Brændte igen i nat: Flere i politiets søgelys efter brand på nedlagt skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Brandvæsnet måtte natten til onsdag igen rykke ud til Demantsvej i Odense, hvor en brand hærgede tirsdag aften.
En forladt skole på hjørnet af Demantsvej og Iver Vinds Vej i Odense brændte tirsdag aften. I forbindelse med branden anholdt Fyns Politi en ung mand.
Natten til onsdag opstod der på ny brand i den nedlagte skole.
Umiddelbart er der ifølge politiet ikke noget, der tyder på, at nattens brand skulle være påsat.
Forladt skole i brand: Én anholdt
Både politi og brandvæsen var tirsdag aften til stede på Demantsvej i Odense på grund af en brand.
En forladt skole på hjørnet af Demantsvej og Iver Vinds Vej i Odense er i brand. Både politi og brandvæsen er til stede ved branden. Vagtchef ved Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen oplyser, at der er kontrol med branden.
- Det er tæt på at være så slukket, at man kan komme indenfor og undersøge nærmere, siger han.
Vagtchefen oplyser, at man formoder, at branden er opstået indvendig i bygningen. Det bygger man på de første anmeldelser fra stedet, og hvad patruljen så da de kom til stedet.
Når man formoder, at en brand er opstået indvendigt i en forladt bygning, er det så, fordi I mener, den er påsat?
- Det betyder i hvert fald, vi skal have undersøgt det nærmere. Man er tilstede derude med hunde i området for at lede efter spor, der kan lede os til at få det opklaret, siger han.
Bygningen har lidt store skader som følge af branden.
- Ilden er gået igennem taget, og der er faldet noget bygningsværk ned, siger han.
Ifølge vagtchefen har man adviceret naboerne til branden til at lukke vinduer og døre.
- Det er kun de nærmeste, det drejer sig om, siger han.
Branden blev anmeldt til beredskabet klokken 18.27.
Opdatering kl. 21.00
Fyns Politi oplyser, at de har anholdt en ung mand i forbindelse med branden på Demantsvej. De vil ikke på nuværende tidspunkt komme med nærmere oplysninger.
- Der er ikke nogen, der har været ude og anlægge et nyt bål. Det blussede bare op, siger Thomas Bentsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Formentlig påsat
Han bekræfter, at politiet i forbindelse med efterforskningen af branden anholdt en ung mand.
- Og så skal vi ud og snakke med et par andre også. Indledningsvis kan det jo tyde på, at nogen har hjulpet ilden lidt på vej. Det skal vi have undersøgt, så vi kan få det be- eller afkræftet, siger vagtchefen.
Branden blev i første omgang anmeldt til beredskabet klokken 18.27.