Efter flere forsinkelser: Letbanen åbner først til maj

Odense Letbane stod for et par uger siden skoleret for Økonomiudvalget i Odense Kommune for at forklare forsinkelser og økonomi. Nu har de meldt en ny åbning ud.

I en orientering til Økonomiudvalget i Odense Kommune står der, at Odense Letbane først åbner i sidste halvdel af maj 2022.

Det sker efter Odense Letbane 10. december stod skoleret for Økonomiudvalget for at svare på spørgsmål om, hvornår letbanen ville stå klar, samt hvor meget det vil koste kommunen.

Den nye åbningsdato kommer fra Odense Letbane selv på baggrund af en tidsplan fra letbanens leverandør, Comsa.

Oprindeligt skulle letbanen være åbnet i slutningen af 2020, så blev åbningen udskudt til september 2021, blandt andet grundet byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade. Senere blev det skudt til årsskiftet 2021/2022 og i sidste uge kom der så endnu en udskydelse til foråret 2022 med åbning senest 31. maj. 

Alt i alt en foreløbig forsinkelse på 17 måneder.

Under forskellige forudsætninger

I orienteringen fra Odense Letbane står der, at at handover fra Comsa forventes i sidste halvdel af april 2022 under en række forudsætnigner.

Det er blandt andet, at der ikke opstår yderligere begrænsninger som følge af grænseflader mod Banedanmark, at den endelige testplan er komplet, at der ikke findes alvorlige fejl og at en endelig godkendelse fra politiet af alle vejkryds kan opnås i perioden.

I de første uger af januar 2022 vil letbanen gennemgå dybden af forudsætninger og deres afhængigheder i forhold til de øvrige kontrakter, herunder Stadler og Keolis.


På baggrund af de forskellige parametre vurderer Odense Letbane altså, at man vil kunne køre med letbanen i slut maj 2022.

På baggrund af denne tidsplan er det for nuværende Odense Letbane P/S' vurdering, at åbning af letbanen vil ske i sidste halvdel af MAJ2022.



Oversigt

    Oversigt