags.
Navnet er William Martin, og lørdag kan han igen komme i aktion, når OB står foran en ny vigtig kamp i toppen af NordicBet Liga, når AC Horsens er modstanderen.
William Martin er kun 17 år gammel, men han er det seneste skud på stammen af talentfulde unge teenagere i OB’s førsteholdstrup.
Indtil videre er det blevet til to scoringer og to måloplæg i sæsonen for den unge mand, der har fået spilletid i næsten alle sæsonens kampe.
- Det er en lærerig periode, hvor jeg gerne vil have så meget spilletid som muligt, så jeg er meget glad for, at Søren (Krogh, red.) tror på mine evner. Selvom jeg kun er 17 år, får jeg muligheden for at vise mine færdigheder, siger William Martin til TV 2 Fyn.
17-årig OB-komet rost til skyerne: - Den dreng kan afslutte
Efter kun fem minutter på banen, scorede det unge OB talent William Martin til 3-1 mod FC Fredericia. Søndagens kamp på hjemmebane endte 4-1 til OB.
I det nye afsnit af Stemmer fra Ådalen bliver sejren vendt og det er særligt den 17-årige William Martin der har gjort sig bemærket, mener paneldeltager Morten Ohm.
- Han kan altså afslutte, den dreng.
Du kan se hele afsnittet af Stemmer fra Ådalen herunder.
Stor ros fra cheftræneren
OB-træner Søren Krogh er manden, der har givet William Martin chancen på førsteholdet, og han er imponeret over offensivspillerens kvaliteter.
- Uha, han er god. Han er ukompliceret, og han er på en mission. Han er på jagt, og det kendetegner ham. Han er så stærk og initiativrig, og han vælter ind i alle situationer. Han vil have bolden, og han søger den for at gøre noget for holdet. Han er en enestående spiller på 17 år, for han spiller modent. Jeg har kun lovprisninger til overs for ham, siger Søren Krogh.
2024 har været et vildt år for William Martin, der i foråret blev topscorer i U17-ligaen og siden har fået en ny kontrakt med OB og en plads i førsteholdstruppen, ligesom han er blevet en del af det danske U18-landshold.
- Det går hurtigere, end jeg lige havde troet, men det er super fedt, at det hele kører. Jeg er jo stadig den samme William, og jeg har stadig fødderne på jorden. Jeg prøver at hvile i det og være mig selv. Men det er super fedt at spille for næsten 10.000 tilskuere i Odense nu, hvor jeg er her fra byen, siger William Martin.
En glad dreng fra Bellinge
William Martin har irske rødder og er søn af den tidligere fodboldspiller Danny Martin, der for 20 år siden spillede for flere fynske divisionsklubber, og fodbold har altid været en del af hans liv.
Han er vokset op i Odense og spillede som barn i forstadsklubben Brændekilde-Bellinge Boldklub, hvor han tidligt vakte opsigt. Det husker hans tidligere ungdomstræner Flemming Wiberg.
- Man kan aldrig forudse, hvad der vil ske, når en knægt er ti år, men William er en anderledes type end dem, man ellers ser blive klækket ud. Han er en rigtig fodbolddreng, der er så dedikeret til spillet, og han har altid været glad for at spille og træne, siger Flemming Wiberg.
Det er nødvendigt med investeringer:
- OB risikerer at blive et elevatorhold
OB buldrer af sted mod Superligaen, men hvad sker der, når klubben rykker op? Hvad er OB's målsætning egentlig? Ny analyse Martin Davidsen.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Man kan ikke andet end at løfte på hatten over OB’s sæson indtil videre. 13 sejre i 15 kampe i NordicBet Ligaen er imponerende, og med 40 point er OB allerede godt på vej mod Superligaen.
I sidste sæson skulle der bare 50 point til at sikre sig oprykning, og dermed skal OB reelt ikke bruge mange flere sejre, før returbilletten til Superligaen er i hus. Der resterer stadig 17 kampe i sæsonen, der slutter i maj 2025, men OB kan måske allerede være sikret en oprykning inden påske.
OB har været favorit i alle kampe i denne sæson, og de har håndteret rollen som Nordic Bet Ligaens store stygge ulv på fornem vis. Jovist, ikke alle kampe har været smukke opvisninger, men OB-holdet har udvist power, kynisme og stærk mentalitet undervejs. Der er noget at bygge videre på.
Kan OB følge med Superliga-toget?
For de aktuelle OB-spillere og træner Søren Krogh handler det om at holde snuden i sporet og fortsætte ad den sti, der fører mod Superligaen. Selvfølgelig skal de være kedelige og tage en kamp ad gangen. Men for den øvrige organisation med sportsdirektør Troels Bech og bestyrelsesformand Niels Thorborg i spidsen bør man allerede nu tænke på fremtidens OB.
For hvis OB som forventet rykker op i Superligaen, venter en ny tilværelse i landets bedste række, hvor konkurrencen er en helt anden. I sidste uge gav sportsdirektør Troels Bech selv udtryk for, at klubberne på første klasse investerer stort i både organisation, spillertrup og faciliteter, og skal OB kunne følge med, kræver det handling.
I sidste uge annoncerede Viborg FF, at klubben vil bygge et moderne træningsanlæg, og i adskillige andre konkurrerende klubber er man langt foran OB på flere parametre. Det handler både om træningsbaner, stadionfaciliteter og spillerbudgetter. Superliga-toget kører hurtigt, og spørgsmålet er, om OB kan følge med? Det kunne OB ikke i sidste sæson, og hvis ikke klubben investerer kraftigt hen over det næste år, risikerer man at blive et elevatorhold, der pendler mellem Superligaen og NordicBet Ligaen som klubber a la SønderjyskE, Vejle og Horsens.
Har selvforståelsen lidt et knæk?
Siden nedrykningen har OB’s ledelse med Troels Bech i spidsen arbejdet på at rydde op i OB-truppen og skabe et fundament for fremtiden i form af en stærkere kultur og et sundere omklædningsrum. Det kortsigtede mål er at rykke op i Superligaen, men de lange perspektiver er ikke blevet italesat.
OB kommunikerer mest om den stærke fankultur, om sammenhængskraft og om fællesskab, men ikke ret meget om sportslige visioner.
Det tyder på, at selvforståelsen i klubben har lidt et knæk, for der tales ikke længere om at være i Top 6 i Danmark eller at komme tilbage til toppen af dansk fodbold.
Måske vil man belært af fortiden være mere forsigtig med at udbasunere store målsætninger. Måske er Troels Bech og kompagni bare pinligt bevidste om, at vejen til toppen er så lang, at de kommende år vil byde på overlevelseskamp i Superligaen. Måske er rammerne og økonomien ikke til mere end det. Måske er OB’s ledelse ikke afklaret om, hvor i fodboldens hierarki, man vil placere sig efter en potentiel oprykning. Er det i toppen, midten eller bunden?
Hvad skal OB være i fremtiden?
Vi ved det ikke, for lige nu er det svært at få OB’s ledende figurer til at definere det sportslige formål med OB på længere sigt.
Tilskueropbakningen til OB er i disse år massiv, men hvor længe kan fansene nøjes med at juble over at være en del af et fælleskab? Hvornår vil de forlange resultater på øverste niveau? Man må huske, at OB fra 2012 til 2024 har skuffet sine fans i 12 ud af 13 sæsoner ved ikke at leve op til egen målsætning. Derfor skal der mere end en status som tophold i næstbedste række til for alvor at skabe begejstring.
Fra 1977 til 2011 var OB med i europæisk fodbold 20 gange på 35 år. Sportslig succes med medaljer, pokaler og titler er en stor del af fortællingen om det moderne OB.
Mens klubben er i gang med et stort identitetsprojekt venter omgivelserne stadig på et svar på, hvad fortællingen om fremtidens OB skal være.
- Han er en glad dreng, der ikke møder uvenner på sin vej. Da jeg trænede ham, spillede han med dem, der var et år ældre, og vi kunne altid regne med ham, tilføjer han.
Store drømme
I sommer underskrev William Martin en ny tre-årig kontrakt med OB, og hans fodboldliv er først lige begyndt, men som alle andre raske unge fodboldspillere drømmer han stort.
- Lige nu drømmer jeg om at slå igennem i OB og komme tilbage til Superligaen, hvor vi hører til. Det er min store drøm lige nu, men der er ingen tvivl om, at min største drøm er at komme til England og spille i Premier League, siger William Martin, mens hans ungdomstræner Flemming Wiberg også ser stort potentiale i den unge mand.
- Jeg vil da følge hans drømme. Når han siger sådan der, så mener han det, og så tror han på det og vil gå efter det. Jeg tror ikke, at han lader sig slå ud, for han er bare sig selv, siger Flemming Wiberg.
De store drømme glæder OB’s cheftræner Søren Krogh.
- Jeg har hørt, at han drømmer om Premier League, og jeg vil bare sige: Hvorfor ikke?, siger han.
I første omgang venter dog en lørdagskamp mod AC Horsens i NordicBet Liga for William Martin, der håber på mere spilletid i den stribede trøje - og måske endnu flere mål.
- Jeg er da altid på jagt efter mål, men nu skal vi lige have de tre point. Det er det vigtigste. Men det kunne være lækkert med et mål, siger William Martin.
Der er kampstart mellem OB og AC Horsens på stadion i Odense lørdag klokken 17.
Bare en dreng fra Bellinge: 17-årig OB-komet jubler over succes
17-årige William Martin er midt i en succesfuld periode i OB og på det danske U18-landshold. Han ser frem til en mulig startplads for OB fredag aften.
Han er bare 17 år gammel, men lige nu er William Martin et varmt navn i dansk fodbold.
Den unge fynbo er blevet en del af startopstillingen i OB, hvor han senest scorede det afgørende mål i NordicBet Liga-kampen mod Kolding, og alt tyder på, at han også starter inde, når OB møder HB Køge fredag aften på hjemmebane.
17-årige William Martin glæder sig til kampen, der meget vel kan blive hans første hjemmekamp i startopstillingen for OB.
- Hvis jeg starter inde, vil det være stort. Jeg har jo selv stået på Richard Møller Nielsen-tribunen, da jeg var en lille knægt. Det ville være en stor drøm, der går i opfyldelse, siger William Martin til TV 2 Fyn.
- Jeg er stadig den samme William
Han er inde i en rigtig god periode i sit fodboldliv. For et par uger siden blev han rykket permanent op i OB's førsteholdstrup og fik eget rygnummer og navn på OB-trøjen. Siden blev han udtaget til det danske U18-landshold, og senest scorede han altså mod Kolding IF.
- Jeg har fået ekstra opmærksomhed, for sådan er det, når man kun er 17 år og pludselig begynder at starte inde og score. Der har været ekstra opmærksomhed, men jeg prøver egentlig bare at holde fødderne på jorden. Jeg er stadig den samme William og har de samme værdier. Jeg kommer ude fra Bellinge, så det har ikke ændret sig meget, siger William Martin.
- Jeg arbejder stadig lige så hårdt, som jeg altid har gjort. Men det har været fedt - også fordi det ikke er hvilken som helst klub, jeg spiller for. Det er OB, hvor jeg har spillet siden jeg var U11-spiller. Det er kæmpestort, tilføjer William Martin.
Som ungdomsspiller scorede han i sidste sæson 38 mål i U17-ligaen i Danmark og satte rekord for antal mål på en sæson. Med scoringen mod Kolding i fredags viste han igen, at han har en unik evne til at score mål.
- Jeg har altid været angriber, og jeg har altid haft målnæse. Jeg har et godt venstreben og et godt højreben, og jeg har en god teknik, og når man scorer mange mål, får man selvtillid. Nogle gange står jeg også bare de rigtige steder, forklarer William Martin.
Landskampe for Irland og Danmark
I dette efterår er han blevet en del af det danske U18-landshold, og også her imponerede han ved at score tre mål i sin første kamp i rødt og hvidt. Tidligere har han repræsenteret det irske U19-landshold, fordi hans far har rødder i Irland.
- Det er altid fedt at spille landskamp, hvor man kan vise sig frem. Det er fedt at komme ud og spille nogle kampe uanset om det er Irland eller Danmark. Min far har irske rødder, og jeg har dobbelt statsborgerskab, og da jeg i en periode havde det lidt svært i klubben, kunne jeg få kamptræning på det irske U19-landshold. Det betød, at jeg kom tilbage på sporet og fik noget selvtillid, siger William Martin, der nu nyder succesen i OB og på det danske U18-landshold.
Han ser frem til fredagens kamp for OB mod HB Køge, hvor der forventeligt vil komme mange OB-fans på stadion i Odense.
- Mod Kolding kæmpede vi sejren hjem og sled og slæbte alle sammen. Det gjorde fansene også, for de er der for holdet, og det gør bare, at vi kan kæmpe sejrene hjem og komme ned og synge sammen med dem efter kampe. Det håber vi, at vi kan gøre igen i morgen, siger William Martin.
Der er kampstart i opgøret mellem HB Køge og OB fredag aften klokken 19.00.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her