Copenhagen Half Marathon aflyser: Fynsk maraton fortsætter som planlagt i samme måned
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
HCA Marathon afvikles som planlagt 27. september, mens Copenhagen Half Maraton to uger tidligere er aflyst.
Mens arrangørerne af Copenhagen Half Marathon har valgt at aflyse årets løb på grund af manglende retningslinjer, fortsætter HCA Marathon i Odense som planlagt.
- Vores foreløbige tanker er, at vi fortsætter. Vi har en plan for både fortsættelse og aflysning, siger formand for HCA Marathons bestyrelse, Helge Pasfall.
“Vi kan jo håbe på, at der bliver lettet på det i september, men vi har en plan, så vi kan gennemføre”
Copenhagen Half Marathon skulle have været afviklet 13. september. To uger senere, 27. september, går det løs i Odense. Med de nuværende retningslinjer bliver det dog ikke et HCA Marathon, som det plejer at se ud.
- Det bliver kun med maraton og halvmaraton i år. Vi er godt klar over, at vi bliver nødt til at afvikle under ganske bestemte betingelser, siger Helge Pasfall.
Under normale omstændigheder afholder HCA Marathon også børneløb og ti kilometer-løb. Det kan dog godt komme på tale, hvis de nuværende restriktioner lempes.
Corona rammer Eventyrløbet: Landets største motionsløb aflyser for i år
Fyns største firmafest, Eventyrløbet, er blevet aflyst på grund af coronaudbruddet.
De flere end tusind fynske løbere, der havde tilmeldt sig året udgave af Eventyrløbet, kan nu fjerne krydset i kalenderen på Kristi Himmelfartsdag. Eventyrløbet er nemlig blevet aflyst.
Det skriver løbets arrangører, Odense Gymnastikforening (OGF), i en pressemeddelelse torsdag.
- Udviklingen i denne ulykkelige situation, som ikke ser ud til at aftage på nuværende tidspunkt, er blevet mere og mere omfattende, så vi har ikke set anden mulighed end at aflyse vores arrangement i år, siger løbsleder Poul Grenaa.
Løbet, der skulle have været afholdt den 21. maj, ville have været den 43. udgave af løbet, der går gennem Odense. Nu bliver den 43. udgave udskudt til næste år.
- Det er en uhyggelig situation vi er i nu, og derfor må jeg som hovedformand erkende, at vi skal opføre os ansvarligt og sikkerheden har første prioritet, siger hovedformand for OGF, Klaus Winther.
Økonomiske konsekvenser
I pressemeddelelsen fremgår det, at der er tilmeldt omkring 1.700 til årets løb. De skal inden den 13. april skal tage stilling til, hvad de vil gøre med deres startnumre. Det fortæller løbsleder Poul Grenaa.
- Vi udsender en meddelelse via mail og vores tilmeldingsnetværk. I den meddelelse vil der stå, at der er tre muligheder. Man kan via sin tilmelding gå ind og enten overføre startnummeret til næste år, få pengene retur eller donere tilmeldingsgebyret til løbet, så vi kan komme på fode igen, forklarer han og fortsætter:
- Vi får jo et stort hul i vores kasse, og det ved vi ikke om vi får dækket på nogen måde, siger han.
Ifølge løbslederen består plejer overskuddet fra de løb, der bliver afholdt, at bidrage til OGFs faste udgifter og derfor vil foreningen komme til at gå i minus.
-Så vi må skære i budgetter udgifter og hvad der ellers kan være, og overveje, om vi kan arrangere noget i efteråret, fortæller han.
Kristi Himmelfartsdag er en tradition
Næste udgave af Eventyrløbet vil finde sted Kristi Himmelfartsdag næste år, altså torsdag den 13. maj 2021.
Folkene bag eventyrløbet blev enige om, at det ikke gav mening at rykke det til efteråret.
- Vi havde kigget på, om det var muligt at finde en dato i efteråret, men det er så presset i forvejen af både løb og konfirmationer, så vi synes ikke det var muligt at presse vores løb ind også, fortæller hovedformanden for OGF, Klaus Winther.
Det var dog ikke den eneste bekymring ved at skulle udskyde til efteråret.
- Vi ved jo heller ikke, hvor længe den her krise varer. Når vi så hører, at der kan komme en anden bølge i efteråret, så beslutter vi, at vi lukker ned for i år. Så kan vi håbe at alle så er kommet ovenpå igen og bliver friske på at forsamles til foråret, fortæller løbsleder, Poul Grenaa.
Derfor valgte de at fastholde traditionen med at afholde løbet på Kristi Himmelfartsdag, og istedet aflyse årets løb helt.
Eventyrløbet er det andet løb på to dage, der er blevet aflyst på grund af corona.
Onsdag meldte kongehuset, at Royal Run heller ikke ville løbe af staben i år. Royal Run skulle have været i Odense den 1. juni 2020, men blev onsdag udskudt til den 6. september i år.
Aflyst i København
Aflysningen i København skyldes blandt andet, at arrangørerne mangler retningslinjer for større arrangementer resten af året.
- Vi og deltagerne kan ikke vente til efter sommerferien på de nye retningslinjer for større arrangementer fra efter august. Derfor ser vi os nødsaget til at aflyse verdens hurtigste halvmaraton, som ellers hvert år tiltrækker tusindvis af turister til København, lyder det fra en af arrangørerne, Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik & Løb.
Hun peger blandt andet på, at der er stor usikkerhed omkring udlændinges mulighed for at deltage i løbet i København.
- Efter sidste år har den internationale løbescene virkelig fået øjnene op for vores event, og i år var 42 procent af alle tilmeldte fra udlandet, og mange ved ikke, hvordan de står i forhold til transport og overnatning med de nuværende regler, siger hun.
Gentager succesen: Fynboer kan igen løbe med resten af Danmark
Fynboerne får igen mulighed for at løbe sammen med resten af Danmark, når de største løbsarrangører på Fyn og i resten af landet igen går sammen om et virtuelt løb.
- På løbsfronten sker der jo stadig ikke noget, så vi vil gerne vise, at vi stadig er til stede.
Sådan lød ordene fra løbsarrangør hos OGF Odense Michael Nielsen, der sammen med seks andre løbsarrangører har valgt for anden gang at afholde et virtuelt løb, der går under navnet 'Danmark Løber' 21. juni.
- Det første løb var lidt en prøve for at se, om fynboerne og danskerne generelt havde interesse i at deltage i et virtuelt løb, og det viste sig jo at være en kæmpe succes, siger han og fortsætter:
- Så hvorfor ikke gentage succesen?
Vælger selv distance
Hvem står bag løbet?
Det virtuelle løb Danmark Løber er arrangeret af syv løbsarrangører fra hele landet. Bag arrangementet står:
Aarhus Motion
Aalborg Atletik & Motion
Sport Event Syd
OGF Odense
HCA Marathon
Lillebælt Halvmarathon
Sparta Atletik & Løb
Kilde: Danmark Løber
Det første virtuelle løb blev afholdt 19. april, og her deltog i alt 31.486 løbeglade danskere. Og alle arrangørerne bag løbet håber, at succesen vil gentage sig.
- Det er vigtigt, at folk kommer ud og bevæger sig, og flere og flere løb bliver jo aflyst, så det her er en god måde at komme ud på, siger Michael Nielsen.
Og ligesom det første virtuelle løb, kan deltageren selv vælge distancen, og starten kommer til at gå fra egen adresse. Fra sin telefon kan man så følge med i et studie, hvor værter vil guide gennem hele arrangementet.
De røde og hvide farver binder løberne sammen
Lige som sidst vil det virtuelle arrangement være gratis at tilmelde sig, og arrangørerne opfordrer desuden til, at man lige som sidst tager en rød eller hvid t-shirt på.
Denne gang får deltagerne også mulighed for at købe en officiel t-shirt.
- Vi synes, at løbet er en god måde at binde hele landet sammen på. De røde og hvide trøjer symboliserer en særlig fællesskabsfølelse, siger Michael Nielsen.
Det er også muligt at købe en medalje af træ og at få tilsendt et officielt print af startnummeret.
Kan gennemføre med nuværende retningslinjer
De retningslinjer, som de venter på i København, kan de dog godt klare sig uden i Odense.
- Vi har taget udgangspunkt i den nuværende situation, og hvordan vi vil gennemføre med de nuværende retningslinjer. Så kan vi jo håbe på, at der bliver lettet på det i september, men vi har en plan, så vi kan gennemføre, siger Helge Pasfall og fortsætter:
- Vi er foreløbig optimister.
Udsolgt: 9.000 halvmaraton-løbere klar til Broløbet
Efter blot lidt mere end et døgn kan Broløbet over Storebælt nu melde alt udsolgt på halvmaratondistancen. Der er stadig mulighed for at løbe kvartmarathon.
Efter to års pause vender Broløbet på tværs af Storebælt til sommer tilbage, når 15.000 løbere igen får mulighed for at krydse Storebæltsbroen i løbesko.
Og interessen for igen at kunne løbe over den i alt 17 kilometer lange bro er enorm. Efter blot lidt mere end et døgn kan arrangørerne nu melde udsolgt på halvmaratondistancen, der går fra Korsør til Nyborg.
- Det er gået forbavsende stærkt. Det havde ingen i deres vildeste fantasi forestillet sig. Vi er rigtig glade og meget taknemmelige for, at løberne bakker op om arrangementet, siger løbsleder Per Hansen.
9.000 løbere har dermed sikret sig en plads til løbet på 21,1 kilometer, mens der endnu er pladser for dem, der vil prøve kræfter med den halve distance, kvartmaraton på 10,55 kilometer.
På den korte distance er der solgt cirka halvdelen af de i alt 6.000 startnumre.
- Vi meldte først denne distance ud søndag, og jeg tror lige, at løberne skal høre om nyheden og den unikke mulighed for at besøge Sprogø, før de melder sig til, fortalte den begejstrede løbsleder til TV 2/Fyn allerede mandag formiddag.
Endnu kan omkring 3.000 løbere altså nå at sikre sig et startnummer til de 10,55 kilometer fra Sprogø til Nyborg.
Selv om de kunne have solgt langt flere startnumre til halvmaratondistancen, er løbslederen meget tilfreds med antallet af deltagere, som skal løbe til sommer.
- Vi vil hellere gøre det i god kvalitet. De 9.000 er en aftale med både Storebælt og myndighederne – og os selv. Det er for at sikre, at vi kan give deltagerne en forhåbentlig god løbeoplevelse, siger Per Hansen.
Stolt Nyborg-borgmester
I Nyborg glæder kommunens borgmester sig over, at så mange løbere bakker op om løb på tværs af landets store broer.
- Det er helt fantastisk, og det viser den enorme opbakning, der er til, at man skal holde motionsløb over Storebælt, siger borgmester Kenneth Muhs (V) og fortsætter:
- Vi skal som nation være stolte over vores bro og vise, at vi kan bruge den til at holde motionsløb på hver tredje år.
Siden daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) i 2017 besluttede, at det skulle være slut med løb over Storebælt, har Nyborg-borgmesteren kæmpet for at få løbet tilbage.
- For Nyborg som by er det en fantastisk mulighed for at få god branding, og så er det en god mulighed for at understøtte vores foreningsliv, siger Kenneth Muhs til TV 2/Fyn.
Forbud ophævet
Løbet blev sidste gang afholdt i 2017, men samme år besluttede Ole Birk Olesen altså, at det ikke længere skulle være muligt for løbere at krydse broen.
Det varede lige indtil juli i år, hvor den nye transportminister, socialdemokraten Benny Engelbrecht, varslede, at det igen ville blive muligt.
Og da Broløbet Storebælt altid er blevet afholdt hvert tredje år, så har udskiftningen på ministerposten betydet, at løbet altså kan vende planmæssigt tilbage i 2020.
- Vi får lov til at løbe i det sydlige spor, og bilerne kører i det nordlige spor, og dér bliver dobbeltrettet trafik i de timer, hvor vi løber, har medarrangør af Broløbet Storebælt Carl Haals tidligere fortalt til TV 2/Fyn.
Fartgrænsen på broen vil i den forbindelse blive sat ned, så bilisterne kan forvente forlænget rejsetid.
Broløbet 2020 bliver ottende gang, at der er løb over Storebæltsbroen. Det første løb var i 1997 - året inden at broen blev åbnet for biler.
Lillebælt Halvmarathon og Broløbet Storebælt skal også finde sted i september.
Ingen af de to løb har ønsket at kommentere aflysningen af det københavnske løb, men løbslederne fra begge løb oplyser til TV 2/Fyn, at de vil komme med en udmelding i løbet af denne uge.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.