Da Hannes kræft var væk, kom tankemylderet: Ny klinik udreder kræftpatienters senfølger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Overhalvdelen af dem, der overlever eller lever med en kræftsygdom får senfølger, som påvirker dem fysisk, psykisk eller socialt. Men mange får ikke den hjælp, de har brug for. Det skal en nyåbnet klinik på Odense Universitets Hospital gøre noget ved.
- Jeg har ikke kræft længere. Men jeg er jo heller ikke rask.
Ordene kommer fra 56-årige Hanne Kaibinger. Hun er en af de første tidligere kræftpatienter, som netop været i kontakt med OUHs nyåbnede klinik for senfølger efter kræft.
Nedslidt udstyr og mangel på tandlæger:
- Vi kan ikke give borgerne det tilbud, de har krav på
Det står rigtig skidt til for den kommunale tandpleje i Odense. Der mangler tandlæger, klinikkerne er nedslidte og der er ikke plads til de 18-21-årige.
I Odense er det en udfordring i Børne- og Ungetandplejen, at der er mangel på tandlæger samt klinikkerne er nedslidte.
Ifølge overtandlæge, Irene Lund, står den kommunale tandpleje i Odense overfor mange store udfordringer.
- Vi har nedslidte klinikker og der er mangel på tandlæger, hvilket skaber en vanskelig rekrutteringssituation. Det er klart at nedslidt udstyr i kombination med tandlægemangel, gør det endnu vanskeligere at give borgerne det tilbud, de har krav på, siger Irene Lund.
Fremover vil unge mellem 18 og 21 år, få tilbudt gratis tandpleje via den kommunale tandpleje, men den manglende plads i Odenses kommunale tandpleje til de mange nye borgere, vækker bekymring hos Irene Lund.
- Vi skal udvide den kommunale tandpleje med den nye finanslovsaftale, og det skaber er nogle kapacitetsudfordringer. Der er ikke kapacitet til at rumme yderligere 12.300 unge med de eksisterende kvadratmeter, siger Irene Lund.
- Vi har ikke mulighed for at give kommunaltilbud indenfor de eksisterende rammer.
“Der skal ske noget, for vi har ikke klinikkerne til de 12.300 yderligere unge mennesker”
Kombinationen af rekrutteringsudfordringer og fysisk organisering af tandplejen betyder, at der opstår problemer med at leve op til de lovmæssige forpligtelser for den kommunale tandpleje.
Møde om udfordringerne
Der er møde den 8. marts 2022 i Børn- og Ungeudvalget om status på den kommunale tandpleje i Odense Kommune. Der vil være særligt fokus på de aktuelle udfordringer og forslag til den videre proces.
Til mødet skal et nyt forslag om en stor, central klinik for tandpleje i Odense drøftes samt bibeholdelse af to til fire lokale klinikker i kommunen.
Det medfører at flere tandlæger med Ret til Selvstændigt Virke vil være til stede under samme tag.
Derudover er det et problem i kommunen, at der er otte tandplejeklinikker, men kun fem klinikledere.
Der skal minimum være én erfaren tandlæge med Ret til Selvstændigt Virke, på hver tandklinik, for at kunne drive en klinik med alle ydelser.
Ifølge Irene Lund skal der ske ændringer og skabes en ny struktur.
- En eller flere centrale klinikker kunne være et godt bud, siger overtandlægen.
- Der skal ske noget, for vi har ikke klinikkerne til de 12.300 yderligere unge mennesker.
Nedslidte klinikker
Et andet punkt på dagsordenen til mødet, er problemerne med fysisk nedslidte klinikker.
Den kommunale tandpleje i Odense oplever store udfordringer med udstyr der skal repareres og udstyr der brænder sammen, fortæller Irene Lund.
- Det kan betyde, at vi skal aflyse patienter, fordi udstyr er brændt sammen. Vi bruger rigtig mange penge på reparationer af gammelt udstyr, tilføjer overtandlægen.
- I Børn- og Ungetandplejen er klinikkerne generelt utidssvarende og nedslidte. Der skal en gennemgribende renovering til.
Lange ventelister
På nuværende tidspunkt er der cirka 38.200 børn i målgruppen 0-17 år i Odense Kommune, der tilbydes kommunal tandpleje.
Med en aktuel tandlægedækning svarende til en dækning af knap 32.000 børn, mangler ca. 6.200 børn tandlægedækning.
Det skaber lange ventelister og vanskeliggør fastsatte undersøgelsesintervaller.
I januar 2022 står cirka 5700 børn med overskridelse på tidsinterval og cirka 500 børn med overskridelser på andre ydelser.
I fremtiden kan ventetiden dog blive endnu længere med de cirka 12.300 borgere de kommende fire år.
Fremover vil der være behov for flere klinikrum og mere personale.
Det sker samtidig med at udbuddet af tandlæger ser ud til at fade markant frem mod 2029-2030, viser en offentliggørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2018.
- Hvis vi skal ansætte mere personale, så skal klinikkerne være til det. I forhold til den udvidelse der kommer, så mangler der klinikfaciliteter, siger Irene Lund.
- Jeg hørte, at klinikken var på vej, og skyndte mig at kontakte min praktiserende læge for at blive henvist, fortæller Hanne Kaibringer, der i dag er førtidspensionist.
Som mange andre, der er kommet gennem et kræftforløb, har Hanne Kaibinger nemlig savnet, at læger eller andre behandlere har spurgt ind til, hvordan hun klarede livet, efter at kræften var væk. Hvilke senfølger hun havde.
Patienter mangler viden om senfølger
Kun 17% ved hvilke symptomer, der kan være tegn på senfølger.
71% ved ikke, hvem de skal kontakte ved tegn på senfølger.
38% har kontaktet kommunen i deres forløb. Heraf oplever under halvdelen, at de ansatte i kommunen i høj grad har sat sig ind i deres forløb.
75% angiver, at en sundhedsprofessionel på sygehuset ikke har talt med dem om, hvordan den praktiserende læge kunne hjælpe dem.
Kun 14% af patienterne angiver, at en praktiserende læge i høj grad har spillet en rolle i deres opfølgningsforløb.
Kilde : Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2019, foretaget blandt kræftpatienter to et halvt år efter at de fik deres diagnose.
- Én ting er de fysiske senfølger jeg har i dag - jeg kan ikke spise normalt mere - noget andet er den psykiske del. Den del fylder faktisk mest nu, siger Hanne Kaibinger.
På den nyåbnede klinik på OUH er hun blevet mødt at en læge, en psykolog og en sygeplejerske. De tog sig tid til at høre om, hvordan hendes liv havde ændret sig efter kræftsygdommen.
Udreder senfølgerne
- Senfølger efter kræft kan være mange ting. Vi taler med patienterne om, hvordan kræftsygdommen har påvirket dem både fysisk, psykisk og socialt. Vi filtrer tingene ud og finder frem til, hvilken lægelig ekspertise eller støttte i kommuneregi, der er brug for, forklarer leder af den tværfaglige klinik og kræftlæge Thea Otto Mattsson .
I følge Kræftens Bekæmpelses Barometer-undersøgelse fra 2019, har cirka 60 procent af de færdigbehandlede kræftpatienter senfølger efter deres kræftforløb. Hidtil har hjælpen til de senfølgeramte primært ligget hos hospitalets kræftlæger eller hos den praktiserende læge. Men det har ikke altid været godt nok, mener Thea Otto Mattson.
- På kræftafdelingerne koncentrerer vi os jo mest om at behandle kræften og holde øje med tilbagefald. Og de praktiserende læger kan ikke vide alt om senfølger. Med den nye klinik bliver der én samlet indgang til udredning og behandlingsmuligheder. Det er en fordel for alle, siger klinikleder Thea Otto Mattsson.
De mest almindelige senfølger efter kræft
Angst for tilbagefald
Seksuelle problemer
Træthed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Tarm- og urinvejsprobleme
Lymfødem (hævede arme og ben)
Manglende appetit
Vægttab
Synkebesvær.
Dertil kommer senfølger af mere social karakter, for eksempel arbejdsløshed, økonomiske problemer og ensomhed. Mange patienter oplever flere senfølger samtidig.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Smerter og psykiske senfølger
Tilbage i 2015 fik Hanne Kaibinger konstateret kræft i nederste del af spiserøret. Hun fik fjernet mavesækken og i stedet blev tarmen fastgjort til spiserøret. Meget smertefulde år fulgte med stort vægttab, blodpropper og indlæggelser. Indtil den rigtige smertelindrende medicin omsider blev fundet for to et halvt år siden. Men den ”gamle” Hanne er hun ikke længere.
- Jeg vil så gerne kunne fare mere rundt. Men jeg bliver hurtigt træt og skal blive bedre til at sige stop i tide, fortæller Hanne Kaibinger.
Hendes maveoperation betyder, at hun skal spise mange små måltider og spise meget langsomt for ikke at få smerter. For at få tilstrækkelig næring må hun hver nat tilføres næring og saltvand ved hjælp af drop.
Efter at selve kræftsygdommen er trådt i baggrunden er de psykiske eftervirkninger for alvor dukket op.
- Tankerne myldrer rundt , især om natten. Og jeg har dårlig samvittighed over, alt det min familie har måttet igennem på grund af min sygdom. Det har jeg brug for hjælp til at tackle, siger Hanne Kaibinger.
Og det får hun nu. Efter sit første møde på klinikken på OUH, har Hanne Kaibinger foreløbig fået tildelt fem samtaler med klinikkens psykolog.
Roser klinikker
Klinikken på OUH er én af i alt fire nye senfølgerklinikker som Region Syddanmark opretter i 2022. De tre andre klinikker åbner i Sønderborg, Esbjerg og i Vejle. I Vejle udvides en allerede eksisterende senfølgerklinik.
Og klinikkerne bliver hilst velkommen af Senfølgerforeningen, en patientforening som arbejder tæt sammen med Kræftens Bekæmpelse.
Historisk stor lønaftale: Syv millioner kroner til sosu'erne
Pengene skal blandt andet sikre medarbejderne mere i løn, samt mulighed for at udvikle deres kompetencer.
Nyborg Kommune og FOA har indgået en stor forhåndsaftale der tildeler området mere end tre millioner kroner. Aftalen kommer blandt andet til at sikre sosu'erne mere i løn.
I en pressemeddelelse skriver fællestillidsrepræsentant for FOA, Malene Koldsø, at hun er stolt af den nye lønmodel, som hun ser som en stor anerkendelse af den indsats og omsorg, der hver dag ydes hos de ældre.
- Kompetencer, erfaring og løn skal gå hånd i hånd. Jeg er så glad for, at mine kollegaer med den nye lønmodel og forhåndsaftale, vil opleve markante lønstigninger på hvert af de fire trin på kompetencestigen, siger hun.
Et hårdt presset område
Udover de tre millioner til løn og kompetenceudvikling, forventes det at yderligere fire millioner kroner tilføjes området. Pengene skal gå til afspadsering eller udbetaling af alle former for arbejdstidsbestemte særydelser, afhængig af medarbejdernes ønske.
- Vi står over for store rekrutteringsudfordringer, så der er i den grad brug for gode incitamenter for både at kunne rekruttere og fastholde veluddannede medarbejdere – og ikke mindst motivere unge til at tage en sosu-uddannelse, siger Hans Jørgensen, Sektorformand i FOA.
Det nære sundhedsvæsen har de seneste år været presset af et stigende behov for pleje og omsorg. Den nye aftale sikrer et historisk stort lønløft igennem en fremtidssikret og fleksibel model.
Aftalen træder i kraft med tilbagevirkning fra 1. september 2021
- Det er lige præcis sådanne klinikker, vi har brug for, siger Marianne Nord Hansen, forperson i Senfølgerforeningen og med i Sundhedsstyrelsens kræftudvalg.
- I dag får patienter med senfølger for alt for dårlig eller slet ingen information og må selv tage affære. Men det er slet ikke alle, der har resourcer til det. Mange oplever at blive kastebold mellem hospitalslæger og den praktiserende læge. Nu kan deres praktiserende læge i stedet henvise dem til klinikken for at blive udredt og få det rigtige behandlingstilbud i rette tid, siger Marianne Nord Hansen.
Senfølgerforeningen håber, at klinikkerne vil kunne bidrage med mere viden om senfølger til gavn for andre tidligere kræftpatienter. Og det ønske forventer klinikken på OUH at kunne opfylde.
- Når der nu kommer mere fokus på senfølger, kommer der også mere viden om, hvilke behandlingstilbud, der allerede er, og hvad der mangler, siger klinikkens leder Thea Otto Mattson.
Forventer mange henvendelser
Hvert år ser Odense Universitetshospital cirka 6.000 nye kræftpatienter. Hvor stort behovet for at få udredt senfølger efter kræft viser sig at blive, tør klinikken på OUH ikke spå om. Lige nu har klinikken for senfølger kapacitet til at tage cirka otte patienter om ugen.
- Vi ved jo ikke, hvor stor en ophobning der er af patienter, der ikke har fået hjælp. Men vi kan godt være bekymret for om vores kapacitet rækker, siger Thea Otto Mattsson.
Huse, keramik og andre skatte: Arkæologer gør sig et overraskende fund
En udgravning ved Søbakkerne i Ollerup afslører efter fund af aftryk fra huse, keramik og potter efter al sandsynlighed en boplads fra ældre jernalder.
På en mark ved Søbakkerne i Ollerup har arkæologer den seneste tid gravet efter fortidens skatte.
Siden slutningen af januar har museumsinspektør Allan Dørup Knudsen i selskab med hans arkæologiske team fra Svendborg Museum været i gang med at undersøge jorden, inden at der skal bygges nye boliger på området.
Og her har man gjort sig et overraskende fund.
- Vi har fundet rester af nogle huse fra den ældste del af jernalderen. Det er altså de første femhundrede år før vores tidsregning, siger Allan Dørup Knudsen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Svendborg Museum og fortsætter:
- Og der lå faktisk endnu mere, end vi egentlig havde regnet med, at der ville være.
“De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her. Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden”
Oldtidens mode
Under udgravningen har man fundet spor fra mindst syv huse, brønde, ovne og keramik. Det er fund som kan dateres helt tilbage til jernalderen og stenalderen.
Det er særligt keramikken, der har hjulpet i det arkæologiske arbejde. For datidens form for Kähler-vaser kan fortælle Svendborg Museum om, hvornår fundene er fra.
Fakta: Ældre jernalder
Ældre jernalder varede cirka fra år 500 før vores tidsregning frem til år 400 efter vores tidsregning.
Jernalderen er en del af den tid i Danmark, som vi kalder oldtiden.
I denne tid begyndte man at udvinde jern fra lokale jernforekomster heriblandt de danske moser, enge og vandløb. Man var derfor ikke længere afhængige af bronzen fra de fjerne egne af Europa, for jernen var billigere materiale og nemt at få fat i.
Bønderne i ældre jernalder levede sammen i små landsbyer med fælles hegn.
Kilde: Nationalmuseets hjemmeside
- Også tilbage i oldtiden var der mode inden for typer af potter, keramik og forskellig husgeråd. Det er jo den måde, at vi kan datere tingene på.
- Vi kan finde ud af, hvordan de forskellige rande er, og om hankene er forskellige, og den måde som keramikken er udformet og ornementeret. Alt det gør, at at vi ret sikkert kan sige, at det er jernalderbebyggelse, som vi har herude (ved Søbakkerne i Ollerup red.), uddyber han.
Indblik i fynsk jernaldersamfund
Da arkæologerne rømmede mulden på marken i Ollerup fandt de aftryk af husenes grundplan fra dengang, og det gør, at de kan se helt præcist, hvor husene har ligget, og hvordan husene var konstrueret.
Ifølge museumsinspektøren har fundet af blandt andet keramik og husene fra jernalderen givet et samlet "mini-indblik" af et lille jernaldersamfund på Fyn.
For udover husene har man også fundet resterne af nogle store affaldsgrupper, hvor datidens beboere har kastet alt deres affald hen. Flere af tidens rester er udgået i dag, men der er stadig keramikrester tilbage, uddyber Allan Dørup Knudsen og fortsætter:
- Vi har altså hele dagligdagen med affaldshuller, huse og deres produktion. Det har formentlig bestået af to-tre gårdenheder, hvor der dels har været et stort hovedhus med små bygninger knyttet til.
- De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her (ved Søbakkerne i Ollerup red.). Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden.
Onsdag slutter denne etape af udgravningsarbejdet i Ollerup. Herefter begynder et større bearbejdsningsarbejde for museet.
Svendborg Museum skal nemlig have udarbejdet en rapport af de pågældende fund til dokumentation for eftertiden, forklarer museumsinspektøren.
Denne udgravning udgør anden etape af i alt tre udgravningsetaper ved Søbakkerne i Ollerup. Første etape blev udgravet helt tilbage i 2010.Dengang blev der ifølge museet fundet blandt andet bopladsspor fra bronzealderen og fra ældre færromersk jernalder.
Hanne Kaibinger, der er en af klinikkens første patienter, føler sig overbevist om, at der sidder mange fynske tidligere kræftpatienter med oversete senfølger, og som vil have gavn af klinikken.
- Man vil jo helst bare være glad, fordi kræften er væk. Men sådan er det bare ikke altid. Man er blevet en anden, og jeg er ikke flov over at sige, at jeg har brug for hjælp til at komme videre.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her