Borgere: Letbanen lægger sig i vejen for velfærden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune har afholdt to velfærdsmøder, der skal give politikerne input til, hvordan man imødekommer fremtidens udfordringer til velfærden. Flere borgere peger på, at letbanen er for dyr og står i vejen for velfærden i Odense.
De første to af i alt fem såkaldte velfærdsmøder er blevet afholdt, og op mod 700 odenseanere har deltaget i møderne, hvor borgerne kan diskutere fremtidens velfærd med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
Nej til mere letbane:
- Det er for usikkert
Venstres byrådsgruppe vil ikke være med til at bygge anden etape af letbanen i Odense. I stedet vil de bruge de penge, der allerede er sparet op på blandt andet nye børnehaver.
- Vi siger definitivt nej til en etape to af letbanen i Odense.
Sådan lyder det fra Christoffer Lilleholt, der er politisk ordfører for Venstre i Odense Byråd.
Partiet vil i stedet bruge de penge, der er sparet op til byggeriet på at renovere nogle kommunens bygninger. Heriblandt skoler, børnehaver og daginstitutioner.
Det er ikke endeligt besluttet, at anden etape skal bygges endnu, men siden 2016 har kommunen med en såkaldt trappeopsparing sparet penge sammen til at bygge den.
At det er en trappeopsparing betyder, at der for hvert år, der går, sættes fem millioner kroner yderligere til side til projektet. I 2016 satte man fem millioner kroner af. I 2017 var det ti millioner. I år rammer opsparingen i alt 50 millioner kroner.
- Investeringen er for usikker
De mange opsparede penge foreslår Venstre nu, at man i stedet bruger på kommunens bygninger. Samtidig mener partiet, at man kan bruge nogle af pengene på vækstindsatser i Odense Kommune.
- Når det er skatteborgerpenge, man har at gøre med, så har man et ansvar for at investeringen holder, og det er simpelthen for usikkert, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
Den politiske ordfører understreger, at partiet er glade for den første etape af letbanen, men mener ikke, man skal gå videre med en etape to.
Han peger på, at en eventuel anden etape vil skulle have omkring 60 millioner kroner i driftstilskud om året.
Midt i en budgetproces
Udmeldingen kommer, mens byrådet prøver at forhandle sig frem til et budget for 2020-2023, og ifølge Christoffer Lilleholt ønsker partiet stadig at være med i et forlig, selvom man nu siger definitivt nej til, at der skal bygges endnu en etape af letbanen.
- Vi håber, at vi stadig kan være med i forhandlingerne, siger Christoffer Lilleholt.
Partiet håber i stedet, at opsparingerne til anden etape af letbanen ikke bliver en del af det budgetforlig, som partierne i byrådet skal nå til enighed om.
I stedet opfordrer han borgmesteren til, at de partier, der er enige om, at der skal være en etape to, kan gå sammen i en politisk delaftale uden for budgettet.
- Det ville være mærkeligt, hvis 50 millioner ud af et budget på 12 milliarder skulle være det, der skulle skille os, siger han.
Frem mod 2030 skal der findes op mod 600 millioner kroner i kommunens budget for at bevare det nuværende velfærdsniveau i vuggestuer, dagplejer, børnehaver og ældreplejen, og på den baggrund har Odense Kommune inviteret samtlige odenseanere over 18 år til velfærdsmøderne.
Letbanen bliver beskyldt for at stå i vejen for velfærden
ifølge en pressemeddelse fra Odense Kommune har ét emne fyldt mere i debatten end alle andre, letbanen.
En opsamling fra de to første møder opsummerer borgernes bekymring om udgifterne til letbanen således:
• Letbanen er skyld i, at kommunen skal spare/omprioritere flere hundrede millioner.
• Letbanen er et unødvendigt prestigeprojekt.
• Hvis letbanen sløjfes, er der bedre råd til velfærden.
• Sæt etape 2 på pause, indtil etape 1 har kørt et stykke tid, og man har høstet erfaringer.
• Hvad koster busser i forhold til letbanen?
Sådan ser beregningerne ud for letbanen
• Kører efter planen i efteråret 2021.
• Driften koster 59 millioner kroner årligt over fem år. Når letbanen kører i 2022, vil den samlede kollektive trafik (letbane + busser) koste 164 millioner kroner. Til sammenligning koster den kollektive trafik med busser 147 millioner kroner i 2020.
• Langs letbanesporet bliver der foretaget investeringer for cirka 15 milliarder kroner. Det drejer sig blandt andet om 40 nye byggeprojekter og flere end 2000 nye boliger.
• Letbanen blev valgt frem for forskellige busløsninger af flere årsager: Letbanen er en grøn, bæredygtig transportform. Trængslen i Odense vokser, og et letbanevognsæt kan tage lige så mange passagerer som fire busser (cirka 200). Der opstår vækst langs en letbane med den såkaldte "skinneeffekt". Rejsen med en letbane vurderes som mere bekvem.
Samler borgernes input
Alle input fra borgerne samles efter hvert velfærdsmøde, og de bliver i første omgang brugt som et fingerpeg om borgernes holdning til Odenses velfærdsudfordringer.
Underleverandør fejlede: 400 meter letbane revet op
En fejl hos en underleverandør gør, at en del af Letbane-strækningen ved Nyt OUH nu er revet op og skal bygges på ny.
Nogle af skinnerne var lagt, og alt så ud til at køre efter planen. Men en underleverandør til Comsa, som har ansvaret for sporarbejdet, kunne ikke dokumentere, at alt var lavet efter bogen. Derfor er 400 meter af Letbanen nu revet op, og alt skal bygges op fra bunden igen. Det bekræfter Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, over for TV 2/Fyn.
- Det er selvfølgelig dødærgeligt, når vi opdager, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at dét arbejde, der er lavet, har en ordentlig kvalitet, siger den administrerende direktør, inden han forklarer forløbet.
- I Comsas egen kvalitetskontrol opdager de, at de ikke kan dokumentere, at det stabilgrus, der er lagt under beton og skinner, er stampet tilstrækkeligt, og at der er lagt tilstrækkeligt med lag på. Vi (Odense Letbane, red.) gav herefter Comsa et par måneder til at fremskaffe dokumentation. Det kunne de ikke, og så vælger de selv at fjerne beton og skinner, og nu laver de det hele om.
Tidsplanen holder
Det er strækningen, som løber gennem byggepladsen ved Nyt OUH i det sydlige Odense, der nu skal laves om. Det er hér, at Odense Letbane skal lave de første testkørslers med deres Letbanetog. Det skal efter planen ske i starten af det 2020, og ifølge Mogens Hagelskær skal de opbrudte skinner nok komme på plads i løbet af efteråret.
- Comsa har fremsendt en plan til os, der forsikrer os om, at de bliver klar til de tests, der skal laves. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves noget ekstra arbejde, og den tid, der er gået, kommer ikke igen. Så der skal flere folk på, og så skal de igang med at få støbt og lagt skinner igen, siger Mogens Hagelskær.
Comsa slipper uden straf
Regningen for ekstraarbejdet ender hos Comsa.
- Det er en sag, som Comsa må håndtere. Vi har tillid til, at de gør det, og de må selv finde økonomien til det, inden for den kontrakt vi har med dem, siger Mogens Hagelskær.
Men så længe, at skinnerne er på plads, inden der skal laves tests af Letbane-togene, så bliver de spanske entrepønerer ikke straffet mere i form af bøder, fortæller direktøren.
- Eftersom at de har vist, at vi kan komme til at lave tests på den planlagte tid, er der ikke nogen grund til at bringe kontrakten med Comsa i spil.
Efter alle fem velfærdsmøder er afholdt, vil borgernes input blive samlet, og de skal bruges i Odense Byråds arbejde med at lave en 2030-plan for velfærden i Odense.
Der er stadig mulighed for at komme til orde, når de tre næste velfærdsmøder skal afholdes. De finder sted den 29. august fra klokken 19:00 til 21:00 på Risingskolen, den 2. september fra klokken 19:00 til 21:00 på Rosengårdskolen og endelig den 3. september fra klokken 19:00 til 21:00 i Dalumhallen.
Hvis du vil være med til at give politikerne gode råd eller stille spørgsmål, kan du tilmelde dig her.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.