11. aug. 2019 kl. 9:47
Google Maps / privatfoto

Betonarbejde giver omkørsler på stor indfaldsvej

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Letbanes entreprenører skal støbe beton flere steder på Middelfartvej, hvilket giver forskellige omkørsler i både dag- og nattetimerne de kommende dage.


Letbanens entreprenør skal i gang med at støbe beton på strækningen mellem Hauges Plads og Christmas Møllers Vej på Middelfartvej i det vestlige Odense.

Af sikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt at dirigere den vestgående trafik udenom Middelfartvej i tre dage.

Læs også: Letbanearbejde: Stor indfaldsvej ensrettes natten til fredag
Gå tilbage Del
8. aug. 2019 kl. 10:16

Letbanearbejde: Stor indfaldsvej ensrettes natten til fredag

Google Maps / privatfoto

Middelfartvej bliver ensrettet ind mod det centrale Odense natten til fredag på grund af arbejdet med letbanen.


Skal du ind mod Odense via Middelfartvej i løbet af nattetimerne frem mod fredag, skal du være ekstra opmærksom.

Odense Letbanes entreprenør skal nemlig støbe skinner på strækningen mellem Christmas Møllers Vej og Grønløkkevej, og samtidig skal de fortsat arbejde i krydset ved Grønløkkevej og Middelfartvej.

For at kunne opretholde sikkerheden omkring de ansatte, der skal udføre arbejdet, er det nødvendigt at ensrette Middelfartvej fra Christmas Møllers Vej til Grønløkkevej i retning ind mod centrum natten til fredag.

Arbejdet bliver udført natten mellem torsdag og fredag 9. august fra klokken 00.05 til 05.00.

På grund af det igangværende sporarbejdet i Grønløkkevej-krydset vil det heller ikke være muligt at køre ad Grønløkkevej på tværs af Middelfartvej. Dermed er ikke muligt at komme igennem Grønløkkevej-krydset, hvis du kommer fra nord. Kommer du fra syd, kan du svinge til højre ind ad Vesterbro. Alle andre veje er spærret, som de har været det den seneste måned.

Bilister kan fortsat køre ad Middelfartvej mod centrum, og de kan dreje til højre i Grønløkkevej-krydset.

Odense Letbane henviser de bilister, der kommer fra nord, til at benytte Rugårdsvej, hvis de skal til Bolbro. Bilister, der skal mod syd, kan også køre ad Rugårdsvej ind mod byen og så kører via Fjordsgade, Vestre Stationsvej, Store Glasvej og Fælledvej.

Når arbejdet er afsluttet fredag morgen, overgår Grønløkkevej-krydset til næste fase, hvor det igen vil være muligt at køre ad Grønløkkevej på tværs af Middelfartvej.

Cyklister og fodgængere kan fortsat passere arbejdet.

Det skriver Odense Letbane på sin hjemmeside.

Omkørslen er via Christmas Møllers Vej og Stadionvej i perioden fra mandag 12. august klokken 07.00 til onsdag 14. august klokken 18.00 med forhold for ændringer.

Når der er støbt beton på strækningen, kan arbejdet med at lægge skinner, rejse kørestrømsmaster og opbygge stationen midt på strækningen gå i gang.

Mere betonarbejde

Lidt længere ind mod byen skal der også arbejdes med beton. Her skal Odense Letbanes entreprenør færdiggøre støbningen af skinner på strækningen mellem Christmas Møllers Vej og Grønløkkevej. Samtidig skal belægningen på hjørnet ved SMC Biler færdiggøres.

Arbejdet udføres mandag 12. august og tirsdag 13. august fra midnat til klokken 05.00 om morgenen næste dag.

Læs også: Underleverandør fejlede: 400 meter letbane revet op
Gå tilbage Del
8. aug. 2019 kl. 15:45

Underleverandør fejlede: 400 meter letbane revet op

En fejl hos en underleverandør gør, at en del af Letbane-strækningen ved Nyt OUH nu er revet op og skal bygges på ny.


Nogle af skinnerne var lagt, og alt så ud til at køre efter planen. Men en underleverandør til Comsa, som har ansvaret for sporarbejdet, kunne ikke dokumentere, at alt var lavet efter bogen. Derfor er 400 meter af Letbanen nu revet op, og alt skal bygges op fra bunden igen. Det bekræfter Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, over for TV 2/Fyn.

- Det er selvfølgelig dødærgeligt, når vi opdager, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at dét arbejde, der er lavet, har en ordentlig kvalitet, siger den administrerende direktør, inden han forklarer forløbet.

- I Comsas egen kvalitetskontrol opdager de, at de ikke kan dokumentere, at det stabilgrus, der er lagt under beton og skinner, er stampet tilstrækkeligt, og at der er lagt tilstrækkeligt med lag på. Vi (Odense Letbane, red.) gav herefter Comsa et par måneder til at fremskaffe dokumentation. Det kunne de ikke, og så vælger de selv at fjerne beton og skinner, og nu laver de det hele om.

Tidsplanen holder

Det er strækningen, som løber gennem byggepladsen ved Nyt OUH i det sydlige Odense, der nu skal laves om. Det er hér, at Odense Letbane skal lave de første testkørslers med deres Letbanetog. Det skal efter planen ske i starten af det 2020, og ifølge Mogens Hagelskær skal de opbrudte skinner nok komme på plads i løbet af efteråret.

- Comsa har fremsendt en plan til os, der forsikrer os om, at de bliver klar til de tests, der skal laves. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves noget ekstra arbejde, og den tid, der er gået, kommer ikke igen. Så der skal flere folk på, og så skal de igang med at få støbt og lagt skinner igen, siger Mogens Hagelskær.

Comsa slipper uden straf

Regningen for ekstraarbejdet ender hos Comsa.

- Det er en sag, som Comsa må håndtere. Vi har tillid til, at de gør det, og de må selv finde økonomien til det, inden for den kontrakt vi har med dem, siger Mogens Hagelskær.

Men så længe, at skinnerne er på plads, inden der skal laves tests af Letbane-togene, så bliver de spanske entrepønerer ikke straffet mere i form af bøder, fortæller direktøren.

- Eftersom at de har vist, at vi kan komme til at lave tests på den planlagte tid, er der ikke nogen grund til at bringe kontrakten med Comsa i spil.

Mandag nat til tirsdag morgen vil Middelfartvej være helt spærret henover jernbanebroen, og der vil være omkørsel via Falen og Kløvermosevej i begge retninger.

Tirsdag nat til onsdag morgen vil Middelfartvej være farbar i østlig retning, mens der er omkørsel i vestlig retning via Falen og Kløvermosevej.

Beboere kan fortsat køre til og fra vejen, men kan risikere at holde i kø når der læsses beton af. Cyklister og gående kan frit passere arbejdet. Øvrige trafikanter kan passere området via Bystævnevej.

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn

450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

LYT
Del
Link
kopieret!

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.


Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.


Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.


Dårlig kvalitet

Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.

Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.

På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet

- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.

Svejsninger skal kvalitetssikres

Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.

- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.

Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.

Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”

Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.

Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.

I dag kl. 9:28
Tophistorie
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Kendt skyldig efter dødsulykke - idømt bøde på 4.000 kroner

LYT
Del
Link
kopieret!

En yngre kvinde døde af sine kvæstelser, efter hun i sommer var passager i en bil, der forulykkede på Skebyvej.

Fredag er den 19-årige bilist idømt en bøde på 4.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekort i tre år.

Anklageren gik efter en bøde på 10.000 kroner, mens forsvaret mente, at tiltalte skulle nøjes med en bøde på 1.500 kroner.

19-årig for retten

Følg opdateringerne herunder

For 21 minutter siden
Fyn
Thomas Greve

Alt for meget symbolsk klimapolitik - Lilleholt jubler over ny lov

LYT
Del
Link
kopieret!

Din varmeregning bliver nok ikke billigere. Men måske kan du skrue op for radiatoren med lidt bedre samvittighed.


Det er i hvert fald meldingen fra Lars Christian Lilleholt (V), efter et folketingsflertal har besluttet at afskaffe prisloft på overskudsvarme.



  • Ved at fjerne prisloftet på overskudsvarme åbnes nye muligheder for at udnytte energi, der ellers ville sive ud i den bare luft.


- Derfor glæder det mig, at Fjernvarme Fyn klart melder ud, at de er i arbejdstøjet og klar til nye projekter, der kan føre til en grønnere fjernvarme, siger Lars Christian Lilleholt.

Prisloft i vejen for grøn omstilling

Prisloftet har frem til i dag i mange tilfælde hindret fjernvarmeselskaberne i at udnytte overskudsvarme. I dag udgør overskudsvarmen kun fire procent af Danmarks fjernvarmeproduktion.

Men nu har fjernvarmeproducenterne altså fået frihed til at indgå aftaler med flere producenter af overskudsvarme.

- Det er reel grøn omstilling og ikke symbolpolitik, som der er alt for meget af i klimadebatten – også i Odense.

Ud over regeringspartierne står Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag loven, som altså forventes vedtaget inden sommer.

For 1 time siden
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skibsværft i knibe - servicerer både søværnet og russisk skyggeflåde

LYT
Del
Link
kopieret!

Søværnets skibe bliver serviceret side om side med skibe fra den russiske skyggeflåde på det fynske skibsværft Fayard, men det skal nu undersøges, om den praksis kan fortsætte.


Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i et svar til Ritzau om det familieejede skibsværft, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter den russiske krigsøkonomi.




  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er bekendt med den beskrevne potentielle problemstilling og er i færd med at afklare de faktuelle forhold heri.




  • I forlængelse heraf vil FMI tage stilling til, om disse forhold er forenelige med status som leverandør, skriver styrelsen.




Servicere russisk skyggeflåde

Værftet Fayard servicerer skibe fra den russiske skyggeflåde, som er skibe, der fragter russisk naturgas og kan undgå sanktioner ved ikke at sejle under russisk flag.

EU har sanktioneret 79 skibe som værende del af den russiske skyggeflåde. USA har sanktioneret 183 skibe. Men antallet kan være langt højere.

Fayard er blandt de 12 danske skibsværfter, der for et år siden indgik en "længerevarende aftale" med søværnet om at servicere den danske flåde.

- Disse aftaler omhandler almindeligt værftsarbejde og eftersyn på alle søværnets skibe, skriver styrelsen fredag.

Et godt marked

Flere medier har beskrevet problematikken. Jyllands-Posten beskrev det i 2022, hvor det fra Fayard lød, at arbejdet på gasskibene er "et godt marked for os", som værftet er "rigtigt taknemmelig for".

Fayard servicerer ikke sanktionsramte skibe og følger de gældende regler, lød det tirsdag.

- Vi holder os løbende opdateret herom, lød det fra den danske virksomhed, som er den største i Norden af sin art.

Tidligere på ugen blev emnet igen aktuelt, da den store internationale avis Financial Times skrev om flere skibsværfter i Europa, herunder Fayard.

Regeringen arbejder på en fælles løsning i EU.

Vil udvide sanktioner

Natolandene omkring Østersøen - herunder Danmark - udtrykte tirsdag i en erklæring, at man nu vil sætte hårdere ind over for Ruslands skyggeflåde.

Blandt andet ved at udvide sanktionerne og styrke overvågningen af skibene.

I den forbindelse lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at det "klart" var noget, myndighederne skulle se på.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig inde i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun.

Hun udbad sig tid til at se på sagen, som regeringen ellers tidligere er blevet bedt om at forholde sig til.

Efter statsministerens engagement i sagen er der dog sket noget. I et svar til Ekstra Bladet i september 2024 lød det fra FMI, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod dansk lov og danske regler". Men nu skal sagen altså undersøges.

For 2 timer siden
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsens gambling gav ham en skidt start i Indien

LYT
Del
Link
kopieret!

Med 9-2 i indbyrdes opgør var Viktor Axelsen favorit mod Loh Kean Yew i fredagens kvartfinale ved India Open, men den lynhurtige singaporeaner er altid en farlig modstander.


Selv om Viktor Axelsen undervejs bøvlede både med at finde sit spil og problemer med ryggen, så endte det med en dansk triumf med 21-19, 13-21, 21-8 mod verdensmesteren fra 2021.


Dermed er den dobbelte olympiske mester klar til lørdagens semifinale i Super 750-turneringen - samme niveau som Denmark Open - hvor enten Jonatan Christie fra Indonesien eller Lin Chun-Yi fra Taiwan venter.


Satsede alt for meget

Hvor Axelsen i sin kamp torsdag kom flyvende fra start og rykkede fra på scoretavlen, var det stik modsat i fredagens kvartfinale.

Axelsen spillede alt for satset, og den lynhurtige Loh udnyttede det til med stærkt kontraspil at spille sig i front med 9-2.

Herefter fandt den danske olympiske mester mere ro i sit spil, og han begyndte at flytte modstanderen mere rundt. Det gav straks pote.

Han ventede, til den rigtige chance kom, før han gik efter pointet, og stille og roligt blev singaporeanerens store forspring spist.

Ved 16-16 var der atter kontakt, og Axelsen stormede videre til 19-16. Men der var grund til dansk bekymring. Axelsen så ud til at døje med lidt rygproblemer.

På trods af at Loh kom på 19-19, fik Axelsen bjærget sættet med 21-19.

Mærkeligt sæt

I andet sæt fulgtes de to spillere pænt ad frem til 6-6. Så virkede det til, at danskeren glemte alt om, hvad der havde virket i kampen hidtil.

Han gik med på at duellere i netspillet, og på få minutter var de nået frem til opholdet i sættet med singaporeaneren foran 11-6.

Det blev et mærkeligt sæt, som derfra foregik i lavt tempo. Axelsen forsøgte ikke for alvor at lave endnu et comeback, og Loh forsøgte at komme så roligt som muligt til sætsejren.

Den rolige vej til sætsejren så imidlertid ud til at have lullet Loh i søvn. Han kom aldrig nogensinde i gang i tredje sæt, hvor der stod Axelsen på det hele.

Inden singaporeaneren havde set sig om, byttede de side med dansk føring på 11-4. Axelsen var komfortabel og rolig, og når han er det, er der ingen andre spillere i verden, som kan hamle op med ham.

Han fortsatte videre til 15-4-føring, hvorfra han stille og roligt kørte sejren i hus.

For 3 timer siden
Fyn

19-årig dømt for uagtsomt manddrab - sådan forløb retssagen

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

Alexander Aagaard

Fynsk fængsel får flere fanger - det er en supertanker, der skal drejes

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kniber med pladsen i de danske fængsler.

Derfor udvider man flere steder, blandt andet i Ringe Fængsel.

Her går man fra 91 til 141 pladser, altså en udvidelse med 50 pladser.

Det er udvisningsdømte, der sidder i fængslet på Midtfyn.

Fængselsforbundet mener, at der mangler op mod 1.000 fængselsbetjente på landsplan. Og det kan også give udfordringer, når man udvider fængslerne.

Det mærker Niels Jensen også. Han er fællestillidsrepræsentant for fængselsbetjente i Syddanmark.

- Når der kommer flere indsatte og færre fængselsbetjente, så påvirker det selvfølgelig vores arbejde, fortæller han til TV 2 Fyn.

Niels Jensen beskriver videre situationen som en supertankertanker, der skal drejes.

Morten Albek

500 forslag til kæmpestenens navn - har du et andet godt bud?

LYT
Del
Link
kopieret!

På bare 12 timer har TV 2 Fyn modtaget knap 500 navneforslag til en knap 20 ton tung, nyfunden sten.

Stenen er fundet i Dalum, hvor den har været gemt i nonnernes have på Dalum Kloster, og det bærer langt de fleste af forslagene præg af.

Absolut flest foreslår, at stenen får navnen Nonnestenen, Dalumstenen eller Klosterstenen, men blandt de mange forslag findes også nogle særligt unikke eller specielle navne.

Blandt andet foreslås Havens vogter og Den store nonne.

Andre lægger sig mere op ad eventyrets verden, hvor H. C. Andersten og Klods Hans Snublesten foreslås.

Flere navne kredser sig om bynavnet Odense, blandt andet forslås Odinklumpen.

Kæmpestenen er den niende af sin slags på Fyn.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I dag kl. 9:53
Fyn
Amanda Kieler Andersen

Afskaffer prisloft på overskudsvarme - men det er ikke sikkert, prisen falder

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen og en række af Folketingets partier har valgt at afskaffe det såkaldte prisloft for overskudsvarme.


Dermed er vejen banet for endnu mere grøn varme i de fynske radiatorer.


- Det er træls at hælde energi ud i luften, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).


Hos Fjernvarme Fyn hilser vicedirektør Kim Winther afskaffelsen velkommen.


- Jeg kan ikke love, at kunderne kommer til at opleve en lavere pris, men når prisloftet fjernes, kan vi bedre udnytte vores anlæg uden risiko for tab. Og det kommer både kunder og klima til gode, siger Kim Winther.


Mere overskudsvarme i radiatorerne

Fjernvarme Fyn var blandt de første varmeproducenter i landet til at investere massivt i et stort overskudsvarmeanlæg. Den fynske varmeproducent aftager blandt andet overskudsvarme fra datacentret Meta.

Mens prisloftet var gældende var Fjernvarme Fyn tvunget til at afvise tilbud om overskudsvarme, fordi prisloftet gjorde det urentabelt. Men med afskaffelsen af prisloftet vil Fjernvarme Fyn nu afsøge markedet igen. Målet er, at der kommer endnu mere overskudsvarme i radiatorerne.

- Nu trækker vi i arbejdstøjet, genbesøger vores projekter og genoptager den dialog vi har haft med mulige samarbejdspartnere. Det vil overraske mig meget, hvis ikke vi i løbet af de kommende år ser flere overskudsvarmeprojekter begynde at pible frem – både her på Fyn og i resten af landet, siger Kim Winther.

Loven træder først i kraft fra sommerferien. Det undrer Kim Winther, at prisloftet ikke bare afskaffes med det samme. Til det svarer ministeren:

- Det er, fordi lov først skal i høring nu. Det er jo demokratiets lod. Men såfremt der ikke kommer udforudsete forhindringer i forbindelse med høringen, så regner vi med, at loven bliver vedtaget i Folketinget inden sommerferien, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringspartierne står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag aftalen.

Local Eyes

Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv

LYT
Del
Link
kopieret!

Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.

Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.

Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.

- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.

I dag kl. 7:05
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Ung kvinde mistede livet - anklager går efter bødestraf til 19-årig bilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 19-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter en yngre kvinde i sommer mistede livet i en trafikulykke.


Retssagen begynder fredag. Her vil anklageren gå efter en bødestraf til sigtede, fremgår det af anklageskriftet.


Ulykken skete på Skebyvej den 7. juni omkring klokken 19.30. Der var tale om en soloulykke, hvor i alt fire personer kom til skade - herunder den yngre kvinde, der var passager i bilen. Hun døde af sine kvæstelser få dage senere.


Måtte undvige modkørende

Anklageren mener at kunne bevise, at den 19-årige ikke tilpassede farten efter de mange skarpe vejsving, ligesom han undlod at holde så langt til højre som muligt. Ulykken skete, fordi tiltalte måtte undvige en modkørende bil, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og forulykkede.

Foruden bøden risikerer den 19-årige en betinget frakendelse af kørekortet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer.

I dag kl. 6:00
Alex Syrik og Kenneth Petersen. Grafik: Jeppe Kanstrup

Drømmer om et job: - Jeg har ikke så meget at byde på, men jeg er god til at bruge min egen sårbarhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Der kan meget vel være flere drømmejobs på vej på det fynske jobmarked for psykisk sårbare.


Sådan lyder det fra flere kommuner, efter Ida Truelsen torsdag fortalte sin historie til TV 2 Fyn.


Og det vil ikke kun gøre en forskel for 27-årig Ida Truelsen, der har kæmpet i størstedelen af sit liv med blandt andet paranoid skizofreni.


Flere har brug for hjælp

Også Dennis Olsen, der lider af skizotypi - en lettere form for skizofreni uden hallucinationer - drømmer om at kunne bruge sin psykisk sårbarhed til at hjælpe andre unge i hans situation.

- Det vil betyde alt for mig, for jeg har ikke nogen uddannelse, så jeg har ikke så meget andet at byde på. Men jeg er virkelig god til at bruge min egen sårbarhed, siger han.

Bare i Odense er stigningen i unge med psykiske problemer steget så meget, at gennemsnitsalderen på dem, der har brug for hjælp og støtte fra kommunens handicapforvaltning, er faldet med fire år over de sidste fire år - fra 44 år til 40 år.

Og blandt andet derfor mener rådmanden for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Dybro (SF), også, at der bør lyttes til Dennis’ og Idas ønske om flere såkaldte peer-peer stillinger i kommunen.

- Jeg forstår virkelig godt Idas og Dennis’ ønske, og jeg deler det fuldstændigt. Jeg håber, vi kommer til at se mange flere, der er ansat som peer-peer, fordi det er med til at supplere den indsats alle vores mange dygtige fagfolk yder, siger Brian Dybro.

Læs også: Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
Gå tilbage Del
I går kl. 6:00

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

Alex Syrik og Ken Petersen

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Falk, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

Rådmand er positiv

På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.

- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.

- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.

Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.

Positive erfaringer

Lige nu findes der kun én lønnet peer-peer stilling i alt i de 10 fynske kommuner. Stillingen, der har været i Kerteminde Kommune i to år, er så stor en succes, at lederen af kommunens psykiatriske område overvejer at ansætte flere.

- I løbet af de kommende år kunne vi godt se for os, at der kom flere peer-peer stillinger, men hvor og hvordan ved vi ikke endnu, siger Minna Vig.

I Nyborg Kommune er der også aktuelt overvejelser, om kommunen skal benytte sig af peer-peer.

Økonomisk pres og en stigning i antallet af odenseanere, der har brug for hjælp, er desuden årsagen til, at politikerne i Odenses ældre- og handicapudvalg netop har taget hul på drøftelser om kommunens rolle i sårbare borgeres liv.

Og det er rådmandens håb, at peer-peer stillinger kan være en del af samtalen.

Hvad kan du give af garantier til Ida og Dennis på, at der kommer stillinger, som de kan søge i fremtiden?

- Jeg vil rigtig gerne kunne gøre deres drømme til virkelighed. Nu kommer vi til at have en diskussion i ædre- handicap udvalget om, hvad vi vil sætte i gang af initiativer på området, og det håber jeg medfører, at vi får oprettet stillinger, som de her unge mennesker kan søge, siger rådmanden, der dog forventer at pengene ville skulle findes i den budgetaftale som kommunen laver hvert efterår.

Men der er rift om midlerne på det her område, vil det så ikke være mere fornuftigt at bruge ressourcerne på fagligt personale?

- Peer-peer er et supplement, skal vi huske på, og det er noget, men det giver håb for de unge mennesker, der har brug for hjælp, og så giver det bare god mening, siger Brian Dybro.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her