20-årig tog kvælertag på dørmand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
20-årig mand fra Østfyn sigtes efter voldeligt overfald på dørmand i det odenseanske natteliv.
En dørmand på The Australian Bar - i folkemunde A-bar - i Brandts Passage i Odense oplevede natten til søndag, at en ophidset gæst fra Østfyn tog det der nærmest var et kvælertag på ham.
Dørmanden slap heldigvis uden skrammer fra episoden, men måtte med politiets hjælp få fjernet gæsten.
- Der havde været en kontrovers mellem nogle gæster, og dørmanden gik imellem. Det endte med at en 20-årig mand overfaldt dørmanden, forklarer vagtchef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen.
Den 20-årige mand blev anholdt, og blev løsladt i løbet af søndag formiddag. Med sig fra brummen på politigården fik han en sigtelse for "almindelig vold".
Efterladt bil ædt af flammer
Det var umuligt at at redde efterladt bil fra at blive fortæret af flammer lørdag aften.
Det vides ikke hvorfor en bil på Hovedvejen nord for Ringe lørdag aften brød i brand.
Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken 22.52, da bilen stod omspændt af flammer.
Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen, drejer det sig om en bil, som har stået parkeret på stedet i "længere tid".
- Sagen skal nu efterforskes, så vi ved ikke noget om bilen, ligesom årsagen til branden endnu er ukendt, siger Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn.
Bilen var umulig at redde og er nærmest udbrændt.