Angstfremkaldende beskeder i e-boks - nu er en løsning på vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jonas Schmidt råbte første gang op om problemet i januar, og nu ser der ud til at ske noget.
Efter psykisk syge Jonas Schmidt flere gange har forsøgt at gøre de lokale politikere opmærksomme på konsekvenserne ved digital post i weekenderne, kan han nu sænke skuldrene en smule.
Onsdag har et samlet økonomiudvalg i Odense Kommune nemlig tilsluttet sig et forslag fra rådmand Brian Dybro (SF). Det går på, at der fremover skal gås langt for at tage hensyn til sårbare borgere, når der bliver afsendt digital post.
- Jeg kan se, at det er meget ubehageligt for mange mennesker at modtage disse beskeder før weekender og helligdage. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, siger Brian Dybro.
Psykisk syge Jonas råber højt: I må ikke kontakte os i weekenden
Jonas Schmidt har flere diagnoser, og for ham kan det være svært at få post fra det offentlige i weekenden. Derfor vil han have ændret lovgivningen.
Klokken syv en lørdag morgen i januar fik Jonas Schmidt pludselig en indkaldelse til et møde med Faaborg-Midtfyn Kommune. Da kommunen og alle offentlige myndigheder var lukket, havde han ingen mulighed for at få forklaret brevet eller få vejledning eller støtte.
Det udløste et angstanfald med hyperventilation og et mylder af tanker om død og ulykke.
Jonas Schmidt lider af personlighedsforstyrrelse og har derudover to angstdiagnoser. Angstanfaldet kunne have været undgået, hvis blot kommunen havde ventet med at kontakte ham til om mandagen.
Derfor har han oprettet et borgerforslag, der skal sikre, at sårbare personer ikke kontaktes i weekender og på helligdage, hvor deres kontaktpersoner ikke kan stå til rådighed. Forslaget har Jonas lavet i samarbejde med sine forældre og sin ven Claus Skjoldborg Larsen (S), der er også er byrådsmedlem i Odense.
- I 48 timer gik jeg med angst. Det var et helvede. Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, og at jeg umuligt er den eneste, der slås med den type post.
- Jeg forhørte mig på psykiatrisk og undersøgte det selv. Det viser sig, at vi er utroligt mange, der faktisk har det her problem. Og så ville jeg prøve at lave et borgerforslag, fortæller Jonas Schmidt til TV 2 Fyn.
Indlagt på psykiatrisk
For mange kan det muligvis være svært at forstå, hvorfor en simpel mødeindkaldelse kan få så store konsekvenser. Størstedelen af os ville formentlig tage stilling til den den efterfølgende mandag. Det kan psykisk sårbare ikke.
Jonas Schmidt har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling efter at have modtaget brev fra det offentlige, så han ved, hvad han taler om.
- Når jeg får angst, kommer det som et lyn fra en klar himmel. Jeg begynder at ryste, svede og hyperventilere, og mine tanker er et stort kaos af død og ulykke. Jeg har før kastet op og besvimet, fortæller han.
Skal psykisk syge og sårbare helt fritages for at modtage e-post i weekender og på helligdage, skal lovgivningen ændres. Afgørelser om eksempelvis førtidspension er først gældende fra den dag, den havner i den digitale postkasse. Det kan derfor være en ulempe, hvis brevet først må sendes mandag.
Ændringer på vej i Odense
Alligevel har byrådsmedlem i Odense Kommune Cæcilie Crawley (S) allerede nu foreslået Beskæftigelses- og Socialudvalget, at kommunens sagsbehandlere skal overveje, om et brev kan vente.
Der er nemlig ingen grund til at vente på, at borgerforslaget bliver stemt igennem, når man allerede nu kan lave ændringer lokalt, mener hun.
- Jeg har selv arbejdet på psykiatrisk skadestue, og vi mødte nogen, hvor det var de små ting, der havde fået det til at eksplodere. Det er der ingen grund til, hvis man ligeså godt kunne have fået brevet mandag, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Derfor kan borgere i Odense fremover gøre deres sagsbehandlere opmærksom på, at de gerne vil undgå meddelelser og mødeindkaldelser i weekenden i det omfang, det er muligt.
- Det kan vi godt allerede nu imødekomme, siger Cæcilie Crawley.
Det forventes, at udvalget stemmer forslaget igennem tirsdag.
Rådmand vil finde en løsning
Søren Windell (K), der er ældre- og handicaprådmand i Odense Kommune, er helt enig i kritikken af systemet og er allerede i gang med at finde en løsning til en form for mailpolitik i kommunen.
- Jeg oplever, at der bliver sendt mails ud til borgerne, hvor de ikke kan reagere på dem, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Søren Windell.
Han vil tage sagen op i Økonomiudvalget, så man kan finde en løsning på, hvordan alle borgere - ikke kun psykisk syge - kan undgå mails sent om aftenen eller i weekenderne.
Det glæder Claus Skjoldborg Larsen, at der er opbakning fra De Konservative.
- Det er dejligt, at Søren også kan se lyset i det her forslag, der født afJonas og stillet af Enhedslisten og Socialdemokratiet. Vi skal da snakke om, om det er noget, der skal indføres i hele kommunen, men til en start kan vi kigge på ældre- og handicapforvaltningen, siger han.
- Der er bred opbakning og sympati for at hjælpe i økonomiudvalget, så jeg forventer, at Odense Kommune snart kan stoppe med at udsende post på de pågældende tidspunkter.
Medarbejdere skal vurdere den enkelte sag
Rådmanden har konkret foreslået, at der med det samme skal udarbejdes et vejledningsmateriale i god forvaltningspraksis til alle medarbejdere og sagsbehandlere.
Ud fra materialet skal medarbejderne vurdere, hvornår der skal sendes post til de sårbare borgere. Og så vidt det er muligt, skal sagsbehandleren kontakte borgeren først eller kun sende ud, når de sårbare har mulighed for at komme i kontakt med en medarbejder eller sagsbehandler samme dag.
Læger svindlede for kæmpe sum: Nu er praksis solgt
Tidligere har lægeparret fra Svendborg svindlet for millionbeløb, men nu er ydernummeret til deres praksis solgt.
Et lægepar fra Svendborg, der er centrum i en omfattende svindelsag, er snart ikke længere ved roret i egen praksis.
Deres ydernummer er nu solgt, efter TV 2 Fyn har afsløret, at de tilføjede ydelser til deres patienter, som aldrig havde fundet sted.
Fra 1. oktober vil de således ikke længere have patienter inde til konsultation i deres praksis, som har haft til huse i Korsgade.
I regionen er man ærgerlig over, at sagen kom så vidt.
- Det har jo været en sag, hvor det er blevet tydeligt, at vi har alt for lidt kontrol. De systemer, der er lavet for privatpraktiserende læger, er utilfredsstillende, siger enhedslistens Vibeke Syppli Enrum, der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i regionen.
Hun siger, man skal finde løsninger, som gør det gennemskueligt for alle, når der bliver lavet fejl eller svindlet.
- Alt for længe har ingen kunnet gennemskue, at der var noget galt, siger regionsrådsmedlemmet.
Politianmeldte lægerne
Når man spørger til sagen, bekræfter formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen Venstres Bo Libergren, at to ydernumre i Svendborg er solgt.
Han uddyber desuden – til de svendborgensere der måtte ønske det – at der er tre lægepraksisser i byen, som har åbent for tilgang af nye patienter. Så der er plads til dem, der ønsker at skifte.
Vibeke Syppli Enrum ser sagen med svindellægerne som et bevis for, at der er et problem med privatisering af sundhedsvæsenet.
- Vores generelle politik er, at sundhedssystemet skal være offentligt, så på den led er det her jo dokumentation for, at det nuværende system ikke fungerer.
Lægeparret er både blevet politianmeldt af Region Syddanmark samt en tidligere patient. Regionen har udbetalt i omegnen af 1,7 millioner kroner til parret.
TV 2 Fyn har taget kontakt til parret for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Før det bliver en realitet, skal forvaltningerne i Odense Kommune undersøge om det kan lade sig gøre i praksis. Efterfølgende vil det blive rejst som en ny sag i økonomiudvalget, og her er det Brian Dybros vurdering, at forslaget vil samle politisk flertal.
- Det kan lade sig gøre. Vi har undersøgt det i min forvaltning, og det kan godt fungere uden problemer, siger han.
Tanker om død og ulykke
Jonas Schmidt har tidligere fortalt TV 2 Fyn om de konsekvenser, som posten uden for almindelig arbejdstid har.
Et eksempel er en lørdag morgen, hvor han modtog en indkaldelse til et møde i kommunen i sin e-boks. Indkaldelsen udløste et angstanfald med hyperventilation og et mylder af tanker om død og ulykke.
Derfor var hans håb, at der kun kommer post, når han og andre sårbare har mulighed for at få forklaret brevet eller få vejledning eller støtte.
Ønskede ikke at vente
Borgmesterforvaltningen i Odense indstillede ellers til at afvente, om funktionen bliver en realitet i den udgave af digital post, der udkommer i november.
Men det ønskede Brian Dybro ikke. I hans forslag er der dog tale en arbejdsomlægning, der ifølge ham ikke koster penge. Det er i modsætning til den systemløsning, som tidligere er blevet skitseret.
Morten kan ikke stå inde for ældreplejen - han og 13 andre har sagt op siden maj
14 ud af 24 fastansatte på Bo-enheden Kildebakken har siden maj opsagt deres stilling. De vil ikke længere lægge navn til den pleje, de kan yde.
- Jeg kan sige det så kort, at nok må være nok.
Det udtaler Morten Rosenløv Jørgensen, der er sosu-assistent og tidligere tillidsmandsrepræsentant på Bo-enheden Kildebakken i Assens. Han er en af i alt 14 fastansatte, som siden maj har forladt deres stilling på plejehjemmet.
- Jeg har sagt op, fordi jeg simpelthen ikke vil lægge navn til mere og løbe så stærkt, som vi gør, siger han.
I alt er der 24 fastansatte på plejehjemmet, hvilket er ti færre end for godt tre år siden, hvor kommunen gennemgik en stor sparerunde. Siden er arbejdsforholdene ifølge Morten Rosenløv Jørgensen blevet kraftigt forværret, og det tager hårdt på de ansatte, forklarer han:
- Vi oplever igen, at sygefraværet begynder at stige, og kollegaer er kede af det, når de går hjem fra arbejde. Vi oplever også kollegaer, der ikke får noget at spise i arbejdstiden, og mange af kollegaerne holder egentlig først pause, når de enten sidder i deres bil eller er på vej hjem fra arbejde på cykel.
Morten Rosenløv Jørgensen peger først og fremmest på normeringen som årsag til medarbejderflugten. Flere ansatte har klaget over, at de har for travlt, men også at de mangler opbakning fra kommunen.
- Vi føler os bare lidt i ingenmandsland, og at vi ikke bliver hørt, siger han.
Nye besparelser var dråben
Kildebakken er dog langtfra det eneste sted i Assens Kommune, hvor arbejdsforholdene i ældreplejen halter. Det har 18 medarbejdere fra forskellige plejeenheder i den vestfynske kommune fortalt til TV 2 Fyn.
Samtidig er kommunens pleje af de ældre igennem længere tid blevet kritiseret af pårørende som Tine Alice Jensen, der flere gange har fundet indtørret afføring i sin farmors seng og tøj.
For sosu-assistent Morten Rosenløv Jørgensen er tiden til at udføre arbejdet nu blevet så knap, at han ikke længere vil lægge navn til det.
- Det bliver absolut kun kerneopgaverne, den enkelte har fået visiteret, siger han.
Derfor blev det dråben, da han for nylig hørte om nye besparelser.
- Sådan som det ser ud lige nu, skal man spare, og igen går det ud over normeringen af personalestaben. Igen skal man rende stærkere, og jeg tror, at konsekvensen af det er, at vi kommer til at opleve flere sygemeldinger fremadrettet, siger han.
Presset af mange roller
Ind imellem er der opstået vanskelige og ubehagelige situationer med personer, der har særlige udfordringer, men er blevet visiteret til Kildebakken. Det fortæller Morten Rosenløv Jørgensen:
- Vi havde én med et svært blandingsmisbrug, hvor trusler om vold faktisk var en del af hverdagen. Der var også legemsangreb, og vi gik med overfaldsalarmer på et tidspunkt, og det hører ikke til en almen plejebolig.
Generelt oplever han, at arbejdsopgaverne langt overstiger medarbejdernes tid og kompetencer.
- Sådan som vi arbejder lige nu, er vi også administrative medarbejdere, og vi er nærmest en halv psykolog nogle gange, og vi har også nærmest en socialrådgivertitel og en halv kokkeuddannelse, hvis man kan sige det så groft. Vi har rigtig mange kapper på, men det er udover vores kompetencer, og det lægger et pres på den enkelte ansatte, siger han.
Det betyder også, at forslaget ikke omfatter såkaldt massepost til borgere, som vil kræve en softwareændring.
Men Brian Dybro vurderer, at problemet for de sårbare borgere mest handler om systemafgørelser, som nu bliver omfattet af nye arbejdsgange.