Borgmester efter budgetoverskridelser:
- Få nu lavet den udligningsreform
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uden hjælp fra Christiansborg bliver det "rigtig, rigtig svært" at løse udfordringen med stigende udgifter til det specialiserede velfærdsområde i Odense, mener borgmester.
Voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldte specialiserede velfærdsområde betyder, at budgettet i Odense Kommune er skredet med 100 millioner kroner.
Og skal problemet løses, er man næsten nødt til at få hjælp gennem en udligningsreform. Det mener Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det siger jo sig selv, at svigter modet for partierne på Christiansborg til at lave en udligningsreform. Kan der ikke følge penge med til den lovgivning, vi skal overholde på den specialiserede velfærd, så er der kun os selv til at løse opgaven, og det bliver rigtig, rigtig svært, siger han.
Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune
Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.
Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.
På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.
Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.
Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.
Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.
I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.
Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.
Store problemer i Odense
Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.
Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Ældre og handicappede
Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.
Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.
Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.
Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.
Rettelse
-
Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Selvom det vil være svært at løse for kommunen alene, mener han, at det er held i uheld, at man har opdaget den store budgetoverskridelse tidligt på året.
- Det gør faktisk, at vi har lidt til at blive klogere på, hvad det er, det her handler om. Er der noget, vi kan gøre bedre? Vi har også tid til at banke på døre på Christiansborg, tage fat i ministre, tage fat i ordførere i de forskellige partier og sige: få nu lavet den her udligningsreform. Sørg nu for, at der er penge med til den specialiserede velfærd, når I laver en lovgivning, som vi skal overholde, siger han.
Specialiseret velfærd
Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet unge med psykiske problemer, tvangsfjernelser og personer med senhjerneskader.
Udgifterne til specialiserede velfærdsområde er de senere år steget på landsplan. På nogle områder har Odense dog oplevet større stigninger end resten af landet.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Mere genopretning
Da man vedtog budgettet for 2020 lavede man en såkaldt genopretningspakke til det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, fordi man dengang forventede at udgifternve ville stige.
Det gjorde de også, men endnu mere, end man forventede, og det kan betyde besparelser på op til 65 millioner kroner.
Sagen blev taget op på et ekstraordinært møde i økonomiudvalget 29. april. Ifølge borgmesteren kræver det både hårdt arbejde og en hjælpende hånd at løse problemet.
- Det kan ikke kun være det enkelte udvalgs ansvar at finde de her penge, fordi de udgiftstigninger, der er, de er ret store, og nogle steder kan det få fatale konsekvenser for ældreplejen eller for skoler og dagtilbud, siger han og fortsætter:
Fynske borgmestre presser på: Det haster med udligningsreform
Regeringen har genoptaget forhandlingerne om en udligningsreform. Og de har travlt, siger de fynske borgmestre.
Efter seks ugers pause er der nu igen kommet gang i forhandlingerne om en udligningsreform, som har til formål at udjævne nogle af de store forskelle mellem rige og fattige kommuner i Danmark.
Regeringen genoptog mandag forhandlingerne, og de ventes at fortsætte langt ind i næste uge.
“Hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i”
Og det er da også ved at være allersidste udkald, hvis der skal indgåes en aftale, som kan nå at træde i kraft til nytår, siger flere af de fynske borgmestre tirsdag til TV 2/Fyn.
- For en kommune som vores er det helt, helt afgørende. Vi er i en situation, hvor vi hvert år skal spare mellem 20 og 30 millioner, fordi vores demografi udvikler sig skævt i forhold til resten af landet. Og det er jo noget af det, som en udligningsreform meget gerne skulle gøre op med, siger borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Når vi så lægger coronakrisen oveni, med de udgifter vi har der, og den usikkerhed, det giver, så må man bare sige, at hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i, siger borgmesteren.
Kommentator: - Det haster
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er de efterhånden også ved at have en smule travlt på Christiansborg, hvis de skal nå i mål inden sommerferien, som Hans Stavnsager efterspørger.
- Fristen er 10. maj. Sådan en reform skal igennem nogle interne processer i Indenrigsministeriet, og så er der lovgivningsprocessen og en økonomiaftale, der også skal på plads, inden man kan melde det her ud til kommunerne 30. juni. Så det haster, mener Jesper Buch.
Selvom der foregår en hel del andre ting på Christiansborg lige nu, så mener Jesper Buch ikke, at det er realistisk at udskyde udligningsreformen til efter sommerferien.
- Ifølge kommunerne er det fuldstændig umuligt. Sidste år ventede man på grund af folketingsvalget med økonomiaftalen med kommunerne, der blev den forhandlet på plads, og det gav en masse bøvl rundt omkring. Vi kommer simpelthen for tæt på budgetlægningen og budgetforligene for næste år. Så det er nu, siger borgmestrene, og det er også derfor, de presser så hårdt på, siger Jesper Buch.
Hvis man spørger de fynske borgmestre, så er de ifølge den politiske kommentator ret sikre på, at der kommer en udligningsreform omkring den 10. maj, fordi det er sidste frist.
- Og så er der også mange, der vurderer, at regeringen kan have en interesse i at komme med det på det tidspunkt, hvor man er i gang med genåbningen af Danmark fase to. Så vil alt bøvlet med de borgmestre, der skal aflevere penge, drukne en del i den presseomtale, der vil være i forbindelse med genåbningen, vurderer Jesper Buch.
- Det her er en fælles opgave at løfte. Og når jeg siger en fælles opgave, så handler det om, at når vi skal lægge budget til næste år, så skal vi have lavet en genopretningspakke to, ligesom vi tog fat på sidste år. Og så skal hvert enkelt udvalgsmedlem, hver enkel rådmand, hver enkel forvaltning virkelig holde tand for tunge med udgifterne. Der skal kæmpes benhårdt fra krone til krone hver dag for at undgå, at de her udgifter stiger yderligere.
Underkompenseret i mange år
Derudover er der to områder, hvor borgmesteren mener, at der er behov for hjælp fra Christiansborg.
- Muligheden er at få lavet udligningsreformen færdig. Der har Odense udsigt til at blive kompenseret, fordi vi har været underkompenseret i mange, mange år, og jeg synes også, at når man skal lave en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes budget for 2021, så skal man også ind at kigge på den specialiserede velfærd, for det er alle kommuner i Danmark, der står med den udfordring, vi har i Odense.
Bekymret borgmester:
- Det er et meget stort beløb, der mangler
Peter Rahbæk Juel kalder på hjælp og medansvar fra Christiansborg, når Odense Kommune skal finde penge til at dække et merforbrug på 100 millioner kroner.
Odense Kommune mangler 65 millioner kroner for at få de økonomiske ender for 2020 til at hænge sammen. Det gør de, fordi der har været voldsomme udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, et område der blandt andet dækker over tvangsfjernelser og anbringelser af børn, men også udgifter til voksne med særlige behov på grund af for eksempel psykiske udfordringer.
De voldsomme stigninger i udgifterne undrer og foruroliger borgmesteren.
- Jeg er bekymret. For det er et meget stort beløb, der samlet set mangler. I alt er det over 100 millioner, vores forudsætninger har forandret sig, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Kommunen har brugt 100 millioner mere end budgetteret, men i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog byrådet en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, og derfor mangler der nu 65 millioner kroner i kassen.
Børn og unge hårdest ramt
Allerede i sidste uge kom det frem, at der skulle spares i Ældre- og Handicapforvaltningen, men overforbruget breder sig og fordeler sig også over Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen.
- Det er en stor opgave, vi skal have løst. Og jeg vil helst ikke bringe byen ud, hvor vi skal vælge mellem mennesker med handicap og senhjerneskadede på den ene side og skoler, dagtilbud og ældrepleje på den anden side. Så det er en stor arbejdsopgave, som jeg vil opfordre til, at vi kollektivt påtager os som byråd, siger Peter Rahbæk Juel.
Særligt hårdt rammer udviklingen Børn- og Ungeforvaltningen, der kan se en budgetoverskridelse på omkring 50 millioner kroner alene for 2020.
- Der er ingen tvivl om, at jeg har undret mig, og det har rådmanden også på området (Susanne Crawley (R), red.). Det er derfor, vi i enighed har bestilt en ekstern analyse, der kulegraver hele området. Det er, fordi vi som politikere har brug for at vide, hvad der er op og ned, når udgifterne stiger, siger Peter Rahbæk Juel.
Den færdige analyse får kommunen i næste måned.
- Christiansborg har medansvar
Problemerne med udgiftsstigningen til den specialiserede velfærd er ikke kun gældende i Odense Kommune, men er en problemstilling, som langt hovedparten af de danske kommuner bokser med.
Derfor håber borgmesteren på hjælp og medansvar fra politikerne i Folketinget.
- Jeg vil også sende et meget, meget klart signal til Christiansborg om, at de også skal på banen. Det skal på bordet i forhandlingerne mellem KL og regeringen, for mange af de udgifter, der stiger, de stiger fordi vi gør, som der står i loven.
Peter Rahbæk Juel har derfor en forhåbning om, at det ikke ender med, at Odense Kommune selv skal finde alle 65 millioner, hvilket kan sende kommunen ud i en kæmpe sparerunde.
- Vi kan selv løfte en stor del af opgaven, men jeg mener også, at Christiansborg har et ansvar. Men kan man komme i mål med udligningsreformen, kan man få løftet noget af det specialiserede velfærd i forhandlinger mellem KL og regeringen, og kan vi her i Odense løfte det sidste, så tror jeg faktisk godt, vi kan afbøde situationen. Men det kræver benhårdt arbejde fra alle, siger borgmesteren.
Forhandlingerne om en udligningsreform blev genoptaget tirsdag efter seks ugers pause. De forventes at vare langt ind i næste uge. Partiernes deadline er 10. maj.
- Jeg vælger at tro på, at man også vil velfærden på Christiansborg, og at man også vil sikre, at de kommuner, der har svære sociale vilkår de også får de bredeste skuldre til at kunne bære det med en udligningsreform. Så længe der er håb for det, så tror jeg på, det kan lade sig gøre, siger Peter Rahbæk Juel.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her