21. nov. 2024 kl. 21:23
Anders Bøttcher

Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.

Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt. 

Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager. 

Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne. 

Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt. 

Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Bruce Springsteen gav i sommeren 2024 koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.

-  Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af. 

Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads. 

En principiel sag

Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser. 

- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens. 

Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt. 

Læs også: Topadvokat hjælper beboere mod Bondestuen
Gå tilbage Del
18. apr. 2024 kl. 17:27

Topadvokat hjælper beboere mod Bondestuen

Anders Bøttcher

En gruppe borgere har i længere tid klaget over høj musik fra koncerterne ved Bondestuen. Derfor har de nu hyret topadvokaten Håkun Djurhuus for at undersøge den koncerttilladelse, Bondestuen har fået udstedt af Odense Kommune.

Det skriver Fyens.dk.

Advokaten skulle have fundet flere bekymrende forhold og, ifølge ham selv, lovbrud, der bør få alvorlige konsekvenser. Hans vurdering er, at alle koncerter i 2024 bør aflyses, da arrangementerne kræver en lokalplan - en plan, som Bondestuen ikke har. Der er altså sket et juridisk fejltrin fra Odense Kommunes side.

- Jeg er bare enormt ked af, at man skal gå så langt i så stor en kommune som Odense for at få sin rettigheder. Jeg har ondt af Bondestuen, for de har handlet i god tro med en dispensation fra Odense Kommune, men det er nødt til at stoppe, siger Niels Skeby, der er nabo til Bondestuen.

Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.

- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.  

- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.

Kommune vil udarbejde ny lokalplan

Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt. 

- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus. 

Læs også: Naboer er nervøse ved udsigt til kæmpekoncerter: Nu tager de sagen i egen hånd
Gå tilbage Del
25. nov. 2023 kl. 8:00

Naboer er nervøse ved udsigt til kæmpekoncerter: Nu tager de sagen i egen hånd

Frederik Zeuner

Beboere i området omkring Dyrskuepladsen vil i dialog med kommunen gennem en ny forening.

Flammerne stod flere meter op i luften, da den tyske heavyrock-gruppe Rammstein tidligere i år spillede to gange for omkring 45.000 begejstrede fans på Dyrskuepladsen i Odense. Til sommer er det den amerikanske rock-legende Bruce Springsteen, der skal fylde pladsen, og står det til politikerne i Odense Byråd, skal der være endnu flere og større koncerter på pladsen. Derfor har de afsat ti millioner kroner til at udvide kapaciteten, så der vil være plads til 70.000 gæster.  

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til flere og større koncerter på pladsen. Omkring 350 mere eller mindre bekymrede borgere mødte op, da Odense Kommune holdt informationsmøde om planerne for pladsen. 

En af dem var Nils Skeby, som selv bor i villakvarteret ikke langt fra Dyrskuepladsen. Han mener, at byrådspolitikerne har truffet beslutningen om at udvide pladsens kapacitet uden at lytte til beboerne i området. 

“Jeg har det virkelig stramt med, at en kommune hen over hovedet på borgerne, tager nogle så dramatiske beslutninger i det her tilfælde i et gammelt villaområde, hvor der er små veje, og hvor folk har boet i mange år og har købt et hus i god tro i henhold til de lokalplaner, der er”

— Nils Skeby.

- Jeg har det virkelig stramt med, at en kommune hen over hovedet på borgerne, tager nogle så dramatiske beslutninger i det her tilfælde i et gammelt villaområde, hvor der er små veje, og hvor folk har boet i mange år og har købt et hus i god tro i henhold til de lokalplaner, der er, siger han. 

Ikke hensigten af stoppe koncertplanerne

Derfor har Nils Skeby taget initiativ til at stifte en forening for beboere i området, som kan gå i dialog med kommunen. Foreningen har stiftende generalforsamling lørdag kl. 10 på Dalum Bibliotek.

Det er dog ikke Nils Skebys mening, at foreningen skal forsøge at stoppe planerne om flere og større koncerter. 

- Det bliver ikke en del af vores formål. Der vil sikkert være nogle af dem, der bliver medlem af vores forening i morgen, som ønsker det - men der er så sandelig også mange, der ikke ønsker det.

Han ønsker i stedet, at foreningen skal tale beboernes sag overfor kommunen i spørgsmål om for eksempel trafiksikkerhed, miljø, adgangsveje og støj. Det er dog de fremmødte til den stiftende generalforsamling, der i sidste ende bestemmer, hvad foreningens formål skal være.

Mange beboere er bekymrede

Nils Skeby er overbevist om, at der vil være opbakning til foreningen blandt beboerne i området. 

- Efter at jeg er begyndt at snakke med folk, er der helt vildt mange, som har henvendt sig, fordi de ligesom mig er bekymrede over, at der ikke er nogen demokratisk proces i det her, siger han.  

Der er nogle, som vil sige, at man må leve med støj fra for eksempel koncerter en gang imellem, når man bor i byen. Hvad siger du til det?

- Jeg oplever egentlig, at mange af beboerne i området er rimeligt rolige omkring, at der bliver afholdt koncerter, men jeg kan også godt mærke, at der er nogle, der synes, at nu går de over en usynlig streg ved at sige, at Dyrskuepladsen skal afholde op til fire kæmpekoncerter med 70.000 tilskuere om året, siger han.  

Rådmand afviser kritikken

På Odense Slot tager by- og kulturrådmand Søren Windell (K) imod den nye forening med sindsro.

- Vi har jo foreningsfrihed i Danmark. Alle kan stifte en forening, og det er de velkomne til. Det er jo en demokratisk ret, siger Søren Windell.

Det er dog ikke ensbetydende med, at foreningen automatisk bliver en dialogpartner for Odense Kommune.

- Det, at man stifter en forening i et område, giver ikke automatisk foreningen ret til at udtale sig på et helt områdes vegne, siger Søren Windell.

Han peger på, at det endnu ikke er klart, hvad der er foreningens grundlag, og hvem den repræsenterer, da den ikke er stiftet endnu.


Rådmanden mener ikke, at beslutningen om at holde flere og større koncerter på Dyrskuepladsen er truffet hen over hovederne på beboerne i området.

- Dyrskuepladsen har igennem flere år været brugt til større events. Det er ikke noget nyt. Vi har både haft Guns and Roses og Rammstein derude, og nu kommer Bruce Springsteen til sommer. Det er en fortsættelse af den aktivitet, der er i forvejen, om end vi øger kapaciteten, siger Søren Windell.

Han tilføjer, at det er byrådet, der har truffet beslutningen om at afsætte penge til at udvide kapaciteten for afholdelse af koncerter på Dyrskuepladsen i forbindelse med budgetaftalen for 2024. Nu er der et planlægningsarbejde i gang, som også omfatter at ændre lokalplanen for området. Dermed følger de normale processer med høringer og borgerinddragelse. Der vil også komme flere borgermøder.

- Vi har haft det første borgermøde, og der kommer et borgermøde mere, hvor vi også skal tale om, hvordan vi afvikler trafik, som er noget at det, der har været bekymringer omkring - og som jeg godt forstår, der har været bekymringer omkring, siger Søren Windell.

- Vi vil gerne være mere tydelige omkring, hvordan vi planlægger afviklingen af trafikken, når så mange mennesker skal ind og ud af pladsen. Det vil vi gerne oplyse om og i dialog med beboerne i området om, siger Søren Windell. 

Han kalder det en stor og principiel sag. 

- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.

Starling Air Ærø
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.

Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Står med blandede følelser

Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser. 

- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby. 

- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.

Læs også: Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen: Borgere harcelerer mod Rahbæk Juel efter udtalelser
Gå tilbage Del
16. aug. 2024 kl. 13:25

Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen: Borgere harcelerer mod Rahbæk Juel efter udtalelser

Live Nation / pressefoto

En publikumsundersøgelse på baggrund af sommerens Bruce Springsteen-koncert har skabt jubel blandt politikerne i Odense. Begejstringen frustrerer de lokale.

- Det er en malplaceret udtalelse og mangel på respekt for beboerne i området.

Sådan lyder ordene fra Nils Skeby, der er formand for Dyrskuepladsens Naboer i Odense.

Utilfredsheden kommer ovenpå Odenses borgmester Peter Rahbæk Juels (S) og formand for By- og Kulturudvalget Søren Windells (K) udtalelser angående en publikumsevaluering efter Bruce Springsteen-koncerten, der fandt sted 9. juli.

Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde. Står det til de to politikere, så er det ikke den sidste koncert af den kaliber.

- Det kunne jo være dejligt at få mere af det her til Odense, sagde Søren Windell (K).

- Odense er bestået som koncertby, og det giver jo appetit på mere, når vi kan se, at dem som har deltaget, har været glade for alt det udenom, og at de synes, at det har fungeret godt, udtalte Peter Rahbæk Juel (S).

84 procent af respondenterne svarer i publikumsundersøgelsen, at de havde et "godt" eller "meget godt" indtryk af afholdelsen af koncerten. 81 procent oplyser samtidig, at de vil anbefale andre at tage til koncert i Odense.

- Den undersøgelse er komplet irrelevant, og det er jo ikke underligt, at tallene viser det. Hvis den pågældende kunstner har leveret, så vil de fleste jo være positivt stemt. Det var da langt mere relevant at høre de lokale beboere om deres oplevelse i den sammenhæng, siger Nils Skeby.

En længerevarende strid

Dyrskuepladsens Naboer er en beboerforening, der i 2023 blev oprettet som modsvar til Odense Kommunes planer om kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen. 

Naboerne til koncertpladsen mener, at store arrangementer som for eksempel Bruce Springsteen-koncerten er i strid med loven. Kommunen udarbejdede nemlig ikke en ny lokalplan for området, da det i efteråret sidste blev besluttet at udvide Dyrskuepladsen.

Siden da har By- og Kulturudvalget besluttet at sætte gang i planerne om en ny lokalplan, og derfor forstår Dyrskuepladsens Naboer ikke kommunens udtalelser.

- Det er jo ikke ukendt for kommunen, at vi har klaget. Det gjorde vi inden koncerten, så det ved de jo godt. Det er stadigvæk fair, at de har ambitionerne, men jeg synes, de glemmer borgerne i den her sag og sammenhæng, siger Nils Skeby.

Den vurdering er formand for By- og Kulturudvalget Søren Windell (K) ikke enig i.

- Vi har en stor gruppe borgere, der sætter pris på de her arrangementer. Det giver gode oplevelser for rigtige mange fynboer og odenseanere. Beboerne i området er bestemt ikke glemt, og det viste vi også ved at opgradere de trafikale forhold op til koncerten, siger Søren Windell (K).

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) understreger også, at hans egen udtalelse ikke havde til hensigt at træde nogen over tæerne.

- Det er bestemt ikke et forsøg på at være respektløs. Det er alene et ønske om, at vi bliver ved med at udvikle byen og gøre den sjov og attraktiv at bo i og besøge. Det har vi heldigvis set, at rigtig mange af beboerne i området sætter stor pris på - netop fordi det skaber unikke muligheder og oplevelser i deres lokalområde, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Savner dialog

Et af de store kritikpunkter i sagen er, at beboerne selv har valgt at købe bolig i et område, hvor der afholdes kulturelle arrangementer. 

Den kritik forstår Nils Skeby godt, men understreger, at beslutningen om udvidet koncertarrangementer ikke var en del af lokalplanen, da han flyttede til.

- Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig over, at vi vælger at bosætte os, hvor vi bor og samtidigt er utilfredse. Problemet er bare, at da jeg flyttede til området, stod der intet om store koncerter i lokalplanen - kun det sædvanlige dyrskue. Derfor er det jo atypisk for den demokratiske ånd, at de tog beslutningen om kæmpekoncerter uden at inddrage os. Vi savner jo bare respekt og dialog.

Men selvom udtalelserne ikke faldt i god jord hos Nils Skeby, så var han ikke helt negativt stemt overfor afviklingen af arrangementet.

- Der var selvfølgelig stadigvæk støj, men kommunen havde sat afspærringer op, så der var begrænset antal parkeringspladser i området, og det hjalp virkelig meget. Vi kunne for en gangs skyld køre vores biler ud fra vores ejendomme. Det problematiske var, at da Grøn Koncert løb af stablen senere på sommeren, så var vi tilbage ved det sædvanlige trafikkaos og fulde mennesker, siger Nils Skeby.

Han er bedrøvet over situationen. 

- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby. 

Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan. 

- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby. 

Læs også: Formand for koncertkritisk forening opsiger direktørjob
Gå tilbage Del
30. nov. 2023 kl. 8:29

Formand for koncertkritisk forening opsiger direktørjob

Den nyvalgte formand for beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, har opsagt sit job som direktør i erhvervs- og turismefremme organisation ETKerteminde. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Niels Skeby har valgt at sige sin stilling op, fordi bestyrelsen i ETKerteminde ikke mener, at hans ny post som formand for beboerforeningen er foreneligt med jobbet som direktør. 

- Jeg vil ikke affinde mig med at blive stækket i min ytringsfrihed i noget så simpelt som en beboerforening, og som min fagforening også opfatter som en frivillig forening, der ikke har nogen indflydelse på mit arbejde, siger Nils Skeby til Fyens Stiftstidende. 

Foreningen Dyrskuepladsens venners formål er gå i dialog med Odense Kommune omkring blandt andet trafikforholdene i forbindelse med store koncerter på Fyrskuepladsen. 

Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.

Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere. 

Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.  

 - Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn. 

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Svante Lyngsie

Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her