13. mar. 2022 kl. 14:53

Efter ny rapport: Alarmerende mange har ondt i sjælen i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Andelen af mennesker, der oplever problemer med det mentale helbred er stødt stigende i Odense. Det er alarmerende mener rådmand.

Hver femte Odenseaner har problemer med sit mentale helbred, og hver tredje oplever et højt stressniveau. Det viser de nyeste tal fra en rapport, som har fået navnet "Sund Odense", som skal klargøre Odense kommunes sundhedsprofil.

Der er over 171.000 Odenseanere over 16 år, og det er deres mentale og fysiske sundhed, som rapporten skal klargøre. Rapporten er lavet på baggrund af over et 4500 besvarelser af Odenseanere over 16 år. 

Hver femte har ondt i sjælen 

Tallene i rapporten viser flere ting. Alt fra hvordan man selv vurderer sit helbred til, hvordan ens livskvalitet er. 

I forhold til Odenseanernes mentale helbred svarer 21.1% - cirka hver femte - at de har problemer med deres mentale helbred. Det er en stigning på omkring 8.3% siden 2010. Det er et kæmpe problem, lyder det fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (Kons.) 

- Jeg tænker først og fremmest, at det er alarmerende tal vi ser. Specielt de her tal om mentalt helbred og stress er særligt alarmerende. 

Læs også: Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Gå tilbage Del
12. mar. 2022 kl. 19:57

Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge

Ole Holbech

Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.

Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.

Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.

- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.

Hjælp fra stor og lille

Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.

- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.

“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”

— Ann Jeppesen, næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland

Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.

- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:

- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.

Ole Holbech
Inge Nielsen har strikket en masse halsedisser af garnrester, som hun vil give til de ukrainske flygtninge på Holmegaard.

Har brug for cykler

De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.

Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.

- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.

Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.

- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.

Rådmanden er overrasket over, at det står så skidt til med den mentale sundhed i Odense. 

- Det overrasker mig, men jeg synes faktisk også, at det er skræmmende, at det står så slemt til, som det viser. Det ser meget værre ud, end nogen af os havde regnet med. 

- Jeg tror også Covid har eskaleret den dårlige udvikling forsætter han. 

Der er særligt en gruppe, som er særligt ramt af problemer med den mentale helbred, viser Sund Odense.

- Jeg synes det er specielt alarmerende, at det er den yngre målgruppe - og særligt de unge piger, der fortæller, at de har det rigtig dårligt. 

Resultaterne af rapporten viser også, at hver 3. Odenseaner føler et højt stressniveau. 

- Det ærger mig, at vi ikke har taget hånd om det før, men vi har også haft to år med covid, hvor fokusset har været der. 

Det skal ændres

Man kan endnu en pege på de præcise faktorer, der gør, at det står til i Odense som det gør, men Tommy Hummelmose mener, at det er på tide, at man skal gøre noget rent politisk. 

- I Sundhedsudvalget bliver vi nødt til at tage fat i de eksperter, som ved noget om det her. Blandt andet hvorfor det står så skidt til i den yngre målgruppe.

- Vi skal grave et spadestik dybere ned, for at finde ud af, hvad grunden til det her er, så vi kan sætte ting i gang, som hjælper de unge mennesker. 

Læs også: William afprøvede alt fra badminton til skydning: - Det er fedt
Gå tilbage Del
12. mar. 2022 kl. 22:18

William afprøvede alt fra badminton til skydning: - Det er fedt

Andreas Jarvel

Sportslørdag var efter sidste års aflysning tilbage til stor glæde for besøgende, sportsforeninger og arrangør.

Omkring 200 personer stod allerede inden dørene åbnede klar ude foran indgangen til Odense Idrætspark, der som så mange gange før dannede rammen om Sportslørdag.

Og klokken 13.00 kunne de sportsglade fynboer så træde indenfor, hvor et hav af fynske foreninger stod klar til at præsentere netop deres sport. Og det var tiltrængt efter sidste år, hvor arrangementet blev aflyst på grund af corona.

De fynske gæster kunne prøve kræfter med alt fra amerikansk fodbold og squash til banecykling og curling. Op mod 30 sportsgrene fordelt på tre haller, isstadion og Thorvald Ellegaard cykelarena.

13-årige William Damsgaard fra Odense og hans far var to af de besøgende, som var dukket op for at afprøve de mange forskellige sportsgrene.

- Det er fedt fordi, man kan prøve en hel masse sport, man ikke lige har tænkt på eller overhovedet kendte til, siger William Damsgaard efter han har haft en duel med sin far på badmintonbanen.

Michael Damsgaard er helt enig med sin søn.

- Det der med at prøve en masse forskelligt, man ikke har prøvet før, det er virkelig fedt, fortæller han.

Andreas Jarvel
Der var stor koncentration hos William Damsgaard, da han spillede badminton mod sin far.

William Damsgaard går til spejder, men han har tænkt på at prøve nogle af de ting, som han også har mulighed for til Sportslørdag.

- Jeg har overvejet at gå til skydning, og måske også prøve faldskærmsudspring, siger den 13-årige odenseaner.

Mens han siger det kommer hans mor og lillebror tilbage. De har været inde i den anden hal, hvor de blandet andet har prøvet kræfter med basket og så selvfølgelig fodbold. For det er den store interesse for lillebroren, så når muligheden for at spille fodbold med stjerner som Bashkim Kadrii, Isam Jebali og Hans Christian Bernat fra OB’s superligahold, så skal den udnyttes.

Men William Damsgaards mor er ikke helt vild med idéen om faldskærmsudspring. Så for nu går han mod geværerne og pistolerne, som Særslev Skytteforening har med.

Vigtigt at skaffe medlemmer

Og netop den nordfynske skytteforening er en af de sportsgrene, som mange gerne vil prøve. Flere står i kø for at teste sigtekornet.

- Skydning er altid et stort trækplaster, når vi er herude, siger Kent Madsen.

Han er formand for Særslev Skytteforening, og har været det i halvandet år efter han overtog tjansen fra sin far.

Andreas Jarvel
Dagen igennem har riflerne hos Særslev Skytteforening været populære.

Og det er vigtigt, at mange fynboer forsøger at ramme plet med geværerne, som i dagens anledning er laserstyret.

- Vi er her for at vække folks interesse og få nye medlemmer. Vi kæmper hårdt for at skaffe medlemmer. Jeg har en forhåbning om, at der kommer tre til fem nye medlemmer efter i dag, fortæller Kent Madsen.

Foreningen har 160 medlemmer, men mistede sidste år under corona cirka 20 procent af medlemmerne.

Han understreger at det udover muligheden for nye medlemmer til skytteforeningen også er en sjov dag for medlemmerne.

Intet er som det plejer

Blandt de mange larmende og grinende børn og den tiltagende lugt af sved – som ikke mindst kommer fra hallen, hvor der bliver sprunget på trampolin og dyrket gymnastik – dribler Jeanette Lund Clausen rundt.

Hun er projektleder hos Destination Fyn og har det overordnede ansvar fra Sportslørdag. Og hun har været meget tilfreds med dagen.

- Jeg synes, det er gået godt. Der er glade folk, og det virker som om, at det rent faktisk har været dejligt at kunne prøve tingene igen, siger Jeanette Lund Clausen.

Da coronaen sidste år satte en stopper for Sportslørdag blev det i stedet omdannet til en sportsuge, der foregik digitalt.

Men det er altså ikke det samme, og derfor var målet i år ikke et vist antal besøgende.

- Målet var at afholde et fysisk event, og så give dem, der kom, en god dag, forklarer projektlederen.

Andreas Jarvel
En række af OB's superligaspillere var mødt op til en omgang bold og autografskrivning.

Inden corona tiltrak Sportslørdag normalt omkring 5.000 gæster. Men uden at have tal på, hvor mange der har været forbi i år, så er det ikke det samme.

- Der har ikke været så mange, som der plejer. Og det er vi egentlig ikke overrasket over. Vi kender ikke til ”plejer” længere. Vi ved ikke, hvordan folk reagerer efter corona, siger Jeanette Lund Clausen.

Desuden er Sportslørdag i år flyttet til marts, hvor det normalt afholdes i januar. Det betyder, også noget i forhold til, hvor mange der har tid og lyst til at dukke op.

Selvom deltagerantallet i år ikke når de normale højder, så er Jeanette Lund Clausen helt klar til at arrangere det hele igen næste år.

Og til den tid vil familien Damsgaard formentlig også være at finde i Odense Idrætspark.

- Vi kan helt bestemt godt forestille os at komme tilbage næste år, fortæller Michael Damsgaard.

Om det så er blevet til faldskærmsudspring eller ej, må tiden vise.

Udover stressniveauet og det mentale helbred, så slår rapporten også ud på et andet væsentligt punkt. Livskvaliteten i Odense er også faldende, hvis man ser på resultaterne. Her svarer omkring 71%, at de vurderer deres livskvalitet som god. Det er 8,4 procentpoint færre end i 2010. 

- Jeg synes situationen er ganske alvorlig, og vi skal huske, at det er mennesker, der fortæller, at de faktisk ikke har det specielt godt. Når livskvaliteten falder, så er der en masse andre ting, der også kan følge med f.eks. kosten. 

Rapporten viser også, at Odenseanerne ryger mindre end tidligere, samt drikker mindre.  

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her