27. apr. 2021 kl. 21:06

Beboere trætte af vaccinationscenter:
  • Trafikkaos skaber utryghed og spærrer os inde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Parkerede biler overalt, lange bilkøer og stisystemer, der bruges til bilkørsel. Beboere i området ved vaccinationscentret i Odense efterlyser løsninger.

 - Du tør ikke cykle her eller gå med en barnevogn. Og det kan tage halvanden time at hente en liter mælk i Netto på grund af trafikken.

Ordene kommer fra Thomas Kjerside Poulsen, der bor på Dianavænget i Dalum. Fra sin bolig kan han se over på vaccinationscentret på Athenevænget - og ikke mindst den konstante strøm af biler til og fra centret.  

- Som beboer sidder vi hver dag fast i bilkøerne til vaccinationscentret og oplever farlige situationer. Det holder ikke, mener Thomas Kjerside Poulsen. 

Og han er langt fra den eneste beboer i området, der er træt af situationen.

Læs også: Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde
Gå tilbage Del
26. apr. 2021 kl. 22:10

Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde

Fotograf: Redigering:

For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.

Duer ikke, væk. 

Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.

Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.

- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.

Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.

- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så. 

Jeanette Torndahl Fournier
Morten Jensens økologiske kartofler er for grimme til at blive solgt i supermarkederne, fortæller kartoffelavleren. Han håber, at der fremover kommer større fokus på kvalitet frem for æstetik.

Grimt ydre

I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget. 

- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han. 

Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil. 

- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.

Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for. 

“Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det”

— Morten Jensen, kartoffelavler

- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han. 

I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret. 

- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.  

Stisystem bruges som udkørsel

Normalt er det et fredeligt grønt område med stisystemer,  som bruges af cyklister og fodgængere - ikke mindst børn. Idag holder mange sig helst væk. 

En del af stierne bruges nemlig som udkørsel for de bilister, der har har været inde og blive vaccineret. Det skaber utryghed. 

- Nogle dage er det et rent trafikkaos, fortæller Christoffer Hindsgaul, der bor på Heliosvænget et par veje væk. 

Christoffer Hindsgaul (th.) frygter ligesom en anden beboer, Peter Hansen, at der kan ske ulykker på stisystemerne, hvis ikke der gøres noget. Foto: August Sandberg

 - Indimellem bliver der kørt 50 kilometer i timen her på stierne. Bilister tror, de "ejer" vejen og er ikke opmærksomme på tilkørselsvejene. Det kan let ende med et uheld, frygter han. Christoffer Hindsgaul mener, at myndighederne hidtil har haft mest fokus på at få folk hurtigt ind til vaccinationsområdet.

- Og så må bilisterne selv sørge for at finde ud gennem stierne, siger Christoffer Hindsgaul.   

Læs også: Voldtægtsforsøg mod 12-årig: 15-årig blev løsladt - nu er han fængslet
Gå tilbage Del
27. apr. 2021 kl. 9:29
Opdateret: 27. apr. 2021 kl. 10:39

Voldtægtsforsøg mod 12-årig: 15-årig blev løsladt - nu er han fængslet

Arkiv

En 15-årig dreng blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i sag om forsøg på voldtægt. Han blev ellers løsladt mandag.

Opdatering

  1. Den 15-årige dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for forsøg på voldtægt, oplyser Fyns Politi.

En 15-årig dreng blev fremstillet tirsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Odense i en sag om forsøg på voldtægt af en 12-årig pige, oplyser Fyns Politi.

Der er tale om den samme dreng, der mandag blev anholdt i sagen, men derefter blev løsladt, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi. Nu er drengen altså anholdt igen og kræves fængslet.

Det var fredag eftermiddag, at pigen blev overfaldet, trukket ind i et buskads og udsat for anden seksuel omgang end samleje, oplyste politiet. Det skete i bydelen Fraugde ved Odense.

Pigen var nogle minutter før overfaldet stået af bussen ved lægehuset. På vej hjem ad stisystemet mellem Flittergræsset og Fraugde-Radby-Vej blev hun pludselig grebet bagfra.

Efterlyser flere hjemmeværnsfolk  

Ifølge beboerne er afmærkningen af stierne for nylig blevet forbedret med kegler, men det er stadig ikke godt nok, lyder det.  

- Der er brug for flere hjemmeværnsfolk, som regulerer og overvåger trafikken både ind i men ikke mindst ud af området, siger Christoffer Hindsgaul. 

 I øjeblikket er der fire hjemmeværnsfolk placeret ved selve vaccinationscentret. Der burde være dobbelt så mange hjemmeværnsfolk, lyder opfordringen. 

Beboerne efterlyser flere hjemmeværnsfolk til at overvåge og regulere trafikken væk fra vaccinationscentret. Foto: August Sandberg

  - Der mangler også bedre skiltning, så folk ikke kører rundt og spørger os beboere om vej, tilføjer Christoffer Hindsgaul..  

Hvor længe skal det vare ? 

Beboerne har både kontaktet hjemmeværnet og Odense Kommune med deres bekymring. Men i følge beboerne har svaret hidtil været: "Det er, som det skal være".

For Thomas Kjerside Poulsen på Dianavænget er tålmodigheden dog ved at slippe op. For at undgå at sidde fast i trafikken parkerer han nogle gange længere væk og går det sidste stykke hjem. Men det løser ikke løser problemet på længere sigt.  

 - Jeg har tænkt, om man måske kunne åbne endnu en cykelsti, hvor os, der bor her,  har adgang til at køre i bil,  lyder et forslag fra Thomas Kjerside Poulsen. 

Der er stor trængsel for biler ved vaccinationscentret på Athenevænget. Ligger det et forkert - midt i beboelsesområdet ? Det spørger flere beboere nu om. Foto: August Sandberg

 Eller også må man revurdere, om  vaccinationscentret på Athenevænget er en forkert placering. 

- Selvfølgelig er det vigtigt få folk vaccineret, men der må være en bedre egnet lokation end et beboelseskvarter, mener Thomas Kjerside Poulsen

Det har tirsdag ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Odense Kommune eller OUH, som har ansvar for at drive vaccinationscentret. 

19. dec. 2024 kl. 15:32
Tophistorie
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.

Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.

- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.

I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.

Flere ofre

Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.

- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.

I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.

Frygt ej

Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.

- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.  

Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.

- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.

19. dec. 2024 kl. 17:56

OB køber venstreback for flere millioner

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.

Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.

TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.

OB har endnu ikke bekræftet salget offentligt.

19. dec. 2024 kl. 17:23

Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.

Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.

Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.

Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.

19. dec. 2024 kl. 16:51

Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej

LYT
Del
Link
kopieret!

Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.

Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.

I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.

19. dec. 2024 kl. 16:14

Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video

LYT
Del
Link
kopieret!

Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.

Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.

Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.

19. dec. 2024 kl. 14:42
Fyn
TV 2 Underholdning

Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.

Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.

Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.

Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.

Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.

TV 2/arkiv

- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.

Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.

For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?

TV 2/arkiv

- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.

Men så blev det lavvande.

- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.

I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.

- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.

Specialist fra Harry Potter-film

'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.

Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.

Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.

- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.

TV 2/arkiv

En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.

På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.

Lavpraktisk, men effektivt.

TV 2/arkiv

Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.

Den optagelse er lavet i en svømmehal.

- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.

19. dec. 2024 kl. 13:53

Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.

Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.

19. dec. 2024 kl. 12:59
Østfyns Museer

Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble

LYT
Del
Link
kopieret!

Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.

Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.

- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.

Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.

- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.

Mai Mercado (K), er også begejstret.

- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.

Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.

For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.

- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.

19. dec. 2024 kl. 12:08
Østfyns Museer

Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.

Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.

Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.

Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.

Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.

Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.

Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.

Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.

Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.

Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.

Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.

De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.

Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.

De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.

Læs også: Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Gå tilbage Del
18. dec. 2024 kl. 8:14

Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen

Nyborg Slot

Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?

Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.

I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.

Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.

Principiel karakter

Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.

I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.

- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.

Begrundet risiko for grundlovsbrud

I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.

- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.

Opdateres…

19. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn
Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.

Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.

Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret

  1. Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.

  2. Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
    Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.

  3. Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.

  4. Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.

  5. Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene

  6. Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.

  7. Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.

19. dec. 2024 kl. 11:28
Grafik TV 2

Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.

Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.

- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.

Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.

På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her