- Så skal der lige smøres dæk. Der er 20 minutter til, jeg skal køre, så de får lige en gang dækmiddel, siger Jens Otto Frederiksen, mens han plejer den bil, der inden længe skal på banen.
Bilen er miniracerbil og bliver styret af et joystick i Jens Ottos hænder, når den skal køre rundt i ringen til den 20. udgave af DHI-cup i Allesøhallen.
Mens Jens Otto får målt og vejet bilen til teknisk kontrol inden det store løb, kan han kigge rundt i hallen, hvor mange miniraceentusiaster er mødt op med deres små biler.
For 20 år siden blev det første DHI-cup kørt i en lille hal på Fyn, og siden er tilslutningen blevet større og større. Og jubilæet deler det store miniraceløb med Jens Otto Frederiksen.
Spænding, adrenalin og dramatik
Fire bilklasser
De fjernstyrede biler ræser rundt på den 400 kvadrameter store bane under træningsrunderne fredag. Bilerne kan køre op til 60 kilometer i timen.
- Man får det samme adrenalinkick, som man sikkert gør i rigtige racerbiler. Men du slår dig ikke, når du kører galt, og så er det lidt billigere, smiler Jens Otto med sin hvide bil i hænderne på vej mod den grå racerbane.
- Så er det lige før, jeg er klar til rock'n'roll derude, siger han og sætter bilen klar.
I 20 år er han mødt op til det store løb, og det bliver ved med at være en oplevelse for den garvede miniracerkører.
- Det er spænding, adrenalin og dramatik. Selvom du synes, at du styrer det hele rigtigt, så rammer du lige pludselig en tallerken derude, og så flyver din bil væk. Og så er du bagud, for man skal være hurtigst på fem minutter, forklarer han.
Event for nichesport
Siden Odensre RC Minirace startede DHI-cup op for 20 år siden, har flere og flere tilsluttet sig løbet. Hidtil har det været nordens største miniracerløb, men i år har de nedgraderet løbet en smule, som afholdes i Allesøhallen i stedet for Arena Fyn, som har dannet rammerne de seneste mange år.
For formand Ulrich Rasmussen betyder det meget, at der fortsat er stor interesse.
- Vi har skabt et event for en nichesport, som fjernstyrede biler er. Det er begyndt i de små for tyve år siden, og så har det udviklet sig til noget større og større. I år er det lidt mindre, end det plejer at være, men det gør mig stolt, at vi kan holde det i gang, siger Ulrich Rasmussen.
Fra syv til tres
Miniracerløbet går ud på at nå så mange runder som muligt på fem minutter med den fjernstyrede bil, og det tiltrækker ikke kun folk som Jens Otto på 63 år. Blandt de fremmødte er også 21-årige Jesper Rasmussen fra Nyborg.
Man får det samme adrenalinkick, som man sikkert gør i rigtige racerbiler. Men du slår dig ikke, når du kører galt, og så er det lidt billigere.
- Jeg har kørt, siden jeg var tre-fire år, så jeg er vokset op på banen. Min far kørte, da jeg var lille, så det skulle jeg også. Det føltes meget naturligt, siger han og trækker på skuldrende.
Til weekendens løb er den yngste deltager ti år, fortæller formand Ulrich Rasmussen.
- De første kommer i gang fra seks-syv års alderen, og så kører de til en sen alder, forklarer han.
Selvom aldersforskellen mellem de to er stor, er det dog det samme, der bliver ved med at lokke både Jesper og Jens til miniraceløbene.
- Det er helt klart fællesskabet og den måde, vi hjælper hinanden på, siger Jesper Rasmussen.
- Det er kammeratskabet, det sociale og de folk, som man er kommet til at snakke med. Det er lidt ligesom at sparke dæk. Så kommer de gode gamle historier frem, og man gasser hinanden. Jeg tror kun, det handler om at vinde for ganske få, fortæller Jens Otto Frederiksen.
Verdensmestertitel i baggagen
En stemme lyder ud over hallen, da bilerne skal gøre sig klar til et løb. Selvom hele fredag kun er træningsdag, er det godt at få banen prøvet af.
- Let's go, lyder det.
Jeg har kørt, siden jeg var tre-fire år, så jeg er vokset op på banen.
- Det går sgu meget godt, det her. Bilen er lidt løs, men dækkene går stille og roligt i opløsning, og så kommer der mere greb i tæppet, siger en koncentreret Jens Otto, mens han sender den hvide bil rundt på banen.
Og meget godt er det gået ham tidligere. Faktisk kan han prale med en verdensmestertitel.
- Ja, under pral, så er jeg faktisk verdensmester i 60+. Vi var nogle gamle fjolser, der mødtes i sommer, og så var jeg hurtigst i gruppen af dem, der var over 60 år. Men det er kun mig, der tager det alvorligt, de andre synes, at det er noget pjat, griner han.
I hallen er anden træningsrunde afsluttet. Lørdag er der kvalifikation og søndag foregår finalerne. Jens Ottos mål er klart:
- Realistisk: ikke at blive sidst. Jeg tror, der er en fem-seks stykker, jeg kan køre fra, for jeg har erfaring og en god bil, siger han.
Han bliver aldrig træt af at køre løb, men 20-års jubilæet gør ikke den store forskel for verdensmesteren.
- Det betyder ikke så meget. Det betyder, at jeg har set udviklingen. Og hvad kan jeg bruge det til, ikke en skid, siger han og griner.