Dit affald bliver dyrere: Kæmpe prisstigninger til beboere i lejligheder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Renovation vil indføre en ny struktur for gebyrer på affald. Især beboere i lejligheder kan se frem til betydelige prisstigninger.
Mange beboere i lejligheder i Odense kan se frem til, at regningen til Odense Renovation stiger med omkring 50 procent de kommende år. I dag betaler mange lejere 984 kroner om året til Odense Renovation, og den regning vil senest i 2020 stige til 1.485 kroner.
Affaldet skal suges væk fra Odense Midtby
Politikerne i Odense skal nu beslutte om affaldet fra virksomheder og private i store dele af bymidten fremover skal suges væk i stedet for at blive hentet af skraldebiler.
Allerede for to år siden besluttede politikerne at anlægge et underjordisk rørsystem til et såkaldt "affaldssug" under den nye bydel ved Thomas B. Thriges Gade. Affaldssuget betyder, at beboere og virksomheder i området slipper for at smide skraldet i skraldespand, og slipper for at stille skraldespanden ud og vente på at den bliver afhentet af larmende skraldebiler.
I stedet bliver beboernes affald suget gennem de underjordiske rør og havner automatisk i den nye affaldsterminal, der netop nu er ved at blive bygget i Enggade i Odense.
Men nu foreslår embedsmændene i Odense, at en række andre områder i bymidten bliver omfattet af det store affaldssug. Konkret skal politikerne beslutte om virksomheder og beboere i Odense Havn, COOPs arealer på Østerbro og ejendommene i krydset mellem Østre Stationsvej og Rugårdsvej skal tilsluttes systemet.
For både beboere og virksomheder i områderne med affaldssug bliver det både hurtigere og nemmere at komme af med affaldet, men samtidig bliver det dyrere, da udgifterne til etablering af anlægget er store.
Hvis politikerne i Odense siger ja til at lade alle de foreslåede områder omfatte af affaldssuget vil anlæg og rør i følge et overslag fra Odense Renovation koste 73 millioner kroner.
Den store anlægsinvestering vil betyde, at renovationspriserne i de berørte områder vil stige med 1-1,6 procent, og samtidig vil takserne for alle andre i Odense stige med omkring 79 kroner om året.
Politikerne i Kultur- og Byudvalget skal drøfte sagen på tirsdag, men allerede inden årets udgang bør politikerne beslutte sig for om de udvide affaldssuget af hensyn til de store anlængsprojekter ved Thomas B. Thriges Gade.
Flere andre steder i Odense er der allerede etableret såkaldt mobilt affaldssug, hvor affaldet samles i depoter og bliver afhentet af en sugevogn.
- Renovation bliver generelt dyrere, og nogle borgere vil opleve en prisstigning på grund af indførelse af nye krav til sortering og genanvendelse. Det vil ramme nogle borgere hårdere end andre, da vi samtidig ændrer gebyrstrukteren, siger administrerende direktør for Odense Renovation, Thomas B. Jørgensen.
Den nuværende gebyrstruktur er i følge Odense Renovation ikke retfærdig, fordi størrelsen af gebyrer til for eksempel genbrugsstationer og håndtering af farligt affald bliver bestemt i forhold til hvilken størrelse affaldsspand husstanden har.
Bedst til at sortere affald: - Vi har vænnet os til det
Fynboerne skal forberede sig på at sortere deres organiske affald i fremtiden. Nordfyns og Svendborg kommuner har travlt med at skulle nå mål.
Der står to skraldespande i Dorte Kempfs indkørsel i Kerteminde.
Den ene er sort. Den anden er grøn.
Hun og resten af Kerteminde har god grund til at være særligt glad for den grønne. Den har været med til at bringe kommunen i front, når det kommer til at genanvende affald på Fyn.
- Jo mere vi kan genvende, jo bedre er det for miljøet i stedet for, at vi bare brænder tingene af, mener Dorte Kempf.
- Alle i husstanden har efterhånden vænnet sig til, at alt, der er grønt, ryger ned i den.
Den grønne skraldespand har stået i hendes indkørsel, siden før hun selv flyttede ind på adressen. Men faktisk er det ikke alle fynske kommuner, der er nået lige så langt som Kerteminde, når det kommer til at genanvende vores grønne affald.
Hele Fyn er godt med
Kerteminde og Assens kommuner genanvendte begge 46 procent af deres affald i 2016. De to kommuner er således tæt på regeringens nationale plan om, at alle kommuner genanvende 50 procent i 2022.
Nogle af de fynske kommuner har stadig et stykke vej, men generelt ser det godt ud for hele øen, mener Henrik Wenzel, der er leder af Syddansk Universitets Livscykluscenter.
- Det står så godt til, som det overhovedet kan på Fyn. Man har arbejdet med det i mange år, og jeg synes, man er landet det helt rigtige sted, forklarer Henrik Wenzel.
Han råder de andre fynske kommuner til også at fokusere på det grønne affald, når de skal lægge planer for at forbedre deres genanvendelsesprocenter.
- Bioaffaldet spiller godt sammen med vores energiplaner. Når vi brænder affald, bliver det til el og varme. Fremover bliver det mindre interessant, fordi vi bruger mere og mere vindkraft. Men hvis man kan lave bioaffaldet om til biogas, så kan den ligge og vente, til vinden ikke blæser, uddyber han.
Andre kommuner er på vej
Nordfyns Kommune genanvendte 36,4 procent af sit affald i 2016. Dermed er den næstsidst på listen over fynske kommuner - kun slået af Svendborg, der genanvendte 36 procent.
- Det er aldrig sjovt at ligge sidst. Også på det område er der konkurrence, siger Hans Rasmussen, der er leder af Genbrug og Rennovation i Nordfyns Kommune.
Han fortæller, at Nordfyns Kommune også har øje på det grønne affald.
- I de seneste år har vi fået glas- og metaldelen med, og nu bliver organisk affald det næste store. Det er det, der skal til, hvis vi skal nå op på de 50 procent. Der er vi nødt til at gøre noget yderligere, forklarer Hans Rasmussen.
Det er op til de enkelte byråd i de fynske kommuner at beslutte, hvordan målet om 50 procents genanvendelse skal nås.
Ifølge en beslutning fra EU bliver målet om 50 procent erstattet af 65 procent frem mod 2030.
Genanvendelsesprocenten for de fynske kommuner i 2016
Assens - 46 procent
Kerteminde - 46 procent
Nyborg - 44 procent
Middelfart - 41 procent
Odense - 40 procent
Langeland - 38 procent
Nordfyns - 36,4 procent
Svendborg - 36 procent
Ærø - Ikke tilgængelig
Faaborg-Midtfyn - Ikke tilgængelig
Kommunernes genanvendelsesprocent er udregnet efter retningslinjerne for de såkaldte 'bilag 5-procenter'. Disse udregninger medtager genanvendelsen af kommunens affald fordelt på syv forskellige typer. Procentandelen af kommunens samlede mængde affald, der genanvendes, vil typisk være en del højere.
Kilde: De fynske kommuner.
Odense Renovation foreslår derfor, at gebyrerne bliver ændret, så borgerne fremover skal betale et grundgebyr og et gebyr til restaffald. Den nye struktur vil betyde, at nogle borgere kommer til at betale betydeligt mere.
- Prisstigningerne afhænger af de løsninger, borgerne har haft før, og mange lejligheder har haft ordninger, hvor de har betalt for lidt gennem mange år. Derfor får beboerne i lejligheder generelt også de største prisstigninger, siger Thomas B. Jørgensen.
Odenseanere, der bor i parcelhuse, får ingen eller mindre prisstigninger, mens beboere på kollegier også kan se frem til en prisstigning tæt på 50 procent.
- Vi synes, at denne nye struktur er mere rimelig for borgerne. Hvis man får en prisstigning på 500 kroner om året, må man tænke på, at man gennem mange år har betalt for lidt til renovationsordningen i forhold til andre borgere, lyder det fra direktøren for Odense Renovation.
Nye skraldespande på vej: Odenseanerne skal sortere affald seks steder
Odenseanerne skal have nye skraldespande, så de fra foråret 2019 kan sortere deres skrald i madaffald, restaffald, pap, papir, metal og glas.
Fra næste forår skal alle odenseanere i langt højere grad til at sortere deres affald. Det har et enigt by- og kulturudvalg i Odense besluttet på et møde tirsdag.
- Det handler om, at vi skal blive bedre til at kunne genbruge det affald, som vi allesammen er med til at producere, så vi passer bedre på vores miljø, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Efter en etårig forsøgsperiode blandt 2.000 udvalgte familier bliver der fra 2019 indført nye indsamlingsordninger for alle odenseanere - både dem, der bor i parcelhuse og lejligheder.
- Vi er allesammen med til at producere affald, og dermed skal vi også allesammen være med til at sørge for, at vi kan genanvende så meget af det som muligt, siger Jane Jegind.
Det betyder, at den enkelte husstand skal sortere sit affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.
Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.
Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.
Nye skraldespande på vej
Den nye indsamlingsordning betyder samtidig, at alle husstande skal have udskiftet deres affaldsbeholdere, så de kan sortere affaldet på den nye måde. Det forventes, at beholderne er blevet skiftet ud i hele Odense om cirka tre år. De nye skraldespande er hver inddelt i to rum.
Claus Johansen og hans familie har været med i forsøgsperioden og sorteret affaldet på den nye måde.
- Jeg var en smule skeptisk til at starte med. Det bliver noget bøvlet noget at skulle sortere alt det forskellige affald i seks forskellige beholdere, men det har vist sig at være overraskende nemt, sagde Claus Johansen, da forsøget sluttede i oktober 2017.
Odense Kommune ændrer indsamlingsordninger for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. I 2016 blev 40 procent genanvendt, og det nationale mål er, at der skal genanvendes mindst 50 procent af affaldet fra husholdningerne i 2022.
Ud af de 102.302 beboelser i Odense er de 43.457 lejligheder. Præcis hvilke og hvor mange beboere i lejlighederne, der bliver ramt af prisstigningerne er ikke på nuværende tidspunkt muligt at slå fast, da den nye gebyrstruktur tager udgangspunkt i, hvor mange beboere, der deler en affaldsbeholder.
Sammenlignet med priserne på renovation i andre byer ligger Odense dog også i den billigere ende efter prisstigningerne, der vil være fuldt gennemført i 2020. Lejere i København og Aarhus slipper dog billigere, mens lejere i både Aalborg, Esbjerg og Randers betaler mere.
Politikerne i By- og Kulturudvalget skal drøfte den nye gebyrstruktur på tirsdag, men By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at politikerne bakker op om forslaget fra Odense Renovation.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.