Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket:
- Biomasse er ikke den rigtige vej at gå
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Udledningen af CO2 fra Fynsværket skal begrænses i 2022, og det betyder et stop for at fyre med kul. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vilde med alternativet.
“Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i den bæredygtige biomasse.”
Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.
En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.
Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.
Kulstop i 2022:
- Alle fynske tomater bliver grønne
Om 26 måneder fyrer Fynsværket ikke længere med kul, og de fynske gartnerier producerer bæredygtigt.
- Der er ikke mange erhverv der har en stabilitet på så vigtig en omkostning i så mange år, som den her aftale giver gartnerierne.
Sådan siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i forbindelse med tirsdagens pressemøde. Her blev Fynsværket blev præsenteret som et kommende grønt fjernvarmeværk.
Ud over at skære hele Danmarks CO2-udslip ned med knap én procent, vil den varme, som sendes ud til borgere og erhverv fra Fynsværket, være så grøn, som det er muligt i 2022.
“... de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden”
Den grønne varme betyder, at de fynske gartnerier, som beskæftiger i omegnen af 5.000 medarbejdere, om 26 måneder kan sætte et grønt stempel på deres produktion. Et stempel de således er garanteret i ti år.
Det kommer til at koste gartnerierne en moderat stigning i varmeregningen, men den omkostning accepterede gartnerierne så sent som mandag aften, hvor en aftale med Fjernvarme Fyn, som ejer kraftvarmeværket i Skibhusene ved Odense Kanal, blev underskrevet.
- De har skrevet under på en aftale, fordi de synes den er god, siger Peter Rahbæk Juel.
- De får også muligheden for at sige, at de fra 2022 er de ude af kullene. Det vil sige, at alle fynske tomater, blomster og andre planter, der bliver solgt i hele verden, der kan de sætte et grønt stempel på, og sige at det er på bæredygtig produktion. Det har ikke været muligt, fordi kul har fyldt så meget i produktionen.
- Så det er en god aftale for erhvervene, og så gælder den i ti år, siger borgmesteren.
Hvor svært har det været at få den landet og få en aftale med gartnerierne?
- Vi har givet os god tid, fordi det har været ret vigtigt for os som by, at når vi laver en grøn omstilling, og vi arbejder med fjernvarme, som vi ved betyder alt for mange gartneriers produktion, så skal vi gøre det i et bredt partnerskab, siger borgmesteren og fortsætter:
- Derfor har vi givet os tid til at få lavet en god aftale med gartnerierne. Den faldt på plads i aftes, det var den sidste brik, så vi kan sige kulstop allerede i 2022, siger Peter Rahbæk Juel.
Rimelig pris for grøn omstilling
Den grønne varme koster ikke kun gartnerierne ekstra. Også borgerne kan se frem til, at skulle finansiere omstillingen fra kul til grøn varme.
For private kunder vil omstillingen nemlig betyde en forventet maksimal prisstigning på 25 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand.
- Jeg tror mange synes, at det er en rimelig pris i forhold til, at skulle lave en så stor grøn omstilling og fjerne så meget CO2-udledning, og give vore gartnerierhverv og 5.000 arbejdspladser så stærkt et rygstød, siger Peter Rahbæk Juel.
Ministeren: Verden kigger med
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) var mere end begejstret for Odenses initiativ. Han havde ikke en pose penge med til Odense fra staten, men kaldte indtil flere gange projektet for "fantastisk".
- Det her har vist sig at kunne klares uden støtte fra staten, på en måde, så priserne stadigvæk er lave. Det er jo helt fantastisk.
Men hvorfor har du ikke penge med til at støtte projektet?
- Det er jo et så fantastisk projekt, at man, uden at skulle ind over alle mulige EU-statsstøtte-regler, uden at skulle forsinke processerne, uden måske at skulle finde dyre løsninger, fordi det lige var dem der kunne få støtte i henhold til EU's regler, har fundet de løsninger der skal til.
- Så når man kan lave et projekt, som det her, der hviler i sig selv, som sikrer ordentlige fornuftige priser, som faktisk sikrer nogle af de stadig billigste priser i Danmark, så er det helt fantastisk, sagde ministeren, og tilføjede:
- Nu må man bare sige, Odense har taget handsken. De er gået forrest og har selv fundet løsninger, hvor de kan klare det uden støtte.
- Det er jo sådan set rigtig godt for skatteborgerne, og først og fremmest rigtig godt for klimaet, for de fantasifulde, kreative, dygtige løsninger man har fundet, de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden.
Da planen om at udfase kul på Fynsværket så dagens lys i 2018 var målet en udfasning senest i 2030, siden blev det til 2025, men nu står der altså 2022.
På den måde kan Danmark allerede om godt to år begrænse CO2-udledningen med 375.000 ton årligt - eller sænke udledningen med knap én procent.
- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.
Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.
Alternativerne til kulfyret på Fynsværket
Når Fynsværket udfaser kulfyret i 2022, skal der findes alternative varmekilder. De alternativer, Fynsværket forventer at satse på, er følgende:
- Varmepumper
- De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
- Forventes at producere cirka 100 MW varme årligt.
- Elkedler
- Elkedlerne er ligesom varmepumperne drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller.
- Forventes at producere mellem 50-100 MW varme årligt.
- Damvarmelager
- Affaldsforbrænding
- Fynsk dagrenovation står for en stor del af denne varmegenerering. Der suppleres dog med noget forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
- Forventes at producere cirka 110 MW varme årligt.
- Halm
- Halm er ifølge Fjernvarme Fyn et bæredygtigt brændsel, da det typisk er et restprodukt fra landbruget. Jorden bliver ikke udpint af halmproduktion, og hvis man lod halmen ligge på markerne, vil 85% af kulstoffet alligevel sive ud i atmosfæren i løbet af et par år.
- Forventes at bidrage med cirka 120 MW varme årligt.
- Træflis og biomasse
- Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller
- Det er ikke oplyst, hvor meget varme biomassen forventes at producere.
- Naturgas
- Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.
Kilde: Fjernvarme Fyn
Fynsk flis
Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.
- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal stoppe med at fyre kul af i 2022
Tre år tidligere end ventet skal Fynsværket i Odense stoppe med afbrænding af kul. Varmeregningen kommer til at stige for private kunder i varmeselskabet.
Fynsværket skal stoppe med at fyre med kul i 2022 - tre år tidligere end ventet. Det blev offentliggjort på et pressemøde tirsdag klokken 11 på Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn.
Oprindeligt var det planen, at kullene først skulle udfases i 2030, og siden er det blevet til 2025, men nu fremskynder man endnu en gang udfasningen.
På den måde kan Danmark begrænse CO2-udledningen med 375.000 ton årligt. Derved sænkes den danske udledning med knap én procent.
- Vi har en ambition om at gøre Odense CO2-neutral, og når vi nu skovler kullene væk, sparer vi klimaet for hundredtusindvis ton CO2. Det er et væsentligt skridt lokalt og kan tydeligt aflæses i det nationale CO2-regnskab. Det viser, at Odense vil gå forrest i kampen for et bedre klima, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), i en pressemeddelelse.
Også klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er glad for beslutningen.
- Det viser et enormt visionært engagement i den grønne omstilling. Kul er noget af det værste for klimaet, så det er beslutninger som denne, der gør en forskel. Regeringen har løbende været i tæt dialog med Odense Kommune om beslutningen og bakker fuldt ud op om resultatet af det store arbejde, siger Dan Jørgensen, der dog via sit ministerium ikke har nogen penge med til projektet.
For private kunder vil omstillingen betyde en forventet maksimal prisstigning på 25 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand.
Salg af Fjernvarme Fyn på vej
Fjernvarme Fyn er Danmarks tredjestørste fjernvarmeselskab. Varmeselskabet er primært ejet af Odense Kommune, der ejer 97 procent. Nordfyns Kommune ejer de sidste 3 procent. Politikerne er i gang med at undersøge mulighederne for at sælge den fynske fjernvarmevirksomhed.
Det er i dag under en tredjedel af varmen til Fjernvarme Fyns kunder, som kommer fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas.
Langt størstedelen af varmeproduktionen er i stedet baseret på miljøvenlige brændsler som halm, affald og træflis.
Fjernvarme Fyns plan fremrykker udfasning af kul fra 2025 til sommeren 2022, og det betyder, at klimaet spares for i alt cirka 900.000 ton CO2, som ellers ville være udledt de tre år. Den årlige reduktion svarer til, at 200.000 benzin- og dieselbiler i den danske bilpark blev udskiftet med elbiler.
Udfasningen af kul i 2022 sker med en investering på omtrent 875 millioner kroner ud af en samlet investering på knap to milliarder kroner. Staten har dog ikke støttet projektet med penge.
Fakta om Fynsværket
- Fynsværket blev bygget i 1953.
- I 2015 blev værket overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt.
- Fynsværket dækker langt størstedelen af varmebehovet til Fjernvarme Fyns kunder.
- Varmen produceres på tre store anlæg, hvor der afbrændes affald, halm og kul.
- Fynsværket afbrænder cirka 280.000 ton affald om året, hvilket dækker cirka 31.300 husstandes årlige varmeforbrug.
- Fynsværkets halmfyrede anlæg afbrænder årligt mere end 200.000 ton halm. Det svarer til mere end 400.000 halmballer og dækker cirka 36.000 husstandes årlige varmeforbrug. Cirka 70 lastbiler læsser dagligt halm af (undtagen søndag).
- Cirka 38.000 husstande forsynes årligt med varme fra Fynsværkets kulfyrede anlæg.
Kilde: Fynsværket
Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.
- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.
Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.
- Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.
Potentiale i de fynske skove
Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.
Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.
- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.
Fyn går glip af landets første fabrik til grønt flybrændstof
Idéen om at bygge en stor jetbrændstoffabrik ved Fynsværket er droppet. Fabrikken, der vil blive en af verdens største af sin slags, placeres i København.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggjorde i oktober 2019 en rapport om, hvordan man kunne producere mere miljøvenligt brændstof til fly, og her blev det nævnt, at sådan en jetbrændstoffabrik kunne placeres ved Fynsværket nordøst for Odense.
Sådan bliver det dog ikke.
Planerne om at bygge en stor brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, bliver efter planen realiseret i København. Det skriver Berlingske.
Lufthavn med afgørende betydning
Ifølge avisen går en række af Danmarks største virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, sammen om at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer. Fabrikken forventes at stå endeligt klar i 2030.
Ud over Ørsted, Mærsk og DSV deltager Københavns Lufthavn og SAS i projektet, og det er netop en af grundene til, at fabrikken placeres i København og ikke på Fyn.
- Vi har talt om Avedøre Holme og Amager som de steder, der er mest oplagte. Det er det både i forhold til at føre store mængder elektricitet i land og i forhold til at kunne shippe brændstoffer videre til andre destinationer. Derudover er det klart, at Københavns Lufthavn bliver en væsentlig aftager, og derfor er det en idé at placere det tæt på lufthavnen, siger topchef i Ørsted Henrik Poulsen til Berlingske.
Derfor var Fynsværket oplagt
I oktober 2019 var Fyn ellers i spil. Dengang forklarede Henrik Wenzel, der stod i spidsen for forskerholdet på Syddansk Universitet, hvorfor Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn, var en oplagt placering.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde, som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på, passer rigtigt godt til det her, lød det fra Henrik Wenzel til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal udfase produktionen af el og fjernvarme ved hjælp af kul inden for de næste år, og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, sagde direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig dengang til Politiken.
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
Samarbejdet om flybrændstoffabrik, der formentlig placeres på Benzinøen i København, skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030 - samme år som fabrikken vil være fuldt udbygget.
I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.
Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.
“Vi vil tage nye tekonologier ind efterhånden, som de er klar til brug”
Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.
- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.
- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.
Mere grønne løsninger
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.
- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.
Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.
Ny teknologi i løbet af ti år
Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.
- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.
Udspil til ny klimaplan: Fyn er flyveklar
Den socialdemokratiske regerings udspil til en klimaplan indeholder muligheder for vækst og nye fynske arbejdspladser.
Den socialdemokratiske regerings udspil til en ny klimaplan indeholder tydelige fynske aftryk.
Blandt andet afsætter regeringen 325 millioner kroner til biogasanlæg, og her står fynske Nature Energy klar med en udbygningsplan.
“Det er dejligt at konstatere, at de rent faktisk har både hørt og læst og forstået vores anbefalinger”
Desuden skal biomasse være bæredygtigt. Det er en fordel for Fyn, og så skal der satses på den nye teknologi, Power-to-X, som kan bane vejen til grøn flybrændstof.
Sådan et produktionsanlæg står allerede klar på Lindø.
Planen indeholder således muligheder for vækst og nye fynske arbejdspladser, lyder det blandt andet fra Strøjer Tegl ved Assens.
- Vi er ikke tilhængere af at sidde nede på de bageste rækker og pege fingre ad de løsninger, de andre enten har lavet eller ikke har lavet.
- Vi vil gerne frem og påvirke de beslutninger, der bliver taget. Og vi vil rigtig gerne være med til at tage ansvar, siger Kasper Damsø, direktør hos Strøjer Tegl.
Strøjer Tegl har næstformandsposten i regeringens klimapartnerskab for den energitunge industri i Danmark. Derfor har den fynske virksomhed været med til at anbefale nye klimaløsninger.
- Jeg synes, det er ret tydeligt, at regeringen har lyttet til de anbefalinger, som vi er kommet frem med i klimapartnerskabet.
- Det er vi selvfølgelig meget glade for, og vi synes også, det er vældigt fornuftigt, at regeringen vælger at kigge på industrien, fordi de forslag, vi er kommet med, er nogle, vi umiddelbart selv kan gå ud og implementere bagefter.
Fly uden CO2-udledning
Den nye klimaplan lægger op til brug af mere biogas. Det kan sikre en mere bæredygtig produktion på fabrikker med stort CO2-udslip - som for eksempel Strøjer Tegl.
Og så er det fynske biogasselskab Nature Energy klar til med ny teknologi, der kan omdanne biomasse til flybrændstof.
- Det passer ind i den infrastruktur, vi har i forvejen, så vi kan få de grønne kulbrinter ind i flyindustrien, så de kan flyve uden CO2-udledning, sagde Ole Hvelplund, direktør hos Nature Energy, allerede i efteråret til TV 2/Fyn.
Under overskriften Power-to-X lægger regeringen op til at investere i alternative brændstoffer til skibe, lastbiler og fly.
- Hvis luftfartselskaberne ville, så kunne vi producere i dag, fordi teknikken er der til det, siger Ole Hvelplund, mens Kasper Damsø tilføjer:
- Der er heller ingen tvivl om, at vi som projektindustri også har en stor udledning af CO2. Derfor har vi været meget interesseret i at få lov til budskaber frem eller få mulighed for at blive hørt.
- Og det er så dejligt at konstatere, at de rent faktisk har både hørt og læst og forstået vores anbefalinger, siger Kasper Damsø.
Forhandlinger inden sommer
Regeringens klimaplan er dog ikke kun lutter grønne skove.
Mens man visse steder på Fyn er tilfreds med udspillet, klandres klimaplanen blandt andet for ikke have en indsats for transport- og landbrugsområdet og i forhold til borgernes adfærd.
Statsminister Mette Frederiksen har lovet Folketingets partier, at der skal forhandles om klima inden sommer.
Hvorfor så ikke vente på det?
- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her