Dørmænd: Brug overvågning til at dokumentere vores adfærd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter afgørelse i Østre Landsret opfordrer Dørmændendes Landsklub til mere overvågning i nattelivet.
Landsret har mandag afgjort, at to mænd en nat i 2015 i Odense blev diskrimineret, da de blev afvist ved natklubber. Formanden for Dørmændenes Landsklub, Peter Moesgaard, opfordrer til, at restaurantører og natklubejere sætter overvågning op.
- Som jeg altid har sagt til vores medlemmer: Gør alt hvad I kan for at dokumentere jeres adfærd eksempelvis med videoovervågning og nogle steder med mikrofon på, siger Peter Moesgaard.
Overvågningen kan ifølge formanden så bruges, hvis der efterfølgende opstår tvivl om, at gæster er behandlet korrekt.
To natklubber dømt for diskriminering
Det var diskrimination, da mænd fra Sri Lanka og Somalia blev afvist ved natklubber, afgør Østre Landsret.
To mænd fra Sri Lanka og Somalia blev diskrimineret på grund af deres etnicitet, da de en septembernat i 2015 blev afvist ved to forskellige natklubber i Odense. Det drejer sig om Café Kræz og den nu lukkede The Gym Club.
Det har Østre Landsret mandag afgjort i en civil ankesag-
Det oplyser Camilla Michaelsen, der er advokat hos Kammeradvokaten, som repræsenterer Ligebehandlingsnævnet og de to mænd.
Landsretten er dermed kommet frem til samme resultat, som byretten gjorde sidste år.
Det er første gang, at landets næsthøjeste retsinstans tager stilling til sager om racediskrimination. Derfor kan den få stor betydning for lignende sager i fremtiden, vurderede advokaterne for begge parter inden domsafsigelse.
Det er ulovligt at diskriminere direkte eller indirekte på baggrund af etnisk oprindelse, køn, alder, religion og seksualitet.
Indirekte forskelsbehandling er, hvis man bliver afvist med én grund, selv om årsagen er eksempelvis ens etnicitet.
Striden opstod, da de to mænd, som er i midten af 30'erne, med en halv times mellemrum blev nægtet adgang til to forskellige klubber under en bytur i Odense i 2015.
Mændene har i retten forklaret, at dørmændene ikke gav en grund til afvisningerne, og de mener derfor, at deres hudfarve forhindrede dem i at komme indenfor.
Mens de ikke måtte feste på klubberne, blev både mænd og kvinder af etnisk dansk oprindelse efterfølgende lukket ind. Den ene mand har i retten sagt, at han selv var en smule beruset under byturen, mens hans kammerat ikke drak alkohol.
Diskotekerne har nægtet, at mændenes hudfarve havde nogen som helst betydning.
Ifølge klubbernes advokat, Allan Stohn, har dørmændene uafhængigt af hinanden sagt, at den ene af mændene var for fuld den pågældende aften.
Desuden har venneparret været i byen de pågældende steder et hav af gange både før og efter episoden.
- Dommen viser, at diskotekerne bør overveje, om der skal være bedre dokumentation for, hvorfor de har afvist gæster i døren. Det kunne muligvis ske ved at natklubberne fører en logbog eller at dørmændene bærer et bodycam, der også optager lyd, siger advokat Allan Stohn, der repræsenterede de to natklubber til TV 2/Fyn.
Overvejer anke
De to natklubbers advokat oplyser, at de vil læse dommen igennem, for tage stilling til om de skal forsøge at anke den.
- Der er intet, der er afgjort endnu. Mine klienter skal overveje, om de vil bruge flere ressourcer på at se, om de kan få lov at anke dommen, siger advokat, Allan Stohn.
For at sagen kan ankes til Højesteret, skal Procesbevillingsnævnet give godkendelse til det. Det kræver, at nævnet betragter sagen som principiel.
Selv om landsretten ikke tidligere har taget stilling til emnet, behandler Ligebehandlingsnævnet ofte sager om diskrimination.
I Ligebehandlingsnævnets årsberetning fra 2017 fremgår det, at der sidste år blev afgjort 44 sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
13 af dem var klager over adgangsbegrænsning til barer og natklubber.
Opdatering
Mandag afgjorde Østre Landsret, at to mænd fra Sri Lanka og Somalia blev diskrimineret, da de en septembernat i 2015 blev afvist ved to forskellige natklubber i Odense. Der er tale om Café Kræz og den nu lukkede The Gym Club.
Det er personen, der ejer natklubben eller restauranten, der har ansvaret for at sætte overvågning op. Og Moesgaard opfordrer dørmænd til at presse på for, at det bliver op.
Mændene har i retten forklaret, at dørmændene ikke gav en grund til afvisningerne, og de mener derfor, at deres hudfarve forhindrede dem i at komme indenfor.
Ifølge klubbernes advokat, Allan Stohn, har venneparret været i byen de pågældende steder et hav af gange både før og efter episoden. Desuden sagde dørmændene uafhængigt af hinanden, at den ene af mændene var for fuld den pågældende aften. Men det mener landsretten ikke, at han var.
Peter Moesgaard mener, at det med sådan en dom bliver endnu vigtigere at dokumentere, hvad der er sket.
- Selvfølgelig skal vi overholde loven, men er det, som dørmændene siger, at vedkommende har været fuld, så skal vi afvise dem. Har der ikke været noget forhold, så må man jo selvfølgelig ikke opføre sig racistisk, siger Peter Moesgaard.
Han forklarer, at han ikke ser grund til at ændre på procedurerne omkring en afvisning. Men måske skal dørmændenes uddannelse kigges efter.
- Vi skal måske lave dørmændenes uddannelse længere, hvis det er fordi, vi ikke håndterer det sådan, at folk kan forstå budskabet, siger Moesgaard.
Uddannelsen er lovpligtig og den varer otte dage, forklarer Moesgaard.