Debat blusset op igen: Fynske præster nægter at vie homoseksuelle
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom det har været muligt at vie par af samme køn siden 2012, er præsten i sin gode ret til at nægte at vie et par af samme køn, lyder det i lovgivningen.
For ti år siden blev det muligt for homoseksuelle par i Danmark at blive gift i kirken.
Men i dag er der dog stadig præster på Fyn og resten i landet, som ikke ønsker at vie par af samme køn. Det gælder heriblandt sognepræsterne i Sankt Hans Kirke i Odense.
Døgnrytme afslører dementes trivsel: En sensor klistret fast til ryggen skal sikre Lars en bedre pleje
- Jeg vier ikke homoseksuelle på grund af mit syn på ægteskabet: At det er et særligt forhold mellem en mand og en kvinde, som har sin baggrund i Bibelens skabelsestanke, siger sognepræst i Sankt Hans Kirke Peter Jacobsen til TV 2 Fyn.
Debatten om vielsen af par med samme køn er for alvor blusset op igen, efter en ny sognepræst i Hedensted har udtalt til Horsens Dagblad, at han ikke vil vie homoseksuelle eller fraskilte i kirken.
Blandt de første i verden
I 2020 var antallet af registrerede par og ægtepar bestående af personer af samme køn steget med 49 procent på ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Her er parrene er også fordelt bredere ud rent geografisk end før i tiden.
“Hvis jeg blev pålagt at udføre alle typer vielser, måtte jeg jo overveje, om jeg blev nødt til at tage min afsked”
Danmark var da også blandt de første i verden tilbage i 2012 som gav mulighed for at vie homoseksuelle par i kirken. Den enkelte præst er ifølge lovgivningen dog i sin gode ret til at nægte at vie et par af samme køn.
I Sankt Hans Kirke er det dog også fortsat muligt at blive viet kirken af en anden præst, men "af teologiske grunde medvirker kirkens egne præster ikke selv", står der på kirkens hjemmeside.
Er det ikke en form for diskrimination af en gruppe?
- Nej det mener jeg ikke. Vi følger for det første lovgivningen. Homoseksuelle har i folkekirken samme rettigheder som andre.
- Når jeg ikke vier dem, er det ikke, fordi jeg ikke bryder mig om homoseksuelle. Jeg går stærkt ind for menneskers lige værdighed. Men når jeg har det syn på ægteskabet, jeg har, og som kirken har stået for indtil for ti år siden, mener jeg ikke at have mandat til at vie dem i kirken, siger sognepræst Peter Jacobsen.
I Sankt Hans Kirke har de dog ikke oplevet at skulle sende bud efter en præst til at vie homoseksuelle par i kirken endnu, uddyber Peter Jacobsen.
Fra forfatter i New York til præst på Ærø:
- Det er jo en opdagelsesrejse for mig
Lov bør ændres
Landsforeningen LGBT+ Danmark mener derimod, loven bør ændres i forhold til sognepræsters frihed til at fravælge at vie homoseksuelle.
Her ser foreningens sekretariatschef, Susanne Branner Jespersen, gerne, at sognepræster ikke selv kan bestemme, om de vil vie homoseksuelle eller ej. Hun mener, at sætningen i loven, der giver denne frihed, skal fjernes.
- Præster i folkekirken må jo tænke og tro, hvad de vil. Folkekirken er betalt af staten, og i den danske stat bør man ikke kunne have en diskriminerende praksis, siger sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen til TV 2.
Folkekirkens finansiering er dog mere kompleks end dette. Folkekirken er nemlig hovedsageligt betalt af medlemmerne via kirkeskatten til vedligeholdelse og personregistrering.
Men staten bidrager med økonomisk støtte til folkekirken. Det er baseret ud fra Grundlovens paragraf 4, der siger, at den danske folkekirke er støttet af staten. Ifølge folkekirken.dk er det dog ikke nærmere præciseret, hvordan staten skal bidrage.
Men eksempelvis betaler staten 40 procent af præsternes løn, mens 60 procent bliver betalt af kirkens medlemmer.
Fynsk biskop: Dåbsritualet skal genovervejes i folkekirken
Dåbsritualet, som vi kender det i dag, skal muligvis under forandring. Det foreslår landets biskopper. For kirken skal nemlig tale ind i tiden, lyder det fra fynsk biskop.
- Er barnet hjemmedøbt?
Det er et af de obligatoriske spørgsmål fra præsten, når guldklumpens skal døbes.
Men i fremtiden kan selve dåben meget vel komme til at lyde anderledes.
Landets biskopper har nemlig henvendt sig til Kirkeministeriet for at få nedsat en dåbskommission til at se nærmere på dåbsritualet, som vi kender i dag fra folkekirken.
- Det er et ritual, som berører os alle, og det betyder meget for rigtig mange mennesker. Derfor skal man være nænsom, hvis man vil ændre i sådan et ritual, siger biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt til TV 2 Fyn.
“Kirkens sprog skal tale ind i tiden. Det skal kunne tale til os mennesker, der lever i dag. Men uden at blive SMS-sprog eller dagligsprog”
Dåben skal tale ind i tiden
Hvis kommissionen bliver vedtaget, vil en gruppe fagfolk bestående af blandt andre ritualforskere, teologer, præster og biskopper arbejde fire år med at forny og justere sprog og elementer fra selve dåbshandlingen.
- Dåbsritualet er helt centralt i kristendommen. Så selv mindre ændringer i dåbsritualet er ikke noget, som man bare lige gør, siger biskop Tine Lindhardt.
Dåben skal nemlig i større grad "tales ind i tiden og til tiden", lyder det i et referat fra et bispemøde i starten af året via folkekirken.dk. Her tænkes denne arbejdsgruppe nedsat i 2023, lyder forslaget fra biskopperne.
Dåbsritualet, som vi kender i dag, har været brugt siden 1912, og sidst der skete lignende ændringer i folkekirken var i 1992.
- Det er ikke sådan, at man vil lave dåben fuldstændig om. Selvfølgelig ikke. Der er måske ikke engang så mange, der vil komme til at opdage eventuelle ændringer.
Men det handler ligeså meget også om at se nærmere på brugen af sproget i kirken. Det bør nemlig i større grad tale til danskerne i nutidens samfund, uddyber hun.
- Kirkens sprog skal tale ind i tiden. Det skal kunne tale til os mennesker, der lever i dag. Men uden at blive sms-sprog eller dagligsprog, - ’gadesprog’ siger hun og fortsætter:
- For vi har brug for store ord. Det skal kunne røre os, og det skal ramme os. Vi forstår ikke kun med hovedet, så det er vigtigt med store ord, der kan bevæge og røre os, siger Tine Lindhardt.
Eksempelvis vil ritualer såsom korsets tegn for ansigt og bryst, dåbsvandet, og Fader Vor stadig være en del af dåbsritualet, er biskoppen dog overbevist om.
Et særligt ritual til voksne
Ifølge biskop Tine Lindhardt har der gennem de senere år været flere ønsker om ændringer og tilføjelser fra sognepræster og folkekirkens medlemmer.
Det gælder blandt andet selve spørgsmålene ved døbefonten.
- I begyndelsen af dåbsritualet, spørger man, om barnet er hjemmedøbt. Det er der flere, der undrer sig over. For det har præsten vel afklaret med forældrene inden. Det er noget, man kunne overveje, om man skal blive ved med, siger biskop Tine Lindhardt.
I dag er der også flere unge og voksne, der lader sig døbe end hidtil. Derfor vil udvalget også kunne komme til at se på et særligt ritual til netop denne målgruppe.
- Derfor vil nogen gerne have mulighed for at bruge en dåbsbøn, der afspejler den situation, at det er ungt og voksent menneske, der selv kan gå op til døbefonten.
Hvis kommissionen endeligt beslutter at ændre i selve dåbsritualet eller lave et særligt ritual til voksne, så skal ritualet først til officiel høring og derefter skal det forbi dronningen.
Biskoppen tror dog på, at danskerne og folkekirkens medlemmer overordnet vil tage godt imod ændringerne, hvis det ender med at blive vedtaget i fremtiden. Det er dog stadig uvist.
- Hvis der bliver tale om nænsomme justeringer af dåbsritualet, så tror jeg umiddelbart, at folk vil synes godt om det, siger Tine Lindhardt.
Sognepræst Peter Jacobsen i Sankt Hans Kirke mener dog, at det er vigtigt, at staten ikke pålægger kirken "noget, der går ud over dens religiøse forpligtelser".
Han ønsker som præst en rummelig folkekirke, og han respekterer, at man inden for kirken har forskellige holdninger til mange spørgsmål, uddyber han.
- Hvis jeg blev pålagt at udføre alle typer vielser, måtte jeg jo overveje, om jeg blev nødt til at tage min afsked. Alternativt måtte jeg jo sige til folk, at jeg ville vie dem, selvom jeg principielt er imod. Det synes jeg ikke, der vil komme noget godt ud af, siger Peter Jacobsen.
