Børn og unge gav bud på fremtidens velfærd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Over 150 børn og unge var fredag samlet til velfærdsmøde for unge i en gymnastiksal på Holluf Pile Skole.
Fredag var mere end 150 børn og unge fra Odenses folkeskoler, ungdomsuddannelser og friskoler samlet i gymnstiksalen på Holluf Pile Skole i Odense for at diskutere velfærd.
- Det er fantastisk. Det er en god mulighed for en masse børn og unge at komme tætte på politikerne og føle, at de også er helt nede på jorden og gerne vil høre på os, siger Amalie Jegind Møllerhøj, der er næstformand i Odense Fælleselevråd.
Årsagen til, at de mange unge var samlet, er, at der i løbet af de kommende ti år kommer både flere børn og flere ældre i Odense, hvilket skaber økonomiske udfordringer for kommunen.
Kun for de unge
I 2030 bliver der brug for 1100 flere ansatte i byens daginstitutioner og ældrepleje. Derfor har alle borgere over 18 år modtaget en invitation til velfærdsmøder, som har været afholdt i løbet af august og september på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) foranledning.
Fremtidens velfærd på plakaten: 99 odenseanerne mødtes i nyt borgerråd
Odenses nye borgerråd havde lørdag første møde. De 99 deltagere skal over tre møder drøfte, hvordan Odense Kommune skal håndtere, at der i fremtiden kommer væsentlig flere ældre og børn i kommunen.
VUC Fyn dannede lørdag rammen om Odense Kommunes nye borgerråds første møde. Rådet består af 99 deltagere og formand Stig Jarbøl.
Mødet er det første af tre, hvor rådet får mulighed for at drøfte, hvordan Odense Kommune skal håndtere den velfærdsudfordring, kommunen står over for.
- Jeg synes, det er væsentligt og vigtigt, at man hører borgernes mening. Jeg synes, det er et meget godt initiativ, at man prøver at involvere nogle mennesker, som ikke direkte har noget med partipolitik at gøre, siger Klaus Morten Osborn, der er medlem af det nye råd.
Om ti år vil der i Odense være 4.000 flere ældre og 2.800 flere småbørn. Det giver flere velfærdsomkostninger, og derfor har byrådet besluttet, at der skal findes 200 millioner kroner, som skal gå til børn- og ældreområdet i stedet for andre områder.
Det er denne udfordring, rådet skal beskæftige sig med.
Samarbejde med taskforce
Byrådet i Odense Kommune nedsatte i marts en taskforce bestående af seks medlemmer, der har skullet kortlægge kommunens seks største udfordringer. Taskforcen skal desuden komme med anbefalinger til, hvordan udfordringerne skal løses.
- Vi skal tage nogle store beslutninger om, hvordan vi vil indrette vores velfærd i de kommende ti år. Og når vi skal tage store beslutninger om noget, der er tæt på borgerne, så synes jeg, det er en god idé, at vi prøver at inddrage dem på en ekstraordinær måde. Og det er det, vi prøver at gøre med det her borgerråd, som vi sætter i søen, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.
På lørdagens møde har deltagerne haft mulighed for at snakke sammen med taskforcen om, hvordan borgerrådet skal behandle de udfordringer og anbefalinger, taskforcen kommer med. På næste møde skal borgerrådet rangere de udfordringer, taskforcen er kommet frem til efter vigtighed.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)
TASKFORCENS BUD PÅ ODENSE KOMMUNES STØRSTE UDFORDRINGER
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
Det afsluttende møde går ud på, at borgerrådet får mulighed for at kommentere og stille forslag til det videre politiske arbejde med taskforcens anbefalinger.
Det er dog stadig byrådet, der i sidste ende skal træffe beslutningerne om, hvordan man vil gribe udfordringerne an.
- Borgerrådet er jo, som ordet siger, et "råd", og hele pointen er, at vi skal komme med gode råd i forhold til de beslutninger, politikerne skal træffe senere, siger borgerrådets formand Stig Jarbøl.
Fredag var turen så kommet til dem under 18 år.
- Vi bliver hørt allesammen. Der er ikke nogen, der bliver kørt over af de voksne. Der er totalt fokus på os. Hele dagen er bygget op omkring os, siger Amalie Jegind Møllerhøj.
Nogle af ønskerne, der kom frem, var, at folkeskolerne skal have gode faciliteter, og så skal byen holdes fri for skrald, stoffer og forbrydere.
Borgmester: - Giver et særligt indblik
Selvom de mange børn og unge kunne have deltaget i de fire andre borgermøder, mener borgmester Peter Rahbæk Juel, at det har en særlig værdi, man laver et velfærdsmøde kun for unge.
- Det giver et særligt indblik fra børnehøjde på, hvad det er for nogle drømme, de har for byen. Hvad er det for nogle udfordringer, de ser? Og hvad er det for nogle ting, de godt kunne tænke sig fra deres by, siger han.
Første velfærdsmøde: Borgmester vil have alle idéer på bordet
Borgerne skal komme med idéer til, hvordan man løser et af de største problemer, Odense Kommune står over for - velfærden er under pres. Onsdag blev det første velfærdsmøde afholdt på Hunderupskolen.
I løbet af de næste ti år stiger antallet af ældre og børn i Odense Kommune. Det betyder, man har brug for mindst 1100 flere ansatte i byens daginstitutioner og ældrepleje.
Derfor har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) inviteret samtlige borgere i kommunen til såkaldte velfærdsmøder. Indtil videre har omkring 1400 tilmeldt sig, oplyser han.
"... vi skal drøfte, hvad der skal til for sikre den nære velfærd i fremtiden," hedder det blandt andet i invitationen.
Selvfølgelig skal vi involvere borgerne
Peter Rahbæk Juel mener, at det er en selvfølgelighed, at borgerne i kommunen bliver involveret på den måde, møderne lægger op til
- Langt de fleste penge i kommunen bruger vi på ældre og på børn, og vi ved, det er det, der betyder noget for allerflest, så selvfølgelig skal vi da involvere borgerne, når vi skal tage nogle beslutninger, der kan have vidtrækkende konsekvenser, for noget af det, der betyder allermest for dem, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det sådan, så folk på de her møder kan række hånden op og sige, "I skal skære på det" eller "I skal ikke skære på det", og så kan man en-til-en se det i den beslutning, byrådet tager?
- Det kommer jo helt an på, hvad der bliver sagt. Alle gode idéer er meget velkomne. Jeg er sikker på, vi er meget lydhør, siger borgmesteren.
- Jeg tror, vi kommer til at opleve, at borgerne har mange forskellige synspunkter, som måske ikke går i samme retning allesammen. Men det er jo det, der er ved den her forsamlingshussamtale, som vi virkelig har fået vakt til live her i Odense, siger han.
Mødernes dagsorden er ambitionerne for kommunens velfærd, ligesom man skal drøfte de anbefalinger, den særligt nedsatte velfærdstaskforce er kommet med.
Taskforcen offentliggjorde sine anbefalinger 25. juni. De går blandt andet ud på at skaffe flere velfærdsmedarbejdere, bremse opdelingen af Odense og ændre kommunens skolestruktur.
- Nu har vi hørt, hvad eksperterne synes er vigtigt, nu vil vi gerne høre, hvad borgerne synes er vigtigt. Så har vi både eksperterne og borgernes udsagn, og det vil vi tage med i vores proces, siger Peter Rahbæk Juel.
De otte anbefalinger:
- Skaf flere velfærdsmedarbejdere
- Flere skal med i arbejdsfællesskabet. En ny ungeenhed skal hjælpe unge ind i arbejdsfællesskabet,
og der skal etableres opkvalificeringsforløb med jobgaranti. - Der skal etableres et videnscenter for børn og unges trivsel, så Odense kan gøre op med de ting i samfundsudviklingen, der skaber mistrivsel blandt unge.
- Odenses skolestruktur skal ændres, og der skal skabes flere vuggestue- og børnehavepladser, og bygges flere ældreboliger. En ny struktur skal søge at udjævne forskellene i
elevsammensætning og klassestørrelse på tværs af bydelene. - Opdelingen i Odense skal bremses ved blandt andet at skærpe og fremrykke indsatserne i forhold til elever med højt fravær.
- Ny velfærdsteknologi skal være med til at hæve kvaliteten i velfærdsydelserne.
- Tilliden til velfærdssamfundet skal styrkes. Derfor skal Odenses borgere inddrages mere, og der
skal etableres en ny aktivisme- og dialogfunktion. - Der skal være skarpere fokus på at opnå forandring for borgerne i Odense Kommune. Derfor skal fokuseres mere på målrettet at implementere politik, før der udtænkes nye strategier og tiltag.
Politikerne bestemmer stadig
I invitationen til møderne bliver det understreget, at det i sidste ende er politikerne, der beslutter, hvordan man indretter velfærden, men man lover at tage idéer og forslag med til forhandlingerne om en en velfærdsplan for 2030.
- Vi er jo valgt til at tage ansvaret, og det må vi tage på os. Vi kan ikke møde op her og så skubbe det ud på dem, der nu møder frem her på Hunderupskolen en onsdag aften.
- Vi skal lytte og lytte, og på et tidspunkt skal vi sige, nu har vi de input, vi skal have. Så er det jo de økonomiske rammer og den politiske vilje, der afgør, hvad vi kan gøre.
Udover velfærdsmøderne har borgmesteren oprettet et borgerråd på 99 tilfældigt udvalgte odenseanerne, der ligeledes skal komme med deres bud på, hvordan man kommer velfærdsudfordringerne til livs.
Her foregår møderne
Alle møder foregår fra klokken 19.00-21.00
14. august) Hunderupskolen, værter Peter Rahbæk Juel (S) og Jane Jegind (V)
19. august) Tarup Skole, værter Peter Rahbæk Juel (S) og Brian Dybro (F)
29. august) Risingskolen, værter Peter Rahbæk Juel (S) og Søren Windell (C)
2. september) Rosengårdsskolen, værter Peter Rahbæk Juel (S) og Susanne Crawley Larsen (B)
Der har de seneste dage været afholdt elevrådscamp på Holluf Pile Skole, og det er i forlængelsen af den, velfærdsmødet er blevet afholdt.
- Jeg tror, mange elever kan føle sig begrænsede af, at de ikke er gamle nok eller ikke er myndige, så "min mening kan være ligemeget". Derfor tror jeg, det er megavigtigt, at de ved, der er nogen, der lytter, siger Ida Nørgaard Hansen, der er gymnasieelev og tidligere formand for Odense Fælleselevråd.
De forslag og idéer de unge fredag præsenterede bliver nu taget med i det samlede materiale fra velfærdsmøderne, som bliver gjort tilgængeligt for byrådet.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her