- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.

Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt. 

- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.

Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.

Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.

Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.

Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom

På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.

- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.

Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.

Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.

- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.

Til blodet sprøjtede

Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.

Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.

- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.

Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.

- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.

På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.

- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.

Tanker om fremtiden

Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.

Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.

Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.

- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.

- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.

Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.

- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.

Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.

- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.

Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.

Diktator i vejen

Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.

- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.

Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.

Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.

- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.

Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.

Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.

Flere ofre

Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.

- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.

I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.

Frygt ej

Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.

- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.  

Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.

- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.