Borgere i Dyrup bekymret for et nyt mini-Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En lokalplan gør borgere i Dyrup bekymrede for, om der bliver opført ubeboelige lejligheder, samt om en stor andel almene boliger vil gøre det til et mini-Vollsmose.
I Vollsmose skal 1000 boliger rives ned, og de familier, der bor der skal genhuses. Et af udspillene fra Odense Kommune er at opføre 120 boliger i et område ved Dyrup, og det får nogle af borgerne til at bekymre sig.
For kort tid siden kendte Mikkel Vahl og Lars Rosholm ikke hinanden, men de har to ting til fælles. De bor begge i Dyrup, og så er de begge bekymrede for den lokalplan, der er fremstillet.
De to beboere har indkaldt til et borgermøde tirsdag aften i forbindelse med lokalplansforslaget.
Hvis planen bliver vedtaget, vil det dreje sig om 260 boliger fordelt på 23.300 kvadratmeter. To rækker med rækkehuse og to rækker med etagebyggeri i to til fire etager.
Frygter et mini-Vollsmose
- Vi er bange for, at når der bliver bygget et fire etagers bolig tæt på en motorvej, hvem har så lyst til at bo i de lejligheder, og hvordan kommer vi af med de lejligheder, siger Mikkel Vahl.
På den anden side af motorvejen ligger Heliosvænget overfor Dyrup. Det var tidligere på listen over ghettoer og nu frygter beboerne, at det nye område kommer til at minde for meget om en ny ghetto.
Nedrivning i Vollsmose: Sådan vil det foregå
Genhusningen af beboerne i Vollsmose begynder cirka et år før nedrivningerne begyndes.
1.000 boliger i Vollsmose skal henover de kommende år rives ned i Vollsmose. De første 26 boliger ned efter nytår, men hvad er egentlig planen?
TV 2/Fyn har spurgt Nanna Sjørslev Muusmann, som er kommunikations- og boligstrategisk chef hos boligselskabet Civica, om forløbet.
- Det fungerer sådan, at de bygninger der skal rives ned og de boliger der skal nedlægges, det er noget der sker med små 100 boliger om året.
- Vi ser den første nedrivning i slutningen af 2021, og det bliver i Bøgeparken. Den næste bliver i Birkeparken.
- Derfor vil beboerne opleve, at der løbende kommer information fordi deres planer begynder at blive lagt, siger Nanna Sjørslev Muusmann og råder beboerne til, at holde øje med deres postkasser og opslag i opgangene.
Genhusningen begynder cirka et år før nedrivningerne begyndes. For eksempel begyndes genhusningen af de involverede husstande i Bøgeparken i slutningen af 2020.
- Hver enkelt husstand vil få en samtale, og så vil man tage højde for ønsker og behov og hvilken bolig man kommer fra. Og så skal man orsøge at matche med ledig bolig ude i byen.
Boligselskabet FAB har cirka 200 af boligerne og Civica de resterende knap 800 boliger i Vollsmose. Derudover har begge selskaber boliger over hele byen, og cirka hver syvende bolig, der fraflyttes ude i byen, reservereres til genhusning, oplyser Nanna Sjørslev Muusmann.
- Vi vil gerne have det samme antal almennyttige boliger her i området, som der er generelt i Odense. Jeg har ikke lyst til, at det skal blive et nyt mini-Vollsmose, siger Lars Rosholm.
Ifølge Odense Kommune har der været dialog mellem bygherre og Civica om en andel af almene boliger i området. Men der forelægger endnu ikke en aftale.
Ligeledes har Vejdirektoratet gjort indsigelse, og mener ikke at lokalplanen kan gennemføres, da de mener, at der skal støjskærmes, fordi støjniveauet ikke ville være indenfor gældende lovkrav. Til gengæld vil Vejdirektoratet gerne indgå i en dialog om en revideret plan.
Stort fremmøde i Dyrup
Til borgermødet tirsdag aften var der mødt et talstærkt antal beboere op fra Dyrup.
- Lokalplansforslaget er i høring, og vi lytter derfor til alle de bekymringer, der måtte være. Vi har allerede nu hørt bekymringer omkring støj og almene boliger, og det forsøger vi at besvare efter bedste evne, siger Morten Møller Iversen, Afdelingschef for byudvikling og økonomi i Odense Kommune.
Mikkel Vahl er også begejstret for fremmødet, som han vurderer på at være op mod 200 mennesker. Han synes, at oplægget fra kommunen har været godt.
Hjælper kvinder i Vollsmose i job:
- De skal ikke lukke sig inde og ødelægge deres liv
Antallet af personer i uden for arbejdsmarkedet i Vollsmose er det laveste siden 2011. Restaurantejer Seher Ünaldi gør et særligt arbejde, for at få lokale kvinder i job
Der er ikke meget plads til de tre kvinder, der er på arbejde på Restaurant Hira på Vollsmose Torv. Seher Ünaldi, der har drevet restauranten i fem år, tager imod bestillinger, skænker te op og sætter tyrkiske pandekager i ovnen. Der er travlt i den lille biks, og kvinderne i køkkenet står ikke stille.
Mere end en restaurant
Når regnskabet er gjort op i slutningen af året, kan Seher Ünaldi se tilbage på mere end en sund forretning. En stor del af hendes arbejde handler nemlig om at hjælpe lokale kvinder fra Vollsmose med at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet.
- Jeg tror på, at en kvinde kan gøre ligeså meget som en mand. En kvinde kan være stærk. De skal ikke lukke sig inde og ødelægge deres liv. Livet er så godt. Som alene kvinde ved jeg, at det kan være svært, så hver gang jeg ser en kvinde, der har brug for hjælp, så føler jeg mig ansvarlig over for hende”, siger Seher Ünaldi.
Stort behov for beskæftigelse
Der er også brug for en håndsrækning, hvis problemerne med manglende beskæftigelse i Vollsmose skal lykkes. 54 procent af kvinderne i Vollsmose er nemlig på offentlig forsørgelse. Siden 2017 er der dog kommet 70 flere kvinder i arbejde, og ser man historisk på ghettolisterne er er andelen af både mænd og kvinder, der står udenfor arbejdsmarkedet, den laveste siden 2011.
Seher Ünaldi samarbejder med Odense Kommune om at få kvinder fra nærområdet i praktik.
- Hun er en lokal ildsjæl, og hun tager et ekstraordinært stort ansvar for at bringe de lokale vollsmoseborgere i arbejde. Det hilser vi selvfølgelig velkommen i jobcentret og ser det som værende den helt gode måde at slå bro mellem borgere og arbejdsmarkedet. Også i de tilfælde, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet tidligere har været lille, eller slet ikke har været til stede, siger Lars Povlsen, Virksomhedschef for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune
Ikke en loppetjans
Seher Ünaldi kan være brobygger mellem borger og virksomhed, men man kommer ikke sovende til en praktikplads i restauranten
- Man skal komme hver gang. Hvis man ikke kommer, og jeg skal ringe, så stopper jeg det. Så ved jeg, de ikke tager det alvorligt, fortæller restaurantejeren, før hun betjener den næste kunde.
En driftig kvinde
For Seher Ünaldi har der altid været fart på. Hun startede livet som selvstændig for 23 år siden med en lille pizzarestaurant i gågaden i Odense, efterfulgt af 17 år som taxachauffør i København, og i dag har hun restaurant på Vollsmose Torv.
- Jeg er en selvstændig person. Jeg vil gerne tjene mine egne penge og være min egen herre og ikke være afhængig af nogen. Man lærer meget af at være selvstændig - om mennesker, om arbejdsmarkedet, om livet, om økonomi. Om det hele, og jeg elsker det”, siger Seher Ünadi. Hun smiler og ruller pizzadejen flad som en pandekage.
- Det giver alle borgerne et godt indblik i, hvad planerne er. Det tror jeg ikke, vi har haft før. Så nu kan borgerne stille de spørgsmål direkte, som de har prøvet at stille mange gange før, siger Mikkel Vahl.
Den 6. januar udløber høringsfristen, og borgere kan tilkendegive deres mening på odense.dk/høring
