Ejer efter afslag på nedrivning: Nu forfalder den gamle bondegård
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Claus Lykkevold får ikke lov til at rive sin firelængede og bevaringsværdige bondegård i Bellinge fra 1815 ned, som han ellers havde ansøgt om. Det besluttede et enigt By- og Kulturudvalg i Odense tirsdag.
Claus Lykkevold har gennem fire år forgæves forsøgt at sælge den 200 år gamle gård, men først for nylig fik han en aftale om salg til Askov Bolig, der ønsker at opføre rækkehuse på jorden.
Men den aftale går nu i vasken, da Claus Lykkevold tirsdag fik afslag på at rive den bevaringsværdige gård ned.
- Vores opgave som politikere er at se på, hvad ejendommen repræsenterer af kulturværdier og bygningsarv, og her har vi vurderet, at det er vigtigt, at den bliver bevaret, siger medlem af By- og Kulturudvalget, Anders W. Berthelsen (S).
Møllesten om halsen
På gården på Brændekildevej 27 bliver nyheden om afslaget på nedrivningstilladelsen modtaget med ærgerelse.
- Jeg er helt slået ud. Enten kommer huset nu på tvangsauktion, eller også kommer det til at stå og forfalde, hvis jeg kan finde penge til skatter og afgifter, siger Claus Lykkevold.
Plan om rækkehuse: 200 år gammel bondegård skal rives ned
En bevaringsværdig firelænget gård fra 1815 risikerer nu at blive revet ned og blive erstattet af moderne rækkehuse. Ejeren har ingen penge til vedligeholdelse og ser ingen anden udvej end salg.
I mere end fire år har den gamle firelængede bondegård på Brændekildevej 27 i Bellinge været til salg. Men indtil for nylig havde ingen ønsket at købe den bevaringsværdige gamle gård fra 1815.
Nu har ejeren langt om længe fundet en køber.
Askov Bolig ApS er interesseret i at købe ejendommen og opføre rækkehuse på grunden. Det kræver dog, at gården bliver revet ned, og derfor har ejeren Claus Lykkevold søgt Odense Kommune om nedrivningstilladelse.
- Det vil koste cirka én million kroner at renovere og vedligeholde gården, og de penge har jeg ikke. Derfor er min eneste mulighed at sælge gården. Hvis det ikke lykkes, så går jeg personlig konkurs, siger 63-årige Claus Lykkevold, der er tidligere murermester.
Bevaringsværdig i kategori 3
Claus Lykkevold er allerede ved at fraflytte fra Brændekildevej 27, men han håber stadig, at politikerne i By- og Kulturudvalget tirsdag vil godkende hans ansøgning om at rive gården ned.
Men det er langtfra sikkert, at politikerne vil imødekomme Claus Lykkevolds anmodning om nedrivning.
Gården på Brændekildevej er nemlig kategoriseret som bevaringsværdig i det der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Odense Bys Museer har besigtiget den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar udtalt, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne."
- Hvis gården skal bevares, og ingen vil købe den, så hænger jeg stadig på vedligeholdelse og udgifterne. Og det kan og vil jeg ikke længere betale, og så forfalder gården jo alligevel, siger Claus Lykkevold.
Hul i loven
Hos Odense Bys Museer kan man godt forstå ejerens frustration og lyst til at få huset solgt til Askov Bolig.
- Den her sag viser endnu en gang, at der er et kæmpe hul i lovgivningen. Vi kan med loven i hånden forhindre nedrivning, men vi er afhængige af, at nogle pengestærke ejere kan renovere eller vedlige de bevaringsværdige bygninger, siger Anders Myrtue, der er overinspektør i historisk afdeling hos Odense Bys Museer og fortsætter:
- Som museum skal vi udelukkende varetage bygningsarvens tarv og forsøge at sikre vores fortidsminder. Men vi risikerer jo at lægge en møllesten om halsen på en borger på den her måde, siger Anders Myrtue.
Håber på rigmand
Men Odense Bys Museer har ingen anden mulighed end at forsøge at få gården reddet.
- Det er urimeligt, at vi som samfund kan pålægge en privat borger at betale for vedligeholdelse af fortidsminder, som vi andre skal nyde. Det er ikke holdbart, at vores eneste håb er en formuende køber, siger Anders Myrtue.
I Bellinge tvivler ejeren på, at gården vil blive købt af en rigmand.
- Gården har nu været til salg i 1.500 dage, så hvis der var en rigmand, der ville købe og restaurere gården, så havde han nok allerede meldt sig, siger Claus Lykkevold.
Ønsker kommunal fond
Alene i Odense Kommune er der 3.300 bevaringsværdige bygninger, og i mange tilfælde har ejerne ingen penge til at vedligeholde dem.
- Jeg mener, at der må laves en kommunal fond, der hjælper os alle med at vedligeholde bygningsarven. Lige nu pålægger vi jo husejere en byrde for vores allesammens skyld, siger Anders Myrtue.
Politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg skal tirsdag behandle Claus Lykkevolds ansøgning om nedrivning. By- og Kulturforvaltningen indstillet til politikerne, at Claus Lykkevold får afslag på sin ansøgning.
Gården på Brændekildevej er kategoriseret som bevaringsværdig i det der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares. Odense Bys Museer har i et høringssvar udtalt, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne", og By- og Kulturforvaltningen anbefalede ligeledes afslag på ansøgning om nedrivning.
- Vi er klar over, at vi påfører en privat borger en møllesten om halsen, og det er ikke rimeligt, at vi som samfund kan pålægge ejerne at betale for vedligeholdelse af fortidsminder, som vi andre skal nyde, siger overinspektør i historisk afdeling hos Odense Bys Museer, Anders Myrtue og fortsætter:
- Men som museum er det udelukkende vores opgave at forsøge at sikre fortidsminder og bygningsarv.
Forfærdeligt ked af det
Men om det lykkes med dagens forbud mod nedrivning, er langt fra sikkert. I hvert fald ved Claus Lykkevold ikke, hvad der kommer til at ske med gården nu.
Fredet fynsk mølle sikret: Større restaurering på vej
Med Realdania By & Bygs køb af Dyrehave Mølle ved Nyborg Fjord sikres den 160 år gamle vindmølle nyt liv.
Der er nu kommet garanti for, at den 160 år gamle Dyrehave Mølle ved Nyborg Fjord kommer til at snurre efter den har stået stille i et års tid.
Realdania By & Byg, der blandt andet er sat i verden for at bevare bygningsarven, har nemlig købt møllen og indraget den i samlingen af bevaringsværdige danske ejendomme.
Forude venter en omfattende restaurering, der skal sikre, at møllen og de tilhørende bygninger bevares for eftertiden, så de kan være med til at gøre fortællingen om møllens rolle og betydning i Danmark gennem tiden levende, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
Industrialisering og stordrift har med tiden overflødiggjort møllerne, og i dag står de fleste helt stille.
- Det handler om den danske vindmølle - et prægtigt og iøjnefaldende bygningsværk i det åbne landskab og et stykke danmarkshistorie, skriver Realdania By & Byg og lover, at vingerne på Dyrehave Mølle igen vil dreje, og at den bynære mølle og de omkringliggende bygninger bevares for eftertiden.
Sammenhængende kulturmiljø
Møllen og de tilhørende magasinbygninger og stuehus er fredet og har været i samme families eje i over 100 år - og der er blevet passet godt på det hele.
Det samlede anlæg står således fint og sammenhængende, og ligger tilmed smukt med udsigt over Nyborg Fjord, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.
Fakta
Dyrehave Mølle med tilhørende bygninger indgår nu i Realdania By & Bygs samling af godt 50 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år.
Samlingen indbefatter bygninger i religionens tjeneste, bygninger i det offentliges tjeneste, landbrugets bygninger fra husmandsbrug til herregårde, byernes huse fra borgerhuse til købmandsgårde, forstædernes bygninger, bygninger for kvinder, bygninger til militæret, arkitekternes egne boliger, eller huse hvis byggeteknik og materialevalg er typiske for en egn.
Og nu også en mølle, som i sin tid blev bygget til at male korn.
Kilde: Realdania
Intakt indretning og inventar med patina
Når Dyrehave Mølle står som en særlig stærk eksponent for bygningstypen "vindmølle", skyldes det møllens og de øvrige bygningers velbevarede stand.
Dyrehave Mølle adskiller sig væsentlig fra andre møller i landet ved, at være bevaret intakt i både indretning og inventar med de originale materialer fra 1858 samt de løbende tilføjelser.
Møllen er tilmed fuldt funktionsdygtig og var indtil for et år siden i drift.
Dermed er også 160 års slid og fortællinger om møllerens og møllens funktion bevaret, og er et vidnesbyrd om dansk landbrugs- og fødevareproduktion, den førindustrielle bygningskultur og samspillet mellem landbrugsproduktion og handel gennem tiderne.
En af Danmarks højeste
Dyrehave Mølle er opført i 1858 som en grundmuret, såkaldt hollandsk gallerimølle, hvilket betyder, at kun hatten er bevægelig - i modsætning til tidligere mølletyper, hvor hele møllen drejede om en stub.
Med sine 25 meter er den, sammen med Gudhjem Mølle, Danmarks højeste mølle, og som så mange andre møller er den placeret så højt som muligt for at kunne udnytte vinden optimalt.
Møllen indeholder både mølle, stuehus, udbygninger med bageovn samt løbende tilføjelser som dieselgenerator, automatisk krøjeværk og bageriudsalg.
Dertil rummer selve møllen interessante detaljer som vogngennemkørsel, syv lofter samt et intakt funktionsbestemt inventar.
Kilde: Realdania
Møllen restaureres
Realdania By & Byg iværksætter i løbet af 2019 og 2020 en gennemgribende restaurering, der skal sikre, at bygningernes arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes, og at vindmøllen fortsat vil være funktionsdygtig.
- Derved bevarer vi en nærværende og konkret fortælling om en teknologi, der i et landbrugsland som Danmark har været af afgørende betydning. Hensigten er, at møllen - sammen med den magasinbygning, der ligger i direkte forbindelse med møllen - også i fremtiden vil kunne bidrage til fortællingen om et nu næsten forsvundet erhverv og dermed levendegøre en vigtig del af den danske kulturarv, siger Peter Cederfeld.
Restaureringen omfatter også stuehuset, der i dag anvendes til to boliger, og garagebygningen, som ombygges til to lejeboliger. Det samlede anlæg skal lejes ud, når restaureringen er overstået, således at der skabes økonomisk bæredygtighed og drift i ejendommen som helhed.
Dyrehave Mølle - en usædvanlig mølle
Dyrehave Mølle er opført i 1858 som en vindmølle med manuelt krøjeværk med det formål at producere mel.
Møllens teknologi er løbende forbedret, således fik møllen en dieselgenerator til de vindfrie dage, et automatisk krøjeværk med vindroset, og endelig blev den udstyret med såkaldte la Cour-vinger, der selv regulerer hastigheden, så møllen ikke ”løber løbsk”. Tiltag der både har lettet det hårde fysiske slid for mølleren og hans svend samt sikret et større udbytte af arbejdet.
Samtidig blev også anlæggets andre bygninger udbygget og ændret med stald, bageovn og bageriudsalg. I 1976 stoppede den egentlige møllerivirksomhed.
Møllen var fra begyndelsen lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter: Øverst selve møllehatten, hvorpå vingerne er fæstnet. Under dette sad støvloftet, så fulgte lorrisloftet, hvor hejseværket sad. Så kværnloftet ovenikøbet i to etager med tre kværne til melproduktion samt en valse. Det er ud for kværnloftet, at galleriet sidder udvendigt på møllen. Herfra kunne mølleren dreje vingerne op i vinden, inden krøjehatten kom til. Endelig kommer broloftet, magasinloftet og til slut halvloftet, hvorfra melsækkene blev hejset ned på vogne, der kunne køre ind og ud via vognporten.
Møllehatten er løgformet, mens selve møllekroppen står delvis pudset og delvis - og ganske usædvanligt - i blank mur af gule mursten.
De første hollandske vindmøller kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet og blev efterhånden ret almindelige. I dag findes over 600 møller af forskellig art og stand rundt omkring i hele landet.
Kilde: Realdania
- Jeg er forfærdelig skuffet og ked af det. Nu havde jeg håber, at det endelig fik en ende, men nu går det måske på tvangsauktion og jeg havner i Register over dårlige betalere, lyder det fra Claus Lykkevold.
Vil have overblik
Hos politikerne i By- og Kulturudvalget er de også klar over dilemmaet.
- Vi har nu bedt om at få en samlet vurdering af bevaringsværdige ejendomme i kommunen. Vi har brug for et overordnet billede, så vi ikke fremover skal behandle de mange enkeltsager på dette områder, siger Anders W. Berthelsen.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer
kopieret!
Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.
Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.
Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her