Andreas Odbjerg spiller til Axelsen-fejring
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det bliver Andreas Odbjerg, der kommer til at stå for den musikalske underholdning, når badmintonspilleren Viktor Axelsen på fredag fejres på Odense Rådhus.
Det oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV 2 Fyn.
- Vi har fået aftalt med en anden stor odenseaner, Andreas Odbjerg, at han vil kigge forbi og løfte Odensefesten lige en ekstra gang ved at give et par numre til os og Viktor Axelsen. Det kan jo næsten ikke være bedre, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel til TV2 Fyn.
- Det bliver Odense med Odense på, og så noget guldbrunner indimellem, siger en smilende borgmester.
Fejringen foregår på Odense Rådhus på fredag. Dørene åbner klokken 15 og festlighederne starter klokken 16.
- Jeg forestiller mig, at der bliver fyldt med glade odenseanere, så kom i god tid, siger Peter Rahbæk Juel.
Borgmester med klar opfordring til Axelsen-fans
Ikke nok med at Odenses borgmester forventer fulde huse på grund af en legende ud i fjerbold, så kan odenseanere forvente sig meget mere.
Der er nemlig planlagt en stor musikalsk overraskelse til Odense Kommunes fejring af bysbarnet Viktor Axelsen på fredag.
Hvem der skal hylde den dobbelte OL guldvinder kan Peter Rahbæk Juel dog ikke afsløre endnu, men opfordringen er klar.
- Kom i rødt og hvidt tøj og tag noget guld med, så vi kan lave en rigtig festlig kulisse til Viktor Axelsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Fejringen foregår på fredag på Odense Rådhus. Dørene åbner klokken 15 og fejringen starter klokken 16. Odense Kommune opfordrer til, at man kommer i god tid.
Opdateret 16:21: Det bliver Andreas Odbjerg, der står for den musikalske underholdning.