Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Motor-entusiaster får nu igen mulighed for at give den ekstra gas til lovligt gaderæs i Odense.
Der bliver igen i år fart over feltet på helt lovlig vis på Odense Raceway. Odense Kommune og Fyns Politi har nemlig for tredje år i træk givet tilladelse til fire gaderæs-arrangementer på Stat-Ene-Vej i Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense.
- Lørdag er valgt, fordi der er tradition for, at unge mennesker i Odense med passion for biler, mødes netop i dette tidsrum for at dyrke deres interesse, skriver racedays.dk i en pressemeddelelse.
700 tilskuere: Lovligt gaderæs i Odense
Motor-entusiaster havde lørdag aften mulighed for at give den ekstra gas til lovligt gaderæs på Stat-ene-vej i Tietgenbyen i Odense.
På Stat-ene-vej i Tietgensbyen i Odense kunne folk med benzin i blodet lørdag aften lovligt sætte foden ekstra hårdt og ekstra længe på speederen uden at frygte politiet. Det var første gang i år, at der blev arrangeret lovligt gaderæs i Odense.
- Jeg har altid været interesseret i fart og biler, og jeg vil gerne støtte op om det lovlige gaderæs, fortæller 21-årig Kewen Kian fra Odense, der er en af deltagerne Han havde glædet sig til at speede af sted til dagens ræs.
Det er organisationen Racedays.dk, som i samarbejde med Odense Kommune og Fyns Politi, har arrangeret det lovlige gaderæs.
- Det handler om, at der er et behov både fra Odense Kommune, politiet og streetrace-miljøet til at få en alternativ metode i forhold til det ulovlige gaderæs, der er, fortæller Mathias Mose Olesen, som er medieansvarlig hos racedays.dk.
Det er første gang i år, at der blev afholdt lovligt ræs i Odense, som motorglade unge kan fyre den af på. Odense Kommune har i første omgang givet tilladelse til denne ene omgang af lovligt gaderæs i byen. Men hvis tingene går efter planen, kan det føre til i alt fire omgange med lovlige ræs i byen.
Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, det er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen', de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Modstand fra det ulovlige gaderace-miljø
Racedays.dk har ifølge deres hjemmeside i over 10 år arbejdet for at udbredde det lovelige gaderæs i danmark.
Vi synes selv, at vi arbejder som pionerer for at opnå dette mål, samt med at hjælpe andre i landet med både godkendelser og rådgivning til at kunne afholde lovligt streetrace – nemt og enkelt, skriver de på deres hjemmeside.
Men det er ikke alle, der er tilfredse med racedays.dk's ihærdige forsøg på at udrydde det ulovlige ræs til fordel for det lovlige.
- Vi møder noget modstand i miljøet, men ellers er folk generelt støttende omkring det, siger Mathias Mose Olesen og fortsætter:
- Men der er også nogle, der synes, at det eneste rigtige streetrace, er, når man kører ulovligt. Det er 'katten-efter-mussen'-legen, de mangler, siger Mathias Mose Olesen til TV 2/Fyn.
Ifølge Mathias Mose Olesen kan det for nogle give noget ekstra til oplevelsen og et ekstra sug i maven, når de ved, at politiet muligvis kan være efter dem.
Lovligt gaderæs skal erstatte det ulovlige alternativ
Der er særlige regler for, hvem der kan være med i det lovlige gaderæs. Hele arrangementet starter derfor med teknisk kontrol af de biler, der skal være med i ræset.
Men selvom det lovlige gaderæs i denne omgang har været en succes, er det ikke sikkert, at det kan gentages. Ifølge Mathias Mose Olese har Odense Kommune nemlig lagt det forbehold, at miljøet skal reagere positivt på det lovlige arrangement, ellers vil det blive nedlagt igen.
- Nu giver kommunen og politiet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning, siger Mathias Mose Olesen.
For at det lovlige gaderæs kan fortsætte, kræver det fra Odense Kommune og politiets side, at det ulovlige ræs stoppes.
Ifølge Mathias Mose Olesen vil dog kræve, at der bliver mulighed for lovlig gaderæs flere gange om året med jævne mellemrum, før det kan erstatte det ulovlige gaderæs.
Nu giver kommunen og politet en håndsrækning, hvis der er opbakning, så får man mod på, at man kan få en mere permanent løsning.
Bilrøg og fart tiltrækker stort publikum
Det var dog ikke kun dem bag rattet, der havde set frem til dagen. Til en blanding af lyden af tunede biler, benzinlugt og tykt bilos, der fylder luften er Anne-Sofie Chemnitz Nielsen med for at støtte sin veninde, der er med til dagens ræs:
- Det er meget spændende. Det er første gang, jeg er her, og her er helt bestemt en rigtig god stemning, lyder det fra den unge pige.
Men hun er ikke den eneste, der har vist interesse for arrangementet. Udover racerkørerne er der også mødt omkring 700 tilskuere op. De vil gerne overvære ræset og få et sug i maven, når bilerne med fuld fart flyver forbi dem for at nå hurtigst i mål.
Deltagerprisen lyder på 100 kroner for en regristreret bil og en fører. Men hvis man som publikum gerne vil mærke suset og stemningen til en aften spækket med ræs og hurtige biler, så koster det 50 kroner for indgangsbilletten.
- Jeg skal være med næste år, siger Kewen Kian, der i år deltog for 2. gang med sin sorte Honda, der i den grad kunne støje og få opmærksomhed.
Til forskel for det ulovlige gaderæs også kendt som 'Striben', er der under dette gaderæs både hyret sammariter og læger, der er til stede under gaderæset. Det er et af kravene for, at arrangementet overhovedet kan afholdes på lovligvis.
Færdselspolitiet fra Fyn var også til stede under ræset for at vise, at de støtter op om det lovlige event.
Faktaboks: Lovligt Streetrace i Odense
Stat-ene-vej i Odense er Danmarks tredje permanente streetracebane. Banen er 201 meter med 300 meter til nedbremsning.
For at være med i ræset har racedays.dk opsat nogle særlige regler, der skal overholdes.
Reglerne består blandt andet af nedenstående:
- Føreren skal have gyldigt kørekort, være ædru og ikke påvirket af medicin eller euforiserende stoffer
- Styrthjelm skal være godkendt og anvendes inden indgang til startområde.
- Al kørsel skal foregå med sikkerhedssele.
- Dækafbrænding eller stillestående brænder medfører øjeblikkelig bortvisning.
- Min. 2 punkt sele.
Kilde: www.racedays.dk
Se videoklip fra det lovlige gaderæs her
Arrangørerne stiller krav om, at kørerne altid skal have styrthjelm på. Der er også redningspersonel til stede
under hele arrangementet, hvis noget skulle gå galt.
Arrangementerne afholdes igen på lørdage klokken 20 til 24.
Det første arrangement i 2018 er den 28. april, hvor der blandt andet afholdes en DMStreetrace runde, hvor over 30 deltagere fra hele landet dyster.
De resterende arrangementer i 2018 kommer til at foregå den 16. juni, den 11. august og den 15. september.
I forbindende med arrangementet den 11. august bliver der også afholdt Auto Show 2018 i Odense Congress Center.
Borgere: Vores by er en støjlosseplads
I landsbyen Fraugde-Kærby har ét særligt emne været på dagsordenen mange gange i løbet af de seneste år, nemlig støj. Borgerne er nu så trætte af, at kommunen ikke inddrager dem i planerne om deres by – en by, de betegner som en støjlosseplads.
Først var det skydebanen. Så et motorsportscenter. Senere var det modelflyvebanen. Og nu er streetrace også tilføjet til debatten.
Disse aktiviteter ligger i landsbyen Fraugde-Kærby i udkanten af Odense Kommune. Det er kommunen, der har givet tilladelse til de – i forskellig grad – støjende aktiviteter. Men borgerne er ikke blevet hørt i mange af sagerne. Det mener både Hans Buhl og Thormod Arnoldsen, der begge bor i byen.
- Det, der generer os, er, at vi ikke får noget at vide, før vi læser i avisen, at der skal afholdes gaderæs herude. Vi bliver overhovedet ikke informeret fra kommunen eller spurgt om noget som helst, siger Thormod Arnoldsen til TV 2/Fyn.
- Kommunen har jo ikke meldt noget ud til os, og vi bliver ikke spurgt. Det er bare noget, vi skal acceptere, siger Hans Buhl.
Hans Buhl bor tæt på modelflyvebanen, som han flere gange har brokket sig over til Odense Kommune, da han mener, at støjen generer ham og hans naboer.
- Det er blevet sådan, at efter Tiegtenbyen er udlagt til erhvervsområde, så har vi den opfattelse, at kommunen bare smider alt støj herud, siger Hans Buhl.
Og det bakker Thormod Arnoldsen op om:
- Det er som om, at man er ved at gøre det her til sådan en støjlosseplads – motorvejen larmer i forvejen, og så har vi alle de andre aktiviteter, og det synes vi ikke er rimeligt. Selvfølgelig skal de ting være nogle steder, men jeg synes ikke, vi bør have det hele smidt i nakken, siger Thormod Arnoldsen, der bor lige ud til den vej, hvor der flere gange årligt bliver kørt lovligt gaderæs.
Anders W. Berthelsen (A) fra Odense Byråd afviser, at der skulle være en skjult dagsorden.
- Der er ingen planer om, at det lige skal være den sydøstlige del af Odense Kommune, der skal have alle støjaktiviteter. Odense Kommune har ikke mange arealer, der ligger fjernt fra beboelse, så derfor er det generelt svært at finde plads til disse aktiviteter. Men embedsmænd har valgt det område, fordi det vil genere mindst muligt her. Men der er ingen tvivl om, at det er et område, der er plaget af meget støj.
Når nu det er et støjende område, er det så ok at lægge endnu mere støj derud?
Hvis det er lovligt, så ja. Men det er ikke et ønske om at genere nogle borgere, tværtimod. Det handler om at hjælpe dem, der mangler et sted til for eksempel motorsport, siger Anders W. Berthelsen.
Fakta
Fraugde-Kærby er en landsby i Odense Kommune, der ligger mellem togbanen nord for byen og motorvejen syd for byen
I 2002 begyndte arbejdet med en ny skydebane, der ligger på grænsen mellem Odense Kommune og Kerteminde Kommune
Siden 2012 har der været debat om en motorcrossbane, der efter planen skal ligge i samme område som skydebanen
I 2014 fik Fyns Modelflyveklub lov af Odense Kommune til at flyve på en mark i den vestlige del af Fraugde-Kærby
I foråret 2016 blev det første lovlige gaderæs kørt i Fraugde-Kærby
Fakta
- Racedays har i over 10 år arbejdet for lovlige alternativer til streetrace i Danmark.
- Racedays kunne i 2014, i samarbejde med Aalborg Kommune, som de første i Danmark præsentere en lovlig bane.
- Racedays målsætning er, at det kan bredes til andre steder i landet.
- I 2015 blev der yderligere lavet samarbejde med Ringkøbing-Skjern og Odense Kommuner, og i 2016 har Racedays bidraget til at der kunne etableres en bane i Randers.
- For at understøtte lovlig streetrace i Danmark lancerede Racedays den første Danmarksserie i 2016.
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs Sundheds- og Ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her