Debat om sexisme:
- Min grænse går, når det ligefrem bliver et klap i numsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig på arbejdspladsen? Det reflekterer medarbejdere over hos tømrervirksomheden Guldfeldt Tømrer-Snedker.
Der er kommet godt gang i diskussioner og debatter om sexisme på arbejdspladser. Det sker, efter at tv-vært Sofie Linde stod frem i Zulu Comedy Galla og fortalte om sine oplevelser.
I tømrervirksomheden Guldfeldt Tømrer-Snedker i Odense har de ansatte en klar holdning til, hvad sexisme er i deres bog.
Laura følte ikke, politiet troede på hende: Nu vil organisation efteruddanne politifolk
Organisationen Everyday Sexism Project vil efteruddanne politibetjente, så de bedre kan håndtere ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af voldtægtsofre er utilfredse med politiets behandling.
“Måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem.”
- Det er svært nok i forvejen at stå frem med sin historie. Så det nytter ikke noget, at politiet tvivler på, om man taler sandt eller ej.
Sådan siger Laura Jeppesen om sit møde med Fyns Politi, da hun gik til dem for at anmelde i alt seks overgreb begået af den samme person.
Men i mødet med politiet oplevede hun det, hun beskriver som mistillid, og det er hun ikke alene om.
Flere ofre som Laura Jeppesen har samme beskrivelse. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet.
Den viser, at 47 procent af de personer, der har været udsat for voldtægt, er utilfredse med den behandling, de har fået af politiet.
Organisation: "Brug for efteruddannelse og specialviden"
Zen Donen er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, der har til formål at bekæmpe sexisme.
Ifølge hende ønsker foreningen, at danske politibetjente bliver efteruddannet til bedre at kunne håndtere ofre for voldtægt.
- Hvis man kommer ind fra gaden, kan man ikke være sikker på, at der er betjente fra enheden, der tager sig af personfarlig kriminalitet, på arbejde. Derfor bør alle betjente have uddannelse i, hvordan man håndterer den type ofre, siger Zen Donen.
“Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at han havde lov til at gøre noget ved mig.”
Ifølge hende skal efteruddannelsen gå hånd i hånd med et generelt øget fokus på området og mere specialviden om voldtægtsofre.
- Vi lever med en forestilling om, at politibetjente skal være gode til det hele, men på voldtægtsområdet kan vi se, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden, siger hun.
- Der er forskel på, hvordan spørgsmål stilles
Da Laura Jeppesen gik til politiet i februar 2019 og fortalte om de overgreb, hun var blevet udsat for, var det især typen af spørgsmål, der prægede hendes oplevelse.
- De spurgte ind til min påklædning og de spurgte også, hvorfor jeg ikke råbte om hjælp. Det var ikke en rar oplevelse for mig, for jeg følte ikke, at de troede på mig, siger hun.
Kan du forstå, at politiet er nødt til at spørge ind til din anmeldelse?
- Jo, det kan jeg sagtens forstå. De er nødt til at finde frem til sandheden. Men måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem. De er nødt til at forholde sig passivt og ikke vise hvilken part, de holder med.
Især spørgsmålet om Lauras påklædning gik hende på.
Under et af overgrebene var hun iført underbukser, og det fik politiet til at spørge, om hun ikke selv var ude om, at overgrebet fandt sted, fortæller hun.
- Jeg har i mange år haft et naturligt forhold til min krop, og jeg synes ikke, der var noget galt med det. Men det var unaturligt for politiet.
Kan du forstå, at det for mange andre ikke er en naturlig påklædning?
- Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at nogen havde lov til at gøre noget ved mig, svarer Laura Jeppesen.
Generel mistillid i befolkningen
Politiets måde at stille spørgsmål på er også et fokusområde for Zen Donen og Everyday Sexism Project.
- Selvfølgelig skal politiet stille spørgsmål, og de er også nødt til at stille uddybende spørgsmål, men der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålene, siger Zen Donen.
Sagen mod Lauras gerningsmand kom for retten, men undervejs havde Laura stadig en fornemmelse af, at politiet ikke troede på hendes historie.
- Jeg kender nogle af de andre ofre, og derfor mente politiet, at det hele var en sammensværgelse. Der er også andre, der tror, at det hele er en løgn, vi har fundet på, siger hun.
- Men der er også mange af ofrene, jeg ikke kender, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være en sammensværgelse.
Zen Donen fra Everday Sexism Project fortæller i den forbindelse, at undersøgelser fra 2015 og 2016 viser, at der generelt er mistillid i befolkningen, når det kommer til kvinder, der anmelder voldtægt.
- Mange mener, at kvinder opdigter eller overdriver misbrug og voldtægt. Hvis politiet afspejler den almindelige befolkning, så må nogle af dem sidde med samme myter om voldtægtssager som resten af befolkningen, siger hun.
Vil tage forslag om specialenhed med i forhandlinger
Resultaterne af undersøgelsen af tilliden til politiet er et stort problem, siger Karina Lorenzen, der er retsordfører i SF.
- Når hvert andet voldtægtsoffer siger, at de ikke bliver ordentligt modtaget, eller at deres sag ikke får den opmærksomhed hos politiet, som de havde håbet på, så står vi med et alvorligt problem. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.
Derfor er hun og flere af hendes kollegaer på Christiansborg heller ikke afvisende overfor en specialenhed, der skal varetage voldtægter.
- Vi synes, at det er helt absurd, at vi har fået en dyreværnsenhed og en enhed til lastbilkontrol, før vi får en enhed, der tager sig af for eksempel voldtægt, siger Karina Lorenzen.
Jeppe Bruus, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokratiet, er enig.
- Det er helt klart, at det er et af de områder, vi har meget stort fokus på. Tallene vidner om, at der er et stort problem, som vi skal gøre noget ved, siger han.
Det samme er Pernille Bendixen, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, at det er en glimrende idé, og det er helt sikkert noget, vi vil tage med til forhandlingerne, når vi en gang åbner op, siger hun.
De tre politikere får lejlighed til at gå videre med forslaget i forbindelse med efterårets politiforhandlinger.
- Sexisme i min verden er, når man går over grænsen og egentlig sætter fokus på det køn, man har, fortæller Karina Fussing, der er økonomidirektør i Hans Jørgensen & Søn Entreprenører.
Mere kort og kontant lyder det fra tømrersvenden Tina Hieronymus:
- Min grænse går, når det ligefrem bliver et klap i numsen eller ragen på folk.
Dialog er vigtig
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018 havde 3,6% af danske beskæftigede været udsat for sexchikane det seneste år. 38 procent af dem, der havde oplevet sexchikane, svarede, at det kom fra en kollega.
Ifølge Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, er det vigtigt, at man på arbejdspladsen har en dialog om, hvor grænsen går, og hvad god adfærd er.
Kvindernes kampdag: Klap bare i numsen - hvis du har fået lov
Torsdag er det kvindernes internationale kampdag. I år kæmper kvinderne for mindre sexchikane, men det betyder ikke, at du ikke må give en kollega en kompliment eller et klask bagi - du skal bare have fået lov inden.
Torsdag den 8. marts. For nogen måske blot endnu en vinterdag, for andre lille-fredag. Nogen kender datoen som kvindernes internationale kampdag.
Det gør blandt andre Louise Bro Davidsen, der er frontkvinde for Dansk Kvindesamfund i Odense. Hun er medarrangør af et arrangement om sexchikane på arbejdspladsen, der holdes i anledning af kampdagen.
Og for Dansk Kvindesamfund er det ikke en kamp om at mindske venskabelige kommentarer eller klap i numsen. Det er en kamp mod magtmisbrug.
Kvindernes internationale kampdag
Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag markeres den 8. marts hvert år for at sætte fokus på kvinders stilling i verden.
Datoen blev endeligt fastlagt i 1921, men kampdagen havde været på vej længe inden.
I visse lande er det en national helligdag. I Kina markeres dagen ved at kvinder har en halv fridag den 8. marts.
- Det handler i bund og grund om samtykke. Hvis der er en af dine kolleger, der ikke har noget imod at blive slået bagi eller få at vide, at hun ser virkelig godt ud, er der ingen problemer. Hvis hun eller han har sagt, at det er okay, at du gerne må sige eller gøre det, er det helt fint. Problemet kommer, når der ikke er samtykke, siger Louise Bro Davidsen.
Arbejdspladsens ansvar
Ifølge webmediet Bias har otte ud af ti kvinder oplevet sexchikane. Derfor skal der sættes fokus på problemet, mener Dansk Kvindesamfund.
De ønsker blandt andet, at kvinderne skal turde stå frem.
- Når man bliver udsat for krænkelser, kan man opleve et rigtig stort pres, og man kan føle utrolig stor skam og skyld, og man kan være i tvivl, om man har gjort noget forkert selv. Det er absolut ikke den krænkede, som har ansvaret. Det er krænkeren og arbejdspladsen, der har et ansvar for at gøre op med problemet, siger Louise Bro Davidsen.
- Arbejdspladsen skal have nedsat nogle retningslinjer for, hvad der er okay at gøre på arbejdspladsen, og så skal man klart tage det seriøst, når nogen kommer og fortæller om krænkelser, de har været udsat for.
Kvindernes internationale kampdag fejres blandt andet i Kulturmaskinen i Odense.
- Meget forebyggelse, også omkring negative handlinger i det hele taget, handler jo om at have en god kultur og en god omgangstone, hvor det også er okay at sige fra, fortæller hun.
Maj Britt Dahl Nielsen arbejder lige nu på en større undersøgelse om sexuel chikane, der i samarbejde med virksomheder skal være med til at forebygge, at det overhovedet finder sted på arbejdspladsen.
- Der er jo selvfølgelig forskellige kulturer på forskellige arbejdspladser, men det vigtige er, at man får talt om, hvordan det er hos os.
Kommentarer om udseende?
Tilbage hos tømrervirksomheden bliver der reflekteret over, om man må kommentere kollegaers udseende og tøj.
Brug for ny fynsk festival: Seksuelt aktive kvinder bliver stadig kaldt "ludere"
Agnes Henningsen Festival kan være med til at rokke ved folks tanker om, hvor langt vi er med ligestillingen i Danmark. Sådan lyder det fra både arrangører, Kvinfo og den feministiske rapper Nikoline om den nye fynske kulturfestival, der foregår ved Lundsgaard Gods i Kerteminde i denne weekend.
- Det er på tide. Der er jo festivaler om alt muligt, for eksempel tarteletter. Det er kun relevant, at der i 2018 også er en festival om feminisme, når det fylder så meget i samfundet.
Sådan lyder det fra rapperen Nikoline om Agnes Henningsen Festival, der denne fredag byder gæster velkommen for første gang.
Festivalen har fokus på kvinder - og særligt én bestemt kvinde. Agnes Henningsen-festivalen fejrer forfatter og kvindesagsforkæmper Agnes Henningsen, der i år 2018 ville være fyldt 150 år.
- Hendes syn på kærlighed var meget frit. Jeg har det på samme måde - med det helt frie syn på kærlighed. Hun var meget forud for sin tid og skabte røre i andedammen. Det kan jeg relatere til, siger rapperen Nikoline, der på festivalens første dag har fået overrakt Agnes Henningsen-prisen - blandt andet for sine bidrag til debatten om sexisme og ligestilling.
Agnes Henningsen kæmpede blandt andet for kvindens ret til at bestemme over egen krop og seksualitet.
Agnes Henningsen-festival
Fredag eftermiddag er festivalen blevet åbnet med blandt andet tale, musik og uddeling af Agnes Henningsen-prisen, der ligesom festivalen er et helt nyt fynsk initiativ.
Resten af fredag aften og weekenden igennem kan festivalgæsterne i selskab med en række forfattere, debattører, kunstnere og musikere tage Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og tematikker op.
Festivalen foregår i kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde.
- Hun var ekstremt modig. Det har krævet virkelig meget at sætte sig ud over de normer (på den tid, red.). Det skal man hylde, når folk gør, siger Vini Iuel, der er en af personerne bag festivalen.
Og hyldet bliver Agnes Henningsen nu med denne weekends festival, som er opkaldt efter hende.
- Agnes Henningsen trænger til at komme lidt til live igen. Hun har været en smule glemt, siger Vini Iuel, der blandt andet fremhæver Agnes Henningsens kamp for retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet.
Har vi ligestilling?
Netop når det kommer til kvinders ligeret til at være seksuelt aktive, er der stadig lang vej igen i Danmark, lyder det fra direktøren hos Kvinfo, der fredag eftermiddag holdt åbningstale på festivalen.
- Vi er slet ikke i mål. Vi kæmper, derfra hvor Agnes Henningsen slap. Seksuelt aktive kvinder bliver kaldt "ludere", mens seksuelt aktive mænd ses som "helte", siger Henriette Laursen, direktør i videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, Kvinfo.
Hun ser Agnes Henningsen Festival som en mulighed for, at folk kan stoppe op og tænke over, om vi reelt har ligestilling.
- Det er relevant at have en festival om Agnes Henningsen og feminisme, fordi der stadigvæk er mange udfordringer i Danmark. Myten om, at vi allerede har ligestilling, lever. Men hvis vi ser på ting som #metoo, sagerne med deling af intime billeder, puttemiddage og statistikker for voldtægter, så er der lang vej igen, siger Henriette Laursen.
Bag festivalen ligger også tanker om, at der stadig er udfordringer, når det kommer til ligestilling. Det fortæller Vini Iuel, der er kreativ direktør ved Anexet, som arrangerer festivalen.
- Selvom vi er langt i Danmark, er vi ikke i mål, når det handler om ligeret. Agnes Henningsen kan inspirere kvinder i dag, siger Vini Iuel.
Rapperen Nikoline er en af dem, der i nutiden kæmper for mere ligestilling og mindre sexisme. Hun har blandt andet har lavet rapnummeret "Sut min klit".
Og Nikoline og Agnes Henningsen minder på mange punkter om hinanden, hvis man spørger Vini Iuel.
- De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel fra Lundsgaard Gods.
TV 2/Fyn besøger fredag Agnes Henningsen Festival og laver flere direkte indslag, som du kan se på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og her på tv2fyn.dk. Du kan også følge med på TV 2/Fyns instagramprofil, hvor vi fredag opdaterer fra festivalen.
- Man skal kende, hvor modpartens grænser er henne, fordi ellers kan du komme ud på et eller andet, hvor det ikke er godt, svarer Karina Fussing, før tømrervirksomhedens afdelingschef Jens Frederik Rasmussen til sidst kommer på banen:
- Jeg synes, at der er forskel på at sige: ”Ej, hvor er de smarte, de sko” for eksempel. Det, synes jeg, er okay. Men at sige: ”Du har en god røv i de nye bukser.” Det er sexisme.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her