31-årig skuddræbt kan have været tilfældigt offer i strid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mand, der blev skuddræbt onsdag aften i Vollsmose, ser ud til at være et tilfældigt offer, oplyser politi.
En mand blev hårdt såret, mens en anden døde, da de blev ramt af skud sent onsdag aften i Vollsmose.
Tre familiemedlemmer dræbt i voldsom ulykke på Fyn
I en færdselsulykke søndag aften har to kvinder og en mand mistet livet. En 26-årig mand, der flygtede fra ulykkesstedet, er anholdt.
Tre personer har mistet livet i en trafikulykke søndag aften i nærheden af Bogense. Det oplyser Fyns Politi.
Søndag aften meddelte politiet, at to personer var blevet dræbt i ulykken. En 63-årig kvinde, der blev alvorligt skadet i forbindelse med færdselsulykken, er mandag morgen afgået ved døden på sygehuset, oplyser politiet mandag formiddag.
Alle de omkomne er i familie med hinanden. Den 63-årige omkomne kvinde kommer fra Esbjerg. Derudover er en 37-årig mand fra København og en 64-årig kvinde fra Vestfyn blevet dræbt i ulykken. Deres pårørende er underrettede.
Opdatering
Ung mand anholdt - flygtede fra stedet
En 26-årig mand, der kørte bilen, som ramte den forulykkede bil, er anholdt og bliver mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og for at flygte fra ulykken.
Personbilen, der ramte bilen med de omkomne, kørte i meget høj fart. Den 26-årige mand har til politiet oplyst, at han kørte mellem 120 og 130 kilometer i timen, da ulykken skete.
Ulykken skete klokken 20.35 i T-krydset ved Assensvej og Odensevej uden for Bogense.
Fløjet på sygehuset
Da redningsmandskabet kom frem til stedet, stod det ifølge politiet hurtigt klart, at to af passagererne i den ramte bil var omkommet på stedet, mens den tredje person i bilen var meget alvorligt tilskadekommen og derfor blev fløjet på sygehuset, hvor den pågældende nu er afgået ved døden.
Der befandt sig to personer i den anden bil. Den 26-årige chauffør slap uskadt, mens en passager i bilen blev undersøgt for mindre skader.
Politiet arbejder stadig på at klarlægge de nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken.
31-årige Abdinur Mohamed Ismail sad i sin bil, da han blev skudt, og han kan have været et tilfældigt offer i en verserende konflikt mellem to grupper ved Odense.
Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende og Ekstra Bladet.
- Jeg kan godt bekræfte, at de første umiddelbare oplysninger om, at han ikke har nogen relation til verserende konflikter, umiddelbart ser ud til at være korrekte, siger efterforskningsleder Jesper Pedersen til Fyens Stiftstidende.
- Umiddelbart kan det se ud til, at han kan være tilfældigt offer, siger han til Ekstra Bladet.
Tidligere på ugen oplyste politiet i en pressemeddelelse, at det arbejdede på højtryk for at finde ud af, om den dræbte havde nogen relation til konflikten.
I samme besked lød det fra politiet, at den anden mand, som overlevede at blive ramt af skud, derimod har "personlige relationer" til den igangværende strid. Politiet har ikke uddybet, hvad det dækker over.
Manden, som blev såret, meldes i stabil tilstand. Han er - ligesom den afdøde - 31 år.